På vegne af grundejer fremsendes hermed høringssvar til forslag til Kommuneplan 2025 for Aarhus Kommune. Vi foreslår, at der udlægges et nyt rammeområde til erhverv i Kommuneplan 2025 på et areal langs Grenåvej i den sydligste ende af Skødstrup. Området ligger ved siden af rammeområde 390502ER, der omfatter eksisterende virksomheder grunde til etablering af små og mellemstore virksomheder. Det nye rammeområde vil være en naturlig fortsættelse af de infrastrukturnære erhvervsparker i området og give en oplagt mulighed for at etablere virksomheder og faciliteter, der kan betjene pendlere og borgere i området bl.a. indenfor bl.a. detail, restauration og ladestandere. Dertil også mulighed for at etablere idrætsfaciliteter og styrke rekreative tilbud, der indskriver sig i den rekreative ring omkring Skødstrup-Løgten, som er beskrevet i kommunens byskitse for området.