Vi har nogle kommentarer til det fremlagte forslag til Kommuneplan 2025. RAMME 111404ER
I det fremlagte forslag gives der mulighed for at udvikle området med en bebyggelsesprocent på 60, og mindst 20 % af områdets bebyggelse skal anvendes til erhverv. Det anbefales også, at området udpeges som byomdannelsesområde med blandede boligformer med en mulighed for at opføre i alt 70.000 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 60 for det samlede område. Af RAMME 111404ER fastsættes den maksimale etageantal til 4 og den maksimale bygningshøjde til 15 meter. Der er i høringssvar H1175 fra Rob Hodgkins, Raundahl & Moesby A/S forslåryt at dette ændres til 6 etager og en maksimal bygningshøjde på 20 meter.
Vi finder der maksimalt bør være tale om 2 etager og en maksimal bygningshøjde på 8 meter.
Det er vores opfattelse, at der i området primært er efterspørgsel efter tæt-lav byggeri. Dette ville give mulighed for lidt mindre og billigere boliger til unge familier, fraskilte og pensionister, der ønsker at blive boende i området. Disse grupper efterspørger generelt mindre og billigere boliger og foretrækker tæt-lav/rækkehuse frem for etageboliger. Unge familier ønsker ofte boliger med nem adgang til barnevogne mv., fraskilte sætter pris på nem adgang til legepladser, og pensionister har ofte et ønske om en mindre bolig i ét plan med en lille have. Så det er vores vurdering, at rækkehuse eller anden tæt-lav bebyggelse i langt højere grad vil imødekomme den efterspørgsel efter boliger, der er i området.
Vi finder også, at tæt-lav bebyggelse vil passe bedre ind i området. Der bør ikke være alt for høje bygninger. Grunden grænser op til Aarhus' højest beliggende boligkvarter og høje bygninger vil kunne ses fra alle retninger. Overgangen mellem det åbne land og byen skal være gradvis, ikke fra mark til højhus. Det skal også bemærkes at Jelshøjfredningen er nabo til området og at der er tale om et bevaringsværdigt landskab.
Vi ønsker at hele området skal udlægges til tæt-lav eller parcelhuse. Hvis dette ikke kan imødekommes finder vi at I som minimum sikre at langt hovedparten af boligerne bliver tæt-lav.
For så vidt angår afgrænsningen til vores område (Skåde Højgårdsvej og Skåde Søpark), skal eventuelle ulemper i form af skygge og indblik også iagttages ved fastsættelse af bygningshøjde. Endvidere bør det nuværende grønne bælte over til Skåde Højgårdsvej opretholdes.