Arealtyper der kan understøtte fremtidig lokal fødevareproduktion og naturforståelse
Høringssvar til Aarhus Kommuneplan 2025
Aarhus står overfor en historisk landskabstransformation: op mod 8.000 ha skal udlægges til biodiversitet og andre multifunktionelle formål. Det betyder, at landbrugsarealet reduceres fra ca. 60 % til ca. 30 % af byens samlede areal. Samtidig presser byudvikling, klimaindsats og lokal fødevareproduktion arealernes anvendelse. Dette er en unik mulighed for at skabe multifunktionelle arealer, hvor mennesker, natur og fødevarer kan styrke hinanden.
Ved at kombinere byintegrerede jordbrugsarealer med revitalisering af urban-perifere multifunktionelle arealer kan kommunen:
skabe nye mødesteder mellem by og land,
fremme folkesundhed gennem kontakt til levende jord og mikrobiomer,
sikre biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og andre økosystemtjenester, samtidig med at arealerne giver praktisk fødevareproduktion og læring.
For at realisere dette potentiale foreslår vi to nye typer arealer:
Byintegrerede jordbrugsarealer, med fokus på integration mellem byborgere og jordbrugere på mindre arealer tæt på bebyggelse.
Urban-perifere multifunktionelle arealer, hvor fødevareproduktion og natur kombineres på større arealer nær byen.
Punkt 1 – Byintegrerede jordbrugsarealer
Vi foreslår, at Aarhus Kommune etablerer byintegrerede jordbrugsarealer, der både producerer fødevarer og understøtter folkesundhed og biodiversitet.
Formål:
Give adgang til lokale, årstidsbestemte fødevarer og skabe erhvervsmuligheder for unge jordbrugere.
Fremme kontakt til natur og jord, hvilket styrker immunforsvaret. Et finsk studie viste, at legearealer med skovbund og planter øgede børns mikrobiom-diversitet og forbedrede immunfunktioner efter én måned (helsinki.fi
).
Understøtte biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og andre økosystemtjenester.
Betingelser:
Drift skal opbygge jordens humus og kulstof.
Ingen praksis må true grundvandet.
Anvendelse:
Kan etableres i byudvikling, omdannelse af industrijorde eller ved transport-hubs.
Arealer: 2.500–10.000 m² for at sikre levedygtig produktion.
Driftsmodeller: selvstændige jordbrugere eller fælles bevægelser (ikke kolonihaver eller konventionelt landbrug).
Faciliteter (kompost, drivhuse, redskaber) skal være flytbare eller fuldt genanvendelige.
Hvor nødvendigt kan arealer overgå til byzone for at muliggøre faciliteter.
Punkt 2 – Urban-perifere multifunktionelle arealer
Vi foreslår, at kommunen udvikler de urban-perifere multifunktionelle arealer – fx syd for Aarhus – til multifunktionelle områder, hvor biodiversitet, fødevareproduktion og rekreative funktioner kombineres.
Mulige modeller:
Syntropisk fødevareproduktion – koblet til Aarhus’ bistro- og fine dining-kultur, i samarbejde med uddannelsesinstitutioner.
Skovlandbrug med dyrehold – kombination af frugt- og bærproduktion med dyrehold, drevet af fødevarelaug.
Glidende integration af natur og frugtproduktion – kombineret med rekreative områder, så landskabet bliver tilgængeligt.
Betingelser:
Drift skal opbygge jordens humus og øge jordens biodiversitet.
Ingen praksis må true grundvandet.
Arealer skal minimere oversvømmelse ved at øge regnvandsinfiltration.
Anvendelse:
Landzoner tæt på byen, planlagt i zoner på flere hektar.
Flere aktører kan samarbejde (enterprise stacking) og sikre både økonomi og biodiversitet.
Faciliteter skal være flytbare eller fuldt genanvendelige; hvor nødvendigt kan zoning eller lokale regler justeres.
Med disse to typer arealer kan Aarhus understøtte nye former for lokal fødevareproduktion, styrke folkesundhed og realisere visionen om 4.000 ha multifunktionelle områder, hvor biodiversitet, klimatilpasning og lokal fødevareproduktion integreres på en praktisk og lærerig måde.