Bevar Høsteriet, grønsagsfællesskabet, pileskoven og gederne!
Hej Århus kommune
Jeg hedder Arthur og er 14 år gammel. Jeg har boet hele mit liv i Andelssamfundet i Hjortshøj. Jeg har bygget mange huler i pileskoven og min familie og mine venner spiser hver uge ved søerne lige ved gederne.
Jeg har altid været med i grønssagsfællesskabet sammen med min familie. Det bedste er når majsene bliver frigivet, så går vi alle i marken og høster verdens bedste majs. Min mormor flytter snart til Hjortshøj, så hun også kan være med i grønssagsfællesskabet, nu hun ikke længere selv kan have grønssagshave.
Jeg bliver meget ked af det når jeg tænker på, at I måske vil bygge på landbrugsjorden. Det giver ingen mening. Det er ikke kun os, som bruger den, men hele Hjortshøj. Jeg er kommet der med min dagpleje, med min børnehave og med min klasse i pileskoven, når vi har leget i pileskoven eller været hos gederne. Og mine venner kommer her stadig tit.
Penge må ikke betyde alt. I bliver nødt til at lytte til os der bor i Hjortshøj - for vi ved hvor vigtigt det er at bevare landbrugsjorden.