Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Kommuneplan 2025

Beskyttelse af drikkevand med advarsel mod byggeri i sårbart område.

14 sept. 2025.
Høringssvar til Kommuneplan 2025.
Vedr. Malling Vest og Malling Ny By.. Om sårbare områder og beskyttelse af drikkevand
Af Kommuneplan 2025 fremgår det at man påtænker at bebygge Malling Vest som er et område med særlige drikkevandsinteresser. Vi må kraftigt anbefale at dette ikke føres ud i livet. Se s. 209-212 hvor der også er kortmateriale over en påtænkt Malling Ny By. I Afsnit 7.4 om grundvand skriver man følgende som vi kun kan erklære os enig i:
”Byrådet har vedtaget Vandvision 2100, hvor det forudsættes, at vandindvindingen fortsat kan ske inden for Aarhus Kommunes grænser. Dette betinger en effektiv grundvandsbeskyttelse - og dannelse. Den største kvalitative trussel mod drikkevandsindvindingen er påvirkning fra pesticider, hvor ca. hver 3. indvindings-boring er påvirket i Aarhus Kommune. Afsmitning fra byggematerialer og påvirkning fra bymæssig aktivitet truer også grundvandet. Tiltagende befæstelse af områder med stor grundvandsdannelse er ligeledes vurderet som en trussel mod grundvandsressourcen.”
I øvrigt finder vi byggeforslaget problematisk, da det vil bryde den grønne kile mellem Malling, Beder og Mårslet (påvirke sammenhænge vand- og naturpark), og især at det ligger oven på grundvandsdannende arealer. Det ligger samtidig delvis indenfor de optegnede planer for vand og naturparker, som er angivet i forslag til kommuneplan.
I 2022 var der lignende planer og vi fremførte argumenter imod, bl.a. på foretræde for Teknik Udvalg d. 21 febr. 2022.
Se her alle høringsbidrag, hvor vores indgår: Teknisk Udvalg - Udvalgslokale 390 (aarhus.dk)
På baggrund af kritik fra Århus Vand og os blev Malling Vest taget af bordet.
I referat af møde i Teknisk Udvalg 21. febr. 2022 om Temaplan for alle boligtyper nævnes bl.a.:
”I forbindelse med helhedsplanen for Malling Ny By vil regnvandshåndteringen skulle belyses samlet. Da der for Malling Ny By er tale om sårbare grundvandsområder skal der i byudviklingen tages væsentlige hensyn til både grundvandsbeskyttelsen og grundvandsdannelsen med henblik på at sikre selvforsyningen af drikkevand i Aarhus Kommune”
Vi udtalte bl.a.: ”I den aktuelle plansag er der tilsyneladende røget en finke af panden – eller rettere ca. 45 ha byområde hen over et af kommunens mest sårbare områder i Malling Vest. Det vil på sigt være ødelæggende for grundvandet”
”Et nyt byområde hen over de mest sårbare vandindvindingsområder i Malling Vest vil være ødelæggende for grundvandet. Byrådet opfordres til at genoverveje den præcise udlægning af boligområder i Malling Vest. Store dele af det aktuelle område er det mest udsatte for forurening af grundvandet med bl.a. pesticider. Området er af staten klassificeret som Nitrat Følsomt Indvindingsområde(NFI), hvilket betyder, at der under de pågældende marker ikke er et beskyttende lerlag, så nedsivende stoffer går lige i grundvandet. Al historie og erfaring fra Danmark viser, at udlægning af by hen over sårbart grundvand medfører forurening og efterfølgende lukning af boringer. Hvis byrådet beslutter byområde hen over de sårbare indvindingsområder siger alle hidtidige erfaringer, at disse ressourcer om en kort årrække vil være tabt for altid. Med den ene hånd er byrådet aktuelt i gang med påbud til landmænd om at stoppe udbringning af pesticider på nitratfølsomme indvindingsområder og med den anden hånd vil man nu åbne mulighed for, at der i 45 ha i de selvsamme nitratfølsomme indvindingsområder kan udbringes pesticider. Dette afsnit i den tilhørende miljørapport undrer:
”Det fremgår desuden af Vejledningen om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, at ændringer af regler om privates pesticidanvendelse betyder, at regelret anvendelse af pesticider i villahaver generelt ikke vurderes at udgøre en væsentlig fare for grundvandet. På den baggrund er det vurderet at arealanvendelse til boliger ikke udløser krav til kommunerne om grundvandsredegørelse og derfor ikke at udgøre en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Det vurderes samlet at udlæg af nye områder til fritliggende boliger ikke udgør en øget risiko for forurening af grund vand”.
Det kan godt være at enkelte fagfolk kan argumentere for, at ovenstående gælder generelt og dermed ska ber et alibi for at negligere problemstillingen. Men mange andre fagfolk og praktikere råber vagt i gevær. Her må byrådet komme ind til benet og følge op på sin egen vedtagne politik. Det er ingen nyhed for byrå det, at netop regelret anvendelse af pesticider i landbruget præcis i den sydlige del af kommunen efterføl gende har vist sig ikke kun at være problematisk men direkte ødelæggende for ressourcen. Regelret anven delse har vist sig at være lidt lige som vinden blæser: nogle stoffer godkendes nationalt for så år senere at vise sig at være dybt problematiske efter at de er sivet ned i grundvandet. Hele beskyttelsen er bygget op på, at man ikke laver disse tiltag i de nitratfølsomme indvindingsområder. Dette har netop også været byrådets argumentation i forhold til påbud om stop for pesticider i Beder Indsatsområde. Endelig er det værd at bemærke, at det hverken økonomisk, klimamæssigt og bæredygtigt er en brugbar løsning at tro, at Aarhus' vandforsyning fremover kan bygge på indpumpet grundvand fra nabokommuner eller fra Vestjylland. Dette er også for få år siden afklaret af byrådet og Aarhus Vand. Der ses i det fremlagte høringsmateriale ingen argumenter eller nye oplysninger, der tilsiger, at Byrådet skal tilsidesætte Vandforsyningsplan og sin egen argumentation i indsatsplanerne til beskyttelse af drikkevand ved at udlægge boligområder indenfor NFI vest for Malling. Tværtimod vil en politisk vedtagelse af indholdet af høringsmaterialet for så vidt angår området vest for Malling medføre, at fremtidens aarhusianere må se bort fra denne vigtige ressource. En vedtagelse vil få alvorlige konsekvenser i forhold til det igangværende arbejde med beskyttelse af drikkevandet blandt andet med indsatsplaner. Desuden vil det være belastende for de pågældende politikeres troværdighed i forhold til ofte mange pæne ord og hensigter om at sikre godt og rent vand til aarhusianerne nu og i fremtiden.”
Konklusion:
Byrådet vedtog i 2013 indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i Beder-Malling. Et udlæg af byområder i Malling Vest vil rive gulvtæppet væk under Byrådets eget store arbejde med at beskytte drikkevandet i Beder Indsatsområde. Her er blandt andet også tale om pesticider, som statens godkendelsesordning dengang sagde god for, men som bitter erfaring har vist nu er gået hen og er blevet et stort problem.
Byrådet har lige siden kommunen fik ansvaret for beskyttelse af grundvandet ved kommunalreformen i 2007 videreført en politik med, at det med et simpelt forebyggelseshensyn er muligt at beskytte ressourcerne netop i de sårbare indvindingsområder. Al historie og erfaring fra Danmark viser nemlig, at udlægning af by hen over sårbart grundvand medfører forurening og efterfølgende lukning af boringer. Hvis Byrådet beslutter byområde hen over de sårbare indvindingsområder siger undersøgelser og erfaringerne med lukkede boringer, at disse ressourcer om en kort årrække vil være tabt for altid. Der er lukket rigtige mange boringer både i byerne og på landet og flere vil komme til. Den omfattende forurening af boringer, viser samtidig, at der ikke er forskel på forureningen fra by og landbrug. Det er ikke realistisk, at forureningen under byerne vil blive mindre i fremtiden.
Kun hvis vi passer på vores ressourcer, har vi i Aarhus vand nok til de kommende generationer og til befolkningsudviklingen. Dette står som en forudsætning i Byrådets Vandforsyningsplan. Udlæg af boligområder i sårbare områder vil være at spille hasard med vores ressource.
Mvh.
Rent drikkevand i Beder-Malling.
Vi er en gruppe borgere som er bekymret over de trusler der er mod vores fælles grundvand og naturens mangfoldighed. Århus Kommune har en indsatsplan for at beskytte det nuværende og fremtidige drikkevand mod pesticider. Beder-Malling har stor betydning som drikkevandsområde i kommunen. Vi vil gerne bidrage til at alle i området får mere viden om dette og bliver aktive.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

John Graversgaard

Indsendt

14/09/2025 20:10

Udtaler sig som

Forening, organisation eller bestyrelse

Organisation

Rent drikkevand i Beder-Malling. Vi er en gruppe borgere som er bekymret over de trusler der er mod vores fælles grundvand og na

Sagsnummer

HS7782884

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Kommuneplan
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1175

Kontakt

Simon Detjen Schmidt
Projektleder
Tlf. 29209667

Aarhus Kommune 
Teknik og Miljø
Bystrategi, Kommuneplanafdelingen.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Kommuneplan 2025 Klik her 

Du kan også se gældende kommuneplan - klik her 

Planstrategi 2023 er den politiske strategi forud for Kommuneplan 2025 - se Planstrategi 2023 - klik her.