Jeg kæmper for at holde tonen pæn- men i gør det godt nok svært! I er aldeles ude af trit med, hvad flertallet af Aarhusianerne står for og tror på. Vi var engang kendt for være en by med levende og mangfoldigt byrum med autentisk sjæl og atmosfære, plads til skævheder, særheder og finurligheder, personlighed og personligheder. Men alt det lettere alternative, det frie og levende Aarhus, uden kommunalt kvælstof til at dræbe græsrøddernes frodighed og frie vækst, er stille og roligt drænet væk af iskold kapital og gentrificering og dødssyg ensartethed, fuldstændig fantasi- og åndsforladt. Det er efterhånden lykkedes jer at ødelægge det meste- men jeg beder så mindeligt om ikke at fjerne en af de sidste levende lommer: havelodderne på Åbrinken. Et unikt stykke natur midt i byen med unik sjæl og unikke mennesker. En kultur, som tager mange generationer at opbygge, og som skal beskyttes og næres og vises frem med glæde over, hvad denne by også kan rumme. Tænk nu for en gangs skyld lidt længere end det næste budget og lokalplaner, for både planer og budgetter kan ændres. Og hvis det endelig skal handle om penge, så er Aarhus langt mere attraktiv for investeringer og turister, når miljøer som.Godsbanen, Sidesporet og Åbrinken får lov at leve og vise sin blomstrende og mangfoldige berettigelse. Vis os nu, at i lytter til andet end entreprenører og tegnestuer- nemlig os, som er byens DNA. Borgerne, som elsker vores by for det, den er. Og ikke det, som i er ved at gøre den til. Stop nu. Det er næsten for sent. Men ikke helt. Jeg beder jer. Stop.
