Den såkaldte “strategiske planlægning” som Tækker skriver i deres hørings-svar (HS2059749) handler udelukkende om en bygge-mastodonts forsøg på at lave “strategisk planlægning” for at tjene styrtende med penge.
Og husk på at der står jo kæmpe investorer bag Tækker-Group
Og et så stort firma har jo så mange “muskler” til påvirkende lobbyisme i Aarhus byråd at den enkelte grundejer ikke føler at han har en chance.
Tækker fik NEJ første gang år tilbage, og igen rungende NEJ anden gang i 2021, hvordan kan det dog være tilladt for Tækker at nu prøve tredje gang. Jørn Tækker må da forstår at et nej er et nej. Eller bliver sagen bare taget op igen op 3 år hvis vi siger NEJ denne gang.
Derfor bakker jeg også fuldstændigt op om Skærings Fællesråd høringssvar (HS4203887)
Det er direkte forkert at Tækker skriver at der er tale om et ikke-tilgængeligt landbrugs ”industrilandskab”, hvor ingen kan færdes. Kom en tur forbi området, og se lige på kortet igen med kritiske øjne. Der er masser af adgang for gående. Enge, stier og skove som Skæring er så kendt for.
Og at der “jo ikke bor nogen i forvejen” er også forkert. Der bor jo myriader af flyvende, svømmende, kravlende og gående dyreliv på området der påtænkes bebygges og asfalteres.
Dyrene har ikke mulighed for at lave hørings-svar.
Derfor er der heldigvis mig der kan tale deres sag og naturstyrelsen der har lavet en del af området til beskyttet natur.
Vi skal have mere biodiversitet i Aarhus Kommune og færre bygge-matadorer.