DSB Ejendomsudvikling har forslået, at Kommuneplanen ændres, så der kan bygges boliger på et areal i banegraven ved Augustenborggade.
I det første udkast jeg så, var der både bebyggelse af lejligheder og fællesarealer til bl.a. fælleshus og park. Men i det der blev fremlagt på møde den 13.9. af Søren Wagner, var der udelukkende tale om etagebebyggelse, rækkehuse samt tilkørselsveje dertil.
Jeg arbejder som kirke - og kulturmedarbejder ved Langenæskirken og har haft mange samtaler med beboere på Langenæs er meget bekymret for sådan en ensidig bebyggelse og ønsker hermed at fremsætte en klar protest mod dette forslag.
Langenæs området er i forvejen tæt bebygget og derfor er det ikke holdbart med yderligere bebyggelse,
Den grønne kile langs åen er på enhver måde værdifuld for området. Endnu mere høj bebyggelse med 1000 mennesker vil reducere denne værdi. Ny bebyggelse vil være skæmmende for dyrelivet og det grønne naturbælte. At bygge nogle rækkehuse ved de dertil planlagte områder, ville kunne gide god mening, i forhold til at have mere forskellig bebyggelse i området .
Hvis DSB og Aarhus By vil gøre noget godt for og udvikle Langenæs kan de nedlagte værksteder genanvendes til fælleshus og kreative værksteder for de nuværende Langenæsboer, hvilket der er mangel på og behov for i området