Høringssvar kommuneplan 2025 - Rammeplaner og Øgadernes Helhedsplan
HØRINGSSVAR KOMMUNEPLAN 2025
Vedr. tilføjelse af bebyggelsesprocenter i rammeplaner.
Beboerforeningen for Øgaderne er blevet opmærksom på en mulig problematik i forslag til Kommuneplan 2025. Det omhandler ændring i rammeplaner, som også berører Øgaderne og potentielt Helhedsplan for Øgaderne, nemlig at man tilføjer bebyggelsesprocent for den enkelte rammeplan.
Der blev i sin tid brugt mange kræfter, meget tid og meget engagement fra beboere og kommunen/forvaltningen på at få skabt en helhedsplan, inklusive rammeplaner, for Øgaderne. Helhedsplanen blev vedtaget af Byrådet. Beboerforeningen ønsker at de tanker, visioner og beskrivelser, som ligger til grund for Helhedsplan for Øgaderne fortsat understøttes og at Byrådets vedtagelse af planen står ved magt.
Beboerforeningen vil derfor gerne bakke op om høringssvar vedr ”Tilføjelse af bebyggelsesprocenter i rammeplaner”, som er indsendt af Midtbyens Fællesråd. Vi er meget interesserede i at få besvaret de spørgsmål, som Midtbyens Fællesråd stiller og ser frem til at få bekræftet, at Helhedsplanen – i sin helhed – står ved magt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Beboerforeningen for Øgaderne
v. Bente Gregersen