Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Kommuneplan 2025

Østergårdstoften i Hjortshøj

I Redegørelsen for Forslag til Kommuneplan 2025 lægges der på s. 239 op til, at det meste af Andelssamfundet i Hjortshøjs forpagtede landbrugsjord får status som bevaringsværdigt med bl.a. vådområder, der øger biodiversiteten. Det passer meget fint ind i Andelssamfundets ønsker om at udvikle ansvarligt samspil mellem menneske, landbrug og natur – og holde arealerne åbne for læring, som inspirationskilde og til natur- og fritidsaktiviteter for børn og voksne ikke blot i Hjortshøj, men også for gæster, studerende, forskere, byudviklere etc. udefra.

Med afsæt i mit virksomhed viser jeg hvert semester bygningsingeniører med speciale i bæredygtighed og arkitektur rundt på Andelssamfundets arealer og fortæller om samspillet mellem bebyggelse, arealer og aktiviteter. De seneste år har jeg desuden haft besøg af byplanlæggere+tekniske afdeliger fra flere kommuner, der ønsker at udvide deres boligtilbud med fællesskabsfremmende og bæredygtige arealer. Der er en massiv interesse for at se, hvordan Andelssamfundet har kombineret flere boligtyper (socialt boligbyggeri, bosted, andels- og ejerboliger), huser små foreninger, virksomheder, socioøkonomisk virksomhed, genbrugs- og reperationsmuligheder, fællesdrevet landbrug etc., der åbner muligheder for frivilligt drevne arbejdsfællesskaber og trivselsfremmende aktiviteter ikke blot for beboere i Andelssamfundet, men for hele byen samt oplandet.

Det er derfor med stor undren, at jeg ser, at det forpagtede areal op af Østergårdstoften stadig er i spil til bebyggelse. Netop her har Høsteriet skolehaver for skolebørnene, der er en naturbase med overdækket bålplads, der bruges af både skoleklasser, dagtilbud, familier og gæster i byen, og et artsrigt skovareal med mulighed for at opleve og artsbestemme forskellige trætyper, insektarter og en divers flora. Området fungerer både som rekreativ område og som lærings-, erfarings- og fællesskabsskabende område.

Jeg vil opfordre Aarhus kommune til at beskytte området som socialt, trivsels- og sundhedsfremmende areal.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Randi Romvig

Indsendt

14/09/2025 22:07

Udtaler sig som

Virksomhed

Organisation

RedaktionsBüro - kommunikation og projektformidling

Sagsnummer

HS9726383

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Kommuneplan
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1175

Kontakt

Simon Detjen Schmidt
Projektleder
Tlf. 29209667

Aarhus Kommune 
Teknik og Miljø
Bystrategi, Kommuneplanafdelingen.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Kommuneplan 2025 Klik her 

Du kan også se gældende kommuneplan - klik her 

Planstrategi 2023 er den politiske strategi forud for Kommuneplan 2025 - se Planstrategi 2023 - klik her.