Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Kommuneplan 2025

Vedrørende forslag om placering af Lystrup bymidte

Jeg skriver som borger i Lystrup, hvor jeg har boet i over 20 år. Mine børn er vokset op her, og har deres venner og fritidsaktiviteter i lokalområdet. Det er derfor afgørende for mig, at vi kan blive boende i Lystrup, også efter min skilsmisse for snart fire år siden. Jeg bor nu i en god, men meget dyr lejebolig med en lille have, som betyder meget for min livskvalitet. Som enlig mor er det økonomisk udfordrende at blive boende, og jeg vil gerne understrege behovet for flere betalbare lejeboliger i Lystrup – gerne med adgang til egen have eller grønne områder, som kan gøre hverdagen mere værdifuld for familier som min - det vil sige for enlige med hjemmeboende børn.

I forhold til Lystrup bymidte mener jeg ikke, at området ved SuperBrugsen er egnet til udvidelse. Der er begrænset plads, og det bør ikke være et enkelt supermarked, der definerer byens centrum. I stedet ser jeg et stort potentiale i området omkring letbanestationen, Sønderskovvej og Møgelgårdsvej. Her er der mulighed for at skabe en reel bymidte med plads til udvikling og fællesskab.

Lystrup mangler flere små specialbutikker – som fx Matas, boghandel og tøjbutikker – og der er behov for konkurrence til SuperBrugsen. Etablering af butikker som Rema 1000 og Lidl vil kunne styrke udbuddet og give os som beboere i Lystrup flere valgmuligheder.

Derudover savner vi et samlingspunkt i byen, som ikke er idrætsbaseret eller afhængigt af SuperBrugsens initiativer. Et bytorv med caféer (gerne med fokus på kvalitet frem for junkfood) vil kunne styrke fællesskabet og skabe liv i byen.

Af ovenstående grunde støtter jeg derfor helhjertet op om Ejendomsselskabet Gryskærs forslag om at placere Lystrup bymidte ved letbanestationen, Sønderskovvej og Møgelgårdsvej. Det er en løsning, der imødekommer både praktiske behov og ønsket om et stærkere lokalt fællesskab og samlingspunkt.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Susanne Dein Espersen

Indsendt

14/09/2025 22:29

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS6931485

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Kommuneplan
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1175

Kontakt

Simon Detjen Schmidt
Projektleder
Tlf. 29209667

Aarhus Kommune 
Teknik og Miljø
Bystrategi, Kommuneplanafdelingen.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Kommuneplan 2025 Klik her 

Du kan også se gældende kommuneplan - klik her 

Planstrategi 2023 er den politiske strategi forud for Kommuneplan 2025 - se Planstrategi 2023 - klik her.