Indsigelse mod kommuneplanforslagets RAMME 111404ER, Højbjerg Maskinfabrik
Vi gør hermed indsigelse mod kommuneplanforslagets RAMME 111404ER, Højbjerg Maskinfabriks forslag til at byudvikle fabrikkens grund.
Grunden til indsigelsen er, at byggehøjden på op til 6 etager giver alt for høje bygninger. Grunden grænser op til Aarhus' højest beliggende boligkvarter og høje bygninger vil kunne ses fra alle retninger. Dertil vil der være skygge og indkig fra de høje bygninger til det eksisterende boligområde.
Alt for stor bebyggelsesprocent og dermed flere beboere vil medføre en yderligere forværring af de allerede eksisterende trafikale belastning i området.
Jelshøjfredningen er nabo til området og er bevaringsværdigt landskab. Overgangen mellem det åbne land og byen skal være gradvis, ikke fra mark til højhus. Det meste af dette er i mod Kommuneplanens retningslinjer.