Letbane / Prismegrunden og karréerne mellem Skjernvej og Ringkøbingvej
Jeg ejer en hjørnelejlighed i den del af Viborgvej, der ligger tættest på midtbyen. Det vil blive uudholdelligt lydmæssigt at bo der, hvis der i de kommende år både skal overbebygges voldsomt på Prismegrunden, som kommunen påtænker at tillade det, samt anlægges letbane lige op ad lejligheden på den meget snævre vej. Det er en farlig vej, hvor der flere gange er sket påkørsler af cyklister, fordi de har meget fart på ned ad bakken, og fordi det generelt er en meget trafikeret vej. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vælger at føre banen ad Silkeborgvej, som er bredere, ikke har så stor en stigning, og hvor byggeriet til den ene side er nyere, hvorfor man må tro, at der er bedre lydisolering end i de gamle, skrøbeligere huse på Viborgvej. Jeg forestiller mig også, at letbanen, hvis den bliver etableret på Silkeborgvej i vinterhalvåret ofte vil komme i problemer og dermed blokere vejen, både på grund af stigningen og vejens ringe bredde..
Jeg mener ikke, at kommunens byggeplaner i kombination med letbaneplanerne er en rimelig fremtid for beboerne og deres helbred i karréerne mellem Skjernvej og Ringkøbingvej.