Jeg er beboer i Pipkvarteret og bor den sydlige ende af kvarteret ned mod Viborgvej.
Såfremt den foreslåede linieføring af letbanen langs Viborgvej fastholdes, mener jeg det bør undersøges hvilke tiltag der kan gøres for at reducere støjen i kvarteret. Man kan frygte at en forlægning af vejen, så den kommer endnu tættere på beboelsen vil give øgede støjgener. Der bør i den forbindelse overvejes både støjværn og eventuelt sænkelse af fartgrænsen på Viborgvej.
Derudover bør det undersøges hvordan trafikken i området påvirkes. Allerede i dag oplever man en del gennemkørende trafik i området når bilister forsøger at komme væk fra de befærdede hovedfærdselsårer, Viborgvej og Ringgaden.
Endelig mener jeg at det bør undersøges yderligere, om ikke der findes bedre og billigere alternativer til mere letbane. Elbusser (evt. i dedikerede busbaner) virker umiddelbart som en billigere og langt mere fleksibel løsning.