Letbane eller el-busser – hvad er bedst for mennesker og klima?
Høringssvar vedr. miljøkonsekvensvurdering for Letbanens Etape 2 – Aarhus Midtby til Brabrand
Jeg ønsker hermed at bidrage til den indledende høring og pege på flere forhold, som bør indgå i miljøkonsekvensvurderingen (MKV), herunder realistiske transporttider, alternative teknologier og påvirkning af mobilitet og klima.
1. Transporttiden gør letbanen til et uattraktivt alternativ for Brabrand-borgere
Det er afgørende, at MKV’en ikke kun fokuserer på anlægs- og miljøpåvirkninger, men også på brugerperspektivet. Letbanens forventede transporttid fra Brabrand til Aarhus C er væsentligt længere end med nuværende busser, bil eller cykel. Det vil betyde, at de fleste pendlere ikke vil skifte fra bil til letbane, hvilket begrænser klimaeffekten og samfundsgevinsten.
Transporttiden bør derfor vurderes som et centralt element i MKV’en – herunder realistiske scenarier for passagerafgang, rejsetid og konkurrence med eksisterende transportmidler.
2. Den nuværende letbane er ikke driftssikker og giver anledning til bekymring
Erfaringerne med Letbanens Etape 1 viser, at systemet ikke er driftssikkert. Der har gentagne gange været store udfordringer med at opretholde stabil drift under vinterforhold – især i frostvejr og sne – samt ved almindelige vejrfænomener som fx våde blade på skinnerne. Dertil kommer tekniske fejl og strømafbrydelser, som resulterer i hyppige driftsstop og aflysninger. Disse problemer underminerer tilliden til letbanen som et pålideligt transportmiddel og bør medtages i MKV’en som en reel risiko ved udvidelsen. Det bør vurderes, hvordan disse driftsudfordringer påvirker den samlede mobilitet og omstillingen til kollektiv transport.
3. El-busser som et seriøst og moderne alternativ skal undersøges
Der bør gennemføres en konkret sammenlignende analyse af letbane vs. El-busløsninger i forhold til:
• CO₂-udledning i anlægs- og driftsfase
• Fleksibilitet og mulighed for rutejusteringer ved byudvikling
• Omkostninger – både økonomisk og miljømæssigt
• Anlægstid og påvirkning af byrum og trafik undervejs
• Driftsforstyrrelser og vedligeholdelse
Moderne el-busser kan levere støjsvag, klimavenlig og fleksibel kollektiv trafik til en brøkdel af letbanens anlægspris og med kortere anlægstid og lavere byforstyrrelse. Dette alternativ bør behandles seriøst i MKV’en.
4. By- og naturpåvirkninger ved anlægsarbejdet skal indregnes realistisk
Letbanens strækning krydser tætbebyggede områder med væsentlig historisk og trafikal betydning. Jeg opfordrer til, at MKV’en særligt undersøger:
• Lys, støj og vibrationer ved anlægs- og driftsfase tæt på boliger og skoler, især langs Viborgvej, Ryhavevej, Edwin Rahrs Vej og Karen Blixens Boulevard.
• Konsekvenser ved ekspropriation og adgangsbegrænsninger for beboere og erhverv under og efter anlægsperioden.
5. Spild af CO₂ ved anlægsarbejdet skal ikke negligeres
Anlægsarbejde til en letbane er ekstremt CO₂-tungt og kræver betydelige mængder beton og stål, samt store gravearbejder. Denne udledning kan overskygge de gevinster, letbanen måtte have i driftsfasen – især hvis den ikke får høj passagerudnyttelse. En analyse af klimaregnskabet for hele levetiden bør derfor være en obligatorisk del af MKV’en.
Afslutningsvis
Jeg opfordrer Teknik og Miljø til at:
1. Medtage transporttid og mobilitetsrealitet i miljøvurderingen.
2. Undersøge el-bussers potentiale som reelt og mindre indgribende alternativ.
3. Inddrage klimapåvirkning fra anlæg som en selvstændig vurderingsparameter.
4. Vurdere påvirkningen af historiske byrum samt sociale konsekvenser ved støj, adgang og ekspropriation.
5. Indregne driftsikkerhed og erfaringer fra nuværende letbane i vurderingen af etape 2’s samfundsmæssige og klimamæssige værdi.