Jeg ønsker hermed at tilslutte mig de bekymringer og overvejelser, der allerede er fremsat i høringssvaret “Letbane eller el-busser – hvad er bedst for mennesker og klima?” og ønsker at fremhæve flere af de centrale punkter, som bør indgå i en fyldestgørende og fremtidsorienteret miljøkonsekvensvurdering (MKV).

1. Transporttiden må ikke ignoreres – den afgør borgernes reelle valg
Det er ikke nok, at et kollektivt transportmiddel er klimavenligt i teorien – det skal også være konkurrencedygtigt i praksis. Hvis letbanen mellem Brabrand og Aarhus C er markant langsommere end bil, bus og cykel, vil den ikke blive brugt i nævneværdig grad af dem, man håber at konvertere til kollektiv trafik. En letbane uden brugere er ikke en klimasejr – det er en fejlinvestering. MKV’en skal derfor medtage transporttid og anvendelighed som centrale parametre.

2. Erfaringer fra Letbanens første etape bør give anledning til eftertænksomhed
Letbanen i Aarhus har indtil videre vist sig at være sårbar over for både vejrlig og tekniske problemer. Det har alvorlige konsekvenser for tilliden til systemet. Driftssikkerhed er ikke en detalje – det er en forudsætning for at kollektiv trafik bliver et attraktivt og bæredygtigt valg. MKV’en bør derfor forholde sig kritisk til risikoen for gentagelse af kendte problemer
.
3. El-busser er et reelt og tidssvarende alternativ
Der findes i dag eldrevne busser, som både er støjsvage, klimavenlige og driftssikre – og som kan indsættes langt hurtigere og billigere end en letbane. De giver samtidig mulighed for fleksibel ruteplanlægning i takt med byens udvikling. Det er både uansvarligt og uklædeligt, hvis MKV’en ikke tager dette moderne alternativ alvorligt og undersøger det grundigt. En sammenlignende analyse bør være en del af vurderingen.

4. Anlæggets påvirkning på byrum, borgere og erhverv må ikke undervurderes
Store anlægsprojekter har konsekvenser, ikke bare for klimaet, men også for byens liv og beboernes hverdag. Støj, støv, trafikforstyrrelser og adgangsbegrænsninger kan trække lange spor – især i tæt bebyggede og historisk betydningsfulde områder som dem langs den foreslåede rute. Det er vigtigt, at MKV’en forholder sig ærligt og konkret til disse påvirkninger og ikke undervurderer dem.

5. Klimabelastningen fra anlægsarbejdet skal med i det samlede regnskab
En letbane er ikke klimaneutral, blot fordi den kører på el. Anlægget af infrastrukturen er CO₂-tungt og indebærer betydelige ressourceforbrug. Derfor er det afgørende, at der udarbejdes en fuld livscyklusanalyse – fra anlæg til drift – og at man åbent vurderer, om klimaaftrykket står mål med gevinsterne.

6. Hvad kunne vi ellers få for pengene?
Anlægsprisen for en letbane er ekstremt høj og må vurderes kritisk i forhold til alternativer. For et beløb i milliardklassen kunne Aarhus investere i:
- et fuldt udbygget net af moderne el-busser med høj frekvens og komfort
- forbedret cykelinfrastruktur og sikre skoleveje
- trafikregulering og grøn bølge-teknologi
- øget kapacitet og komfort i eksisterende busnet
- lokale klimaløsninger og grønne byrum
Det er afgørende, at MKV’en ikke kun vurderer letbanen isoleret, men i forhold til den reelle alternativværdi for borgerne, klimaet og byens mobilitet. Hvad kunne vi få – og opnå – hvis vi brugte pengene anderledes? Det spørgsmål fortjener et ærligt svar.

Letbanens udbygning må ikke blive et symbolprojekt, der ser godt ud på papiret, men som i virkeligheden er ineffektivt og unødigt belastende. Hvis vi virkelig vil fremme bæredygtig mobilitet i Aarhus, skal vi turde stille spørgsmål, undersøge alternativer og sikre, at investeringer hviler på data, ikke antagelser.
Jeg støtter derfor op om kravet om:
- At mobilitet, brugervenlighed og driftssikkerhed indgår centralt i vurderingen.
- At el-busser undersøges som seriøst alternativ.
- At klimaaftrykket fra anlæg vægtes lige så højt som driftsgevinster.
- At by- og borgerpåvirkning inddrages ærligt og transparent.
- At vi får et klart billede af, hvad byen ellers kunne få for samme investering.