Forslag til ændring af linieføring:
På nuværende tidspunkt er letbanen etape 2 planlagt at gå fra Hasle Torv ind via Ryhavevej. Igennem et stille område i og omkring Klokkerparken og Ryhaven. Et område som er kendetegnet som et roligt område med masser af grønne arealer, som benyttes af mange beboerer, skoler, daginstitutioner.
At ligge letbanens rute via Ryhaven vil unægteligt støjforurene hele den øvre del af området ved Ryvej, Klokkerbakken, Klokkerfaldet, St. Blichers Vej og Ryhaven.
Samtidig gør pladsforholdene at det er svært at se, hvordan der skal være plads til en 2 sporet letbane igennem boligkvarteret uden at det bliver nødvendigt at ekspropriere flere ejendomme langs Ryhavevej.
Forslag 1 (Se vedhæftet kort – ALTERNATIVE RUTER)
For at mindske støjgener og minimere nødvendigheden af, at måtte ekspropriere ejendomme langs ruten. Burde det overvejes om letbanens rute ikke skal lægges langs allerede støjbelasten områder og i områder, hvor der er mere plads/afstand til beboelse.
En mulighed er at lade letbanen køre videre ad Viborgvej ud til krydset Viborgvej/Åby Ringvej og videre langs Åby Ring, hvor der er plads til en letbane og støjgener ikke vil belaste boligområder yderligere.
Forslag 2 (Se vedhæftet kort – ALTERNATIVE RUTER)
En anden alternative rute der kunne overvejes kunne være at føre letbanen ind ved Lidl og Citykirken Aarhus. Her kan letbanen tænkes ind i den nye helhedsplan for Bispehaven, så der kan sikres den rette plads. Hertil vil letbanen kunne integreres i de nye planer og blive en central del af den nye plan (Se vedhæftede Helhedsplan Bispehaven).
Det overordnede mål med bedre kollektiv transport i Aarhus er at flytte passagere fra bilerne over i kollektiv transport og hermed reducere trængselen i trafikken i Aarhus. Når man kigger på den nuværende linieføring tyder det på, at det primære mål med letbanen er at forbinde Bispehaven og Gellerup. Det er svært at se, hvodan en letbane vil lette trafikken fra forstederne og oplandet. Letbanen vil ikke ændre på trafikken ind ad Viborgvej, da letbanen drejer af mod Brabrand. Hertil er det svært at se, hvordan letbanen vil lette på trafikken ind ad Silkeborgvej, da banen stopper i Gellerup og ikke kører videre ud mod motorvejen. Hertil vil en evt. fremtidig udviddelse af letbanen i retning mod Harlev, Galten, Låsby Hårup og Silkeborg ikke give mening, hvis planerne om et nyt regionaltog realiseres, som netop vil have stop i de førnævnte byer. Her kan Brabrand evt. tænkes ind og man vil kunne forbinde Brabrand med allerede eksisterende jernbaner.
Økonomi
Ifølge Aarhus kommune – Teknik og Miljø vil prisen for en letbane være langt dyrere sammenlignet med en BRT løsning op til dobbelt så dyr og langt dyrere end en elbus løsning. Både med hensyn til anlægsudgifterne og drift omkostningerne (Se vedhæftede udsnit fra Aarhus Kommunes ”Mobilitetsindsats 1” fra Teknik og Miljø). Hertil vil en letbane være en permanent løsning, som ikke ummidelbart kan ændres og gøres smartere. Letbane virker som en meget dyr løsning især når man tænker på, at den planlagt strækning svarer til ca. 10-15 min cykeltur ind til Aarhus midtby.
Hvis man sammeligner man tallene fra Teknik og Miljø, så ville Aarhus næsten kunne få dobbelt så meget kollektivtransport for pengene, hvis man valgte en BRT løsning frem for en letbane.
Det vil sige, at man for de samme penge, ville kunne får en forbinelse fra Aarhus midtby til hvor Østjyske motorvej møder Viborgvej. Og en forbindelse fra Aarhus midtby til rundkørslen ved Herningmotorvejen.
Man bør stækt overveje om en letbane er den rigtig løsning for kollektiv transport i Aarhus uden at have nogen funktion for det videre opland. Især med de generer, den æstetiske betydning og ikke mindst den økonomiske byrde letbanen vil betyde for Aarhus.