Gå til hovedindhold

Høringssvar

Letbanens etape 2 - Hvad skal vi huske at undersøge i miljøvurderingen?

Letbanen etape 2

Efter at have set forslaget til Letbanens etape 2, ønsker jeg at protestere under henvisning til følgende:

Projektet er meget dyrt at implementere, og vil ifølge kommunens egene oplysninger kun flytte 2% af bilerne væk fra Aarhus Midtby. De anslåede udgifter er tårnhøje i forhold til gevinsten.

Udgifterne afholdes ikke alle af budgettet for Letbanen, - det lægges over på skatteyderne at betale for flytning af de mange installationer, der vil komme til at ligge under banens linjeføring.

Planen er fra 2005. Den tekniske udvikling indenfor busdriften har siden da taget et kvantesprint, så man i dag står med mange flere valgmuligheder i forhold til at erstatte en ret stationær skinnetrafik med den noget mere fleksible busdrift, hvor busserne nemt kan transporteres væk ved uheld eller sammenbrud. Dette er ikke tilfældet med Letbanens vogne, - erfaringen har med al tydelighed vist, at nedbrud på Letbanen forplanter sig langs byens trafikårer i timevis.

Man må desuden medtænke, at det kæmpestore anlægsarbejde, der forudsætter endnu en letbanerute, gennem meget lang tid vil give ganske store støj- og mobilitetsgener for beboerne langs linjen. Når banen er færdig, vil beboerne fortsat blive generet af lyden fra bremsende vogne. Og netop lyden fra opbremsninger har været et undervurderet problem for beboerne langs Letbanen i Odense.

Linjeføringen forekommer mig ikke optimal, hvorfor har man ikke fra starten indtænkt en ringlinje, som man har i andre større byer.

Med hvilken veldokumenteret baggrund er det nødvendigt at nedlægge broen ved Museumsgade gennem et tidsrum, der ikke er nærmere defineret? Den er en del af byens kulturarv, der bruges dagligt af virkelig mange mennesker, idet den er en genvej til Brabrandstien og Botanisk Have. At den skulle blive genetableret lyder dejligt, men planerne for projektet er ikke klare, og man kan kun frygte, det går som de to træer ved Hovedbibliotekets indgang i Vestre Alle, nemlig at man kommer til at vente rigtig længe på at se den.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Marianne RItzau

Indsendt

24/08/2025 22:10

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS3978513

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby Åbyhøj Brabrand - Gellerup Hasle Midtbyen Skejby-Christiansbjerg

Hørings-id

H1178

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende 
miljøvurderingen?

Så kontakt:
Hanne Kaagaard Jensen
VVM-planlægger
E-mail: hkj@aarhus.dk
Telefon: 2920 8698


Har du spørgsmål vedrørende 
lokalplan og kommuneplantillæg?

Så kontakt:
Andreas Blau
Byplanlægger
E-mail: andaleb@aarhus.dk
Telefon: 2961 2086