Høringssvar på Energiplan og Fremtidens Grønne Fjernvarme
Generelt mangler konkrete og målbare visioner. Det ønskes, at der tages ved lære af Klimaplanen
2025-2030* og at der indarbejdes alternativer. Desuden efterspørges kommentar og perspektiver
på hvordan udskydelsen eller afskrivelsen af carbon capture and storage (CCS) kommer til at påvirke
de øvrige aspekter af Energiplanen.
Hvilke målsætninger har Aarhus Kommune for en fossilfri spids-, reserve-, og nødlast?
Hvor stor en del af Aarhus’ varme behov skal kunne dækkes fra varmeakkumuleringstankene og
i hvor lang tid?
Vil Aarhus Kommune undersøge og indfri eventuelt potentiale for brug af
varmeakkumulering til udfasning af oliekedler?
Hvordan vil Aarhus Kommune sikre, at affaldsafbrændingen ikke kommer til at konkurrere med
de højere lag af affaldshierakiet?
Og hvordan kommer liberalisering af affald og evt. mindre brændbart affald til at påvirke
varmeforsyningen? Hvilke alternativer er der i planen?
Hvilke muligheder er der for, at Kredsløb kan sikre, at den brugte energi er produceret grønt?
I hvilket omfang vil Kredsløb selv bidrage til energiproduktionen?
Hvordan vil Aarhus Kommune støtte elektrificering af virksomheder?
Hvilke indsatser har Aarhus Kommune for at blive totalt uafhængig af naturgas og blive fuldt
afkoblet af gasnettet?
Hvordan vil man sikre sig at udvidelsen af biogas anlæg ikke skaber uhensigtsmæssige
efterspørgsel på restprodukter eller fastlåser animalsk produktion?
Hvad er målsætningen for den vedvarende energiproduktion i Aarhus fremmod 2045?
Hvad er potentialet for at sætte flere vindmøller op, samt opdatere (udskifte) eksisterende
møller?
Hvad er målsætningen for opsætning af solceller på tage (hvor stor en del af Aarhus’
bygningsmasse eller hvor mange GWh?)