Gå til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Energiplan 2025-2045

Energiplan 2025-2045 er en plan for, hvor og hvordan fjernvarmen udnyttes bedst muligt og kommer ud til forbrugerne. Man kan kalde Energiplan 2025-2045 for en fjernvarmeplan.
Planen suppleres af Fremtidens grønne fjernvarme fra Kredsløb, der er en plan for, hvordan fjernvarmen produceres bedst muligt
De to energiplaner skal tilsammen sikre århusianerne en god, sikker og billig varmeforsyning efter 2030. Det gælder også de op mod 65.000 nye boliger, som ventes bygget og forsynet med fjernvarme i planperioden fra 2025 til 2045.

Link til Energiplan 2025-2045
Energiplan 2025-2045 er udformet som en fuldt digital plan.
Se, læs eller klik rundt i planen på følgende link: 
Intro - Energiplan 2025-2045 - Aarhus Kommune

Overblik, politiske målsætninger, kortbilag
Energiplan 2025-2045 giver et samlet overblik over alle eksisterende og planlagte energiforhold i Aarhus Kommune. Planen er lavet i samarbejde med alle berørte forsynings- og netselskaber indenfor el og varme.

Planen beskriver byrådets politiske målsætninger på energiområdet, fastlægger en række afgrænsninger af fjernvarmeområder og peger på behov for arealreservationer til nødvendige infrastrukturanlæg.

Energiplan 2025-2045 er en plan for hvor og hvordan fjernvarmen udnyttes bedst muligt og kommer ud til forbrugerne. Man kunne kalde Energiplan 2025-2045 for en fjernvarmeplan.

Planen suppleres af Fremtidens grønne fjernvarme fra Kredsløb. Det er en produktionsplan, en plan for hvordan fjernvarmen skal produceres.

Miljøvurdering

Teknik og Miljø har vurderet, at Energiplan 2025-2045 falder ind under miljøvurderingslovens §8, stk. 1, nr. 1. Derfor er der sideløbende med selve planen udarbejdet en miljørapport, der også fremlægges i denne høring. Formålet med miljøvurderingen er at synliggøre og vurdere planens potentielle miljømæssige konsekvenser (både positive og negative), som kan danne baggrund for eventuelle tilretninger af planen frem mod den endelige godkendelse. Miljøvurdering af planen skal ske på et overordnet niveau, der svarer til planens detaljeringsniveau. 

Bemærkninger

Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget eller miljøvurderingen bedes du indsende dit høringssvar - klik på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. Høringen slutter den 11. januar 2026. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. Bemærk, at høringssvarene først vil blive gennemgået efter den 11. januar 2026.

Alle høringssvar og bemærkninger er omfattet af offentlighedsloven. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du lige overvejer hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.

Politisk behandling

Energiplan 2025-2045 og den tilhørende miljørapport blev behandlet i Aarhus Byråd den 29. oktober og den 12. november 2025. På sidstnævnte møde besluttede byrådet at sende planen og miljørapporten i offentlig høring. Du kan læse dagsorden, referat og alle bilag fra byrådsmødet den 12. nov. 2025, sag nr. 2 på følgende link: Forside - dagsordener og referater

Dokumenter

Høringssvar (11)

Energiplan 2025-2045 Aarhus Kommune

Planerne er skuffende uambitiøse! I lyset af de skuffende resultater for klimaplanen for Aarhus burde der nu fremlægges en ambitiøs plan for energi og fjernvarme i kommunen. De …

Høringssvar vedrørende beredskab, prisforhold og risici i Aarhus’ varmeforsyning

Dette høringssvar er afgivet som samlet svar til både Aarhus Byråds Energiplan 2025–2045 og Kredsløbs plan “Fremtidens grønne fjernvarme”. Høringssvaret har til formål at bidrag…

Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening

Hermed vedhæftes høringssvar.

Energiplan 2025-2045

Jeg ønsker for Aarhus, at den nye etape af Letbanen ikke bliver til noget. Lav Plusbus, som har stor succes i Aalborg.

Høringssvar på Energiplan og Fremtidens Grønne Fjernvarme

Generelt mangler konkrete og målbare visioner. Det ønskes, at der tages ved lære af Klimaplanen 2025-2030* og at der indarbejdes alternativer. Desuden efterspørges kommentar og…

Kompensér for kuldsejlet CCS-projekt

Kompensér for den ekstra CO2-udledning, som kuldsejlet CCS medfører Set i lyset af den tætte sammenhæng, der er mellem Aahus Kommunes ”Energiplan 2025 -2045” og den vedtagne ”Klima…

Høringssvar: Miljø- og klimamæssige betragtninger

Dette høringssvar behandles som svar til både byrådets Energiplan 2025-2045 og Kredsløbs Fremtidens Grønne Fjernvarme. Høringssvaret anfører elementer ved planerne som potentiel…

Energiplan

Vedrørende Aarhus Kommunes Energiplan 2025–2045 Kære Aarhus Kommune, Først mange tak for det store arbejde, der er lagt i udarbejdelsen af Energiplan 2025–2045, og for ambiti…

Ørsted høringssvar til Aarhus Kommune Energiplan 2025-2045

Vedlagt fremsendes høringssvar til Aarhus Kommune Energiplan 2025-2045 herunder Kredsløbs varmeproduktionsplan Fremtidens Grønne Fjernvarme, på vegne af Ørsted Bioenergy & Thermal …

Høringssvar

Til Aarhus Kommune, Att.: Søren Peter Sørensen Aarhus Kommune har udsendt en høring om Energiplan 2025-2045, som parallelt kører med en høring af en anden energiplan Fremtidens …

vedvarende energi

Der kunne meget gerne være plads til meget mere vedvarende energi . Vedvarende energi kunne være i form af krav om solceller på tagene af alle nybygninger. Og solceller på alle k…

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Klima, natur & miljø
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1305

Kontakt

Teknik og Miljø
Virksomheder | Klima og Energi

v/ Søren Peter Sørensen
projektleder
E  sorpes@aarhus.dk
M 29 29 30 69

v/Lone Hansen
energisagsbehandler
E hanlone@aarhus.dk
M 20 28 65 99