Møbelstrategien skal sikre cirkulær økonomi og bæredygtig omstilling på møbelområdet
Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i 2030. En af indsatserne for at nå målet, er en bæredygtig møbelstrategi. Strategien er et nødvendigt kursskifte for at sætte fart på den grønne omstilling.
Med strategien ønsker Aarhus at gå forrest i udviklingen af cirkulær økonomi bl.a. via et stærkt samarbejde med leverandører af bæredygtige møbler og indretningsløsninger. Aarhus Kommune køber årligt møbler for 45 mio. kr., og der er derfor et stort potentiale for at skabe bæredygtige forandringer.
Kom med dine input
Forslaget til møbelstrategien sendes hermed i høring blandt borgere, samarbejdspartnere og interessegrupper. Alle svar vil indgå som en del af byrådets beslutningsgrundlag. Det er byrådet, der træffer den endelige beslutning om forslaget.
Baggrund
Sidste års budgetforlig og anbefalinger fra kommunens særlige bæredygtighedsudvalg har banet vejen for et projekt om bæredygtige og cirkulære møbelindkøb i Aarhus Kommune. En tværgående gruppe har med hjælp fra intern og ekstern faglig inspiration og ekspertise arbejdet på at nytænke tilgangen til kommunens indkøb af møbler.
Møbelstrategien er bl.a. udarbejdet på baggrund af kommunens erfaringer med nuværende møbelaftaler, input fra markedet, erfaringer fra andre møbeludbud i det offentlige, EU, Nordisk Ministerråd, danske og internationale rapporter.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H148
Borgmesterens Afdeling
Indkøb og Udbud
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
89 40 60 00
Kontakt Anette Juhl Winther,
Indkøbs og Udbudschef
21 60 40 41
eller
Heidi Illum Vendler, Projektleder
41 80 02 37