Forslag til Lokalplan nr. 1165 - Frydenlundcenteret - blandet bolig og erhverv
Besvarelse til Høringssvar HS2491870
Kredsløb A/S angiver i sit høringssvar nedenfor (HS2491870) at der i det tilrettede materiale ”..er redegjort for vendearealer, hvilket med fører at det nu bliver muligt at vende med et 12 meter langt renovationskøretøj. Dette medfører at renovationskøretøjet ikke skal bakke ned ad Haslevangsvej..” Det er umiddelbart positivt at renovationskøretøjet ikke skal bakke ned ad Haslevangsvej. Dog forudsætter det at vendepladsen altid er fri for parkerede biler, således det ikke blot medfører at renovationskøretøjet skal bakke op ad Haslevangsvej.
Vil kommunen venligst præcisere at der opstilles ”parkering forbudt”-skilt på vendepladsen således denne altid er ledig til at renovationskøretøjet kan vende? Dette må anses som en forudsætning for at renovationsafhentning kan finde sted. En sådan regulering kræver godkendelse af Østjyllands politi.
Vendepladsen benyttes i dag ofte til parkering, og denne tendens må forventes/antages at stige med de kun to reelle parkeringspladser ved den planlagte bebyggelse på villagrunden Haslevangsvej 2 (Delområde I – Gårdhavehuset).
Derudover tilslutter jeg mig høringssvaret fra Dennis Cassøe (HS7532177) omhandlende parkeringsnormen og sammenhængen til letbanens etape 2 som vi må forstå, ikke længere umiddelbart er realiserbart.
Download høringssvar som pdf