Spring til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1165 - Frydenlundcenteret - blandet bolig og erhverv

Tillykke til de kommende beboere med biler...

Jeg er enig med Steen Chronagers indlæg i DIN AVIS, AARHUS den 27.maj 2026.

Jeg bor i blokken Frydenlunds Allé 21-29. Det er blevet påpeget flere gange i denne proces at bebyggelsen mellem os og viborgvej, simpelthen er for høj. Det giver slet og ret ingen mening, hvis man skal have projektet til at passe ind i konteksten. Heller ikke for de kommende beboere i det nye byggeri. Så vidt jeg kan læse mig til er der blevet hugget lidt af højden, men dette er marginaler i forhold til, at vi stadig vil få indkigsgener og kraftigt forringede lysforhold.

Det er selvfølgelig dejligt, for de kommende beboere i projektet, at de står til at få 20-23 flere parkeringspladser, men igen er der ikke adresseret den øgede trafik, cykelparkering eller parkering til detailforretninger.

Går dette projekt igennem i dens nuværende tilstand, så giver Aarhus Kommune NREP en særdeles mættende tudekiks, ovenpå deres "dårlige" investering og dybt kritisable håndtering af grunden og dets lejere. Det skal simpelthen ikke kunne betale sig, at være så grisk og beskidt i vores fantastiske by. Jeg håber virkelig at der bliver lyttet til borgerne i Frydenlund og de omkringliggende grundejerforeninger, når vi siger at projektet fejler på så mange punkter, at det kunne beskrives som en bevidst vildledningskampagne forklædt som et rødt murstensbyggeri med skrå tage.
Jeg håber at dette tages med som et indspark i den demokratiske proces, da det nogle gange godt kan føles som om, at det er rent symbolsk, at vi gør alt dette.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jesper Jensen

Indsendt

14/06/2026 16:40

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS1349059

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Lokalplan
Område
Hasle

Hørings-id

H1513

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk