Spring til hovedindhold

Høringssvar

God Mad til Aarhus - ny Fødevarestrategi

Affaldsplan og madspild

Arbejdsgruppen for Aarhus Kommunes kommende Ressource- og Affaldsplan 2027-2032 (RAP), forankret i Cirkulære Ressourcer i Teknik og Miljø, kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til "God Mad til Aarhus".

Arbejdsgruppen ser generelt en stærk sammenhæng mellem fødevarestrategiens ambitioner og de temaer, der indgår i arbejdet med den kommende Ressource- og Affaldsplan. Særligt fokus på madspild vurderes at udgøre en vigtig indsats i forhold til klima, ressourcebevarelse og affaldsforebyggelse.

Arbejdsgruppen finder det positivt, at reduktion af madspild indgår som et centralt element i strategien. Det kan samtidig overvejes at tydeliggøre, at indsatsen ikke alene understøtter Aarhus Kommunes klima- og bæredygtighedsambitioner, men også bidrager til opfyldelsen af kommende europæiske målsætninger for reduktion af madspild.

EU har fastsat målsætninger om reduktion af madspild frem mod 2030, herunder en reduktion på 30 % i detailhandel samt restaurations- og foodserviceleddet sammenlignet med 2020-niveau. Kommunale køkkener, kantiner, plejehjem, skoler, daginstitutioner og øvrige kommunale madordninger indgår som en del af foodserviceleddet og spiller derfor en væsentlig rolle i den samlede indsats for at reducere madspild.

Arbejdsgruppen vurderer, at forebyggelse af madspild er et relevant indsatsområde for den kommende Ressource- og Affaldsplan 2027-2032. Madspild udgør både et affaldsforebyggelsesområde, et ressourceområde og et klimaområde, og der vurderes at være et betydeligt potentiale i at forankre kommunens arbejde med madspild i et tæt samspil mellem "God Mad til Aarhus" og den kommende Ressource- og Affaldsplan.

Fødevarestrategien vurderes at udgøre et naturligt strategisk ophæng for kommunens arbejde med forebyggelse af madspild. Samtidig vurderes den kommende Ressource- og Affaldsplan at kunne bidrage med fokus på affaldsforebyggelse, ressourcebevarelse, biologiske ressourcer, data og monitorering samt de dele af indsatsen, der har direkte sammenhæng til affaldsordninger, affaldsmængder og affaldshåndtering hos borgere, erhverv og kommunale enheder.

Arbejdsgruppen ser derfor gode muligheder for at styrke samspillet mellem de to strategier i den kommende planperiode.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

May Ling Knudsen

Indsendt

08/06/2026 13:44

Udtaler sig som

Myndighed

Organisation

Aarhus Kommune

Sagsnummer

HS4980191

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Klima, natur & miljø Sundhed og trivsel
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1541

Kontakt

Johanne Skibsted Holm

Projektleder

skhjo@aarhus.dk

Vil du vide mere?

Johanne Skibsted Holm

Projektleder

skhjo@aarhus.dk