Indledningsvist vil vi fra Foreningen Andelsgaarde udtrykke stor ros til initiativet fra Aarhus Kommune. Både projektet og den tilknyttede høringsrunde er helt i tråd med foreningens arbejde med at udvikle bæredygtige lokale fødevaresystemer.

Om Foreningen Andelsgaarde
Nedenstående høringssvar er udformet af Foreningen Andelsgaarde (Andelsgaarde.dk). Andelsgaarde opkøber landbrugsjord og samarbejder med småskalaproducenter. Jorden omlægges efter de bedste økologiske og regenerative principper. Det betyder mere natur, renere drikkevand og mere økologisk mad dyrket i dansk jord. De involverede gårdforvaltere og småskalaproducenter er centrale agenter i foreningens folkeoplysningsarbejde, som er helt centralt i foreningens formål. Der afholdes fx fællesspisninger, fælles arbejdsdage og kurser ligesom der i flere tilfælde arbejdes tæt sammen med lokale skoler om skolehaver. Lokalt i Aarhus fungerer gartneriet Høsteriet i Hjortshøj (Høsteriet.dk) som samarbejdsgård i Andelsgaarde, ligesom der gennem de seneste år er blevet etableret en lokalgruppe i Aarhus af frivillige, der målrettet arbejder med at opskalere antallet af denne type småskala landbrug i Aarhus Kommune. Disse bestræbelser foregår i et tæt og godt samarbejde med Aarhus Kommune.

Tre perspektiver
Andelsgaardes kommentarer til formuleringerne i de to dokumenter ”Udkast til strategi” og ”Indsatskatalog” tager afsæt i tre perspektiver:

1. Et demokratisk perspektiv. Borgere, brugere og andre aktørgrupper i projektet bør i videst muligt omfang positioneres som deltagere og medskabere af projektets gennemførelse.
2. Et bredt perspektiv på madprocesser. Madprocesser rækker ud over den konkrete madfremstilling og omfatter aktiviteter og processer i hele den lokale værdikæde.
3. Råvareproducenter og andre aktørgrupper i den lokale værdikæde er også vidensproducenter og kan indgå i den samlede strategis gennemførelse som sådan.

Kommentarer til ”Udkast til strategi”
• Teksten i missionen kan justeres, så den også adresserer oplysnings- og vidensaspektet samt angiver hvorledes processerne omkring maden der tilbydes også har betydning og er en del af strategien.
Forslag: ”Aarhus Kommune vil sikre, at velsmagende, sund, økologisk, lokal og klimavenlig mad bliver en udbredt og integreret del af hverdagen – både i kommunens institutioner og i borgernes liv.
Vi vil fremme viden og trivsel og bidrage til bæredygtig omstilling, igennem de aktiviteter som knytter sig til den mad vi tilbyder”

• Teksten i visionen kan også justeres ud fra ovenstående tilgang.
Forslag: Sætningen ”Maden vi serverer, skal være kilde til madglæde, -dannelse og -fællesskab” kan ændres til ”Maden vi serverer og de tilknyttede madprocesser skal være kilde til madglæde, -dannelse og -fællesskab”.

• Udkastet til strategi kan formodentlig styrkes, hvis der indføjes en afsnit, der tydeliggør de overordnede principper/værdier, som strategien baserer sig på.
Eksempler på principper, der kan skrives frem:

”Strategien baserer sig i høj grad på demokrati og borgerinddragelse. Borgere og alle aktørgrupper inviteres ind som ligeværdige medskabere af den fremtidige fødevarestrategi”

”Der anlægges et bredt blik på madproduktion i strategien. Både råvareproducenter, -bearbejdere, detailhandlere og madfremstillere m.fl. positioneres som madprofessionelle ligesom disse forskellige aktørgrupper i den samlede systemændring ses som vidensproducenter inden for mad”

• Til afsnittet ”Strategi og målsætning” har vi flg. kommentarer til 3. bullet:
Overskriften justeres til: ”Vi serverer ’God Mad til Aarhus’ og skaber rammerne for, at måltider kan frembringes og nydes i fællesskab”

Første underbullet justeres til: ”Borgerne er tilfredse og oplever sig inddraget i forhold til kommunens madtilbud”

Anden underbullet justeres til: ”Borgerne oplever madglæde og oplever sig inddraget i forhold til anvendelsen af nye råvarer og fremstilling af nye retter”

Tredje underbullet justeres til: ”Borgerne oplever sig inddraget i forhold til at der udvikles kriterier for og skabes gode rammer for måltiderne”

• Kommentarer til afsnittet ”Hvordan gør vi?”.
Indsatsområde 1, anden bullet. Teksten justeres til: ”Medarbejdere og (….) og de rammer og måltider, der tilbydes”

Tredje bullet. Teksten justeres til: ”Der anvendes en bred vifte af forskellige hyperlokalt tilpassede måder at inddrage brugere og borgere på i madskabelserne”

Indsatsområde, 2 fjerde bullet: Vi foreslår at flerårige grøntsager og nødder også nævnes i forbindelse med ”nye produkter og bælgfrugter”.

• Kommentar til afsnittet ”Organisering”. Vi foreslår at der etableres et høringspanel for styrings- og projektgrupperne, som bredt repræsenterer det samlede madsystem i Aarhus Kommune – fra råvareproducenter over råvarebearbejdere til madfremstillere (NGO’er, private og offentlige) og brugere/borgere.

Kommentarer til ”Indsatskatalog”
• Kommentar til ”Mål for 2030”: man kan overveje at tilføje et 4. mål som angår demokrati fx konkretiseret gennem oplevelse af deltagelse samt udbredelsen af kendskabet til fødevarestrategien og dens aktiviteter.
• Kommentar til ”Indsatsområde 1, Den fælles fortælling, Borger- og brugerinddragelse”: Det er bemærkelsesværdigt, at børn, elever, unge og ældre ikke er nævnt i rubrikken ”fokuspunkter”. Det anbefales at også disse borgergrupper positioneres som aktive medskabere af strategiens realisering.
• Kommentar til rubrikken ”Indikatorer” under ”Den fælles fortælling”: indsæt gerne en indikator ang. antal borgere/brugere, børn, elever, etc.
• Kommentar til ”Indsatsområde 1, Den fælles fortælling, Synlig og inddragende kommunikation, Indikatorer”: Her er kun omtalt den ’ene side i kommunikation’: afsenderaktiviteter. Rubrikken vil blive styrket ved at ’den anden side af kommunikation’: modtagere, også adresseres.

Med venlig hilsen
Foreningsdirektør Jacob Westergaard Madsen,
Foreningen Andelsgaarde