Det er i sig selv positivt, at Aarhus Kommune viderefører arbejdet med fødevarestrategien og bygger videre på de resultater, der er skabt igennem de seneste år.

Vi vil også gerne kvittere for de gode intentioner, der er udtrykt i udkastet.

Vores bemærkninger går på, at udkastet til den kommende fødevarestrategi på nogle punkter er utilstrækkeligt set i lyset af udviklingen i verden omkring os.

Vi ser også muligheder for at høste et større udbytte af de synergier, der kan opstå omkring udviklingen af lokal fødevareproduktion og en styrket lokal madkultur.

Aarhus Kommunes Fødevarestrategi 2026-2030 blev sendt i høring, før det politiske grundlag for firkløverregeringen blev offentliggjort.

Generelt er der et behov for at justere ”God Mad til Aarhus” strategien, så den bidrager til og afspejler det øgede ambitionsniveau som Firkløverregeringen sætter med regeringsgrundlagets afsnit om ”Et bæredygtigt Danmark”. Her omtales også forskellige håndtag, såsom omfordeling af landbrugsstøtten til større vægt på netop de tiltag ”God Mad til Aarhus” ønsker at styrke. Især den annoncerede udarbejdelse af en national fødevare strategi i 2027 (s. 13, citeret nedenfor) bør ses som et pejlemærke, så der indhøstes erfaringer fra tidligere indsatser i Aarhus kommune, og således at fødevare strategien revideres i 2027 til at bidrage til det ambitiøse mål i både Klimaplan 2025-2030 og
firkløverregeringens strategi.

Der er tidligere påpeget potentielle CO2 reduktioner ved indsats "F4 Fødevare system" indsats under Klimaplan 2025-2030. Målsætningen for reduktion af CO2e-udledningerne fra fødevareforbruget er sat til 30% med udgangspunkt i en baseline fra 2019. Tidligere har målsætningen været 25%, og det fremgår ikke om der så reelt er tale om kun 5% ekstra reduktion fra 2025 til 2030? I lyset af den ny firkløverregerings’ ambitioner, forekommer dette mål lavt sat.

*Fødevaresikkerhed*
I udkastet kommer lokal produktion af fødevarer lidt til at fremstå som nice-to-have. Vi mener, at det er vigtigt, at strategien afspejler, at lokal fødevareproduktion er kritisk infrastruktur og bydende nødvendigt at tage alvorligt i en tid, hvor de globale fødevarekæder er under pres.

I en rapport fra FN’s fødevareorganisation ”The Impact of Disasters on Agriculture and Food Security 2025” er det beregnet, at klimaforandringerne vil medføre et tab i den globale fødevareproduktion svarende til 99 milliarder dollars årligt. Tabet opstår som en konsekvens af lavere høstudbytte og reduktion af arealer, der egner sig til dyrkning af afgrøder.

Nationalbanken berører samme problemstilling i deres analyse af dansk økonomi i september 2025, hvor de beskriver de bagvedliggende årsager til stigende fødevarepriser.
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2025/svagere-verdenshandel-daemper-vaeksten-i-danmark

Udviklingen af et lokalt forankret resilient fødevaresystem er altså ikke ”flødeskum på en lagkage”. Det er sikkerhedspolitik.

I udkastet til den kommende fødevarestrategi bliver fødevaresikkerheden perifert berørt i missionen med denne tilføjelse til målsætningen: ”...og sikre, at Aarhus også i krisetider har sikker forsyning af råvarer.”

Under ”Strategi og målsætninger” er denne ambition ligeledes udtrykt for Aarhus Kommune ved udgangen af 2030: ”Vi har øget andelen af lokalt producerede råvarer i vores indkøb."

Dette afspejler ikke i tilstrækkelig grad situationens alvor og behovet for at iværksætte indsatser, der sikrer, at borgerne i Aarhus Kommune også fremadrettet har adgang til sunde og nærende fødevarer. Vi savner et konkret målbart mål, der kan sikre fremdrift.

Vi foreslår derfor, at det bliver tydeligt, at fødevarestrategien også favner en sikkerhedspolitisk indsats. Vi ser gerne, at Aarhus Kommune arbejder med en langsigtet målsætning om at blive selvforsynende med lokale, økologisk regenativt producerede råvarer indenfor en generation. I fald der ikke er politisk opbakning til så ambitiøst et mål, kan det fx også være, at andelen af lokale råvarer i 2030 skal op på 5%. Det vigtige er, at der bliver sat et målbart mål, så der
bliver noget at styre efter.

Det vil i øvrigt bringe Aarhus Kommunes kommende fødevarestrategi på bølgelængde med den nye firkløverregering, der i regeringsgrundlaget har defineret ønsket om at udarbejde en national fødevarestrategi i 2027, der ”skal øge Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og -uafhængighed ved bl.a. at a) øge selvforsyningen af frugt, grønt og bælgfrugter, b) styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer, samt c)
videreføre ambitionen fra landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske areal i 2030.”

*Fremme af økologi*
På Aarhus Kommunes egen hjemmeside hedder det at: ”Vi indkøber allerede mindst 60% økologi til de måltider der tilbydes, og det bliver vi ved med.”

Målet om, at økologi skal udgøre 60% af alle fødevarer, var et flot mål, da det i sin tid blev sat som ambition frem mod 2020. I dag virker det lidt uambitiøst at læne sig op af en gammel målsætning, som allerede er nået. Ikke mindst i lyset af det stigende behov for beskyttelse af grundvand, de stigende bekymringer om sundhedsrisikoen ved pesticid-rester i fødevarer – og igen det ambitionsniveau, der er sat med regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering.

Vi mener, at 90% økologi vil være et flot og ambitiøst mål. Hvis der politisk ikke kan opnås opbakning til dette, håber vi, at der bliver sat et andet mål, der i det mindste kan udtrykke en ambition om fortsat udvikling på dette område.

*Anbefaling til et 5. indsatsområde*
Fjernelsen af moms på frugt og grønt i en nær fremtid gør at efterspørgslen forventes at stige – dette område bør derfor prioriteres ift. lokal produktion i Østjylland.

En del af de arealer, som allerede er udpeget til grundvandsparker i Kommuneplan 2025 bør reserveres til lokal, økologisk produktion af frugt, grøntsager og anden lokal økologisk fødevareproduktion. Omlægningen kræver et nærmere samarbejde mellem aktørerne, ud over myndighedssamarbejdet mellem Magistraten for Teknik og Miljø og Aarhus Vand. Dette gælder især ift. finansieringen af omlægningen.

Vi anbefaler derfor, at der bliver formuleret et femte indsatsområde til at understøtte strategiens mission, vision og målsætninger.

Forslag til Indsatsområde 5: ”Vi understøtter omlægning til lokal produktion af økologiske fødevarer og udvikling af et sammenhængende lokalt fødevaresystem” – gennem koordinering, facilitering og understøttende handlinger sammen med eksterne aktører (regeringen, Aarhus Vand, fonde, Økologisk Landsforening, erhvervsliv og civilsamfund).
Dette indsatsområde er også forankret i Borgmesterens Afdeling, Indkøb & Udbud, og Styre- og projektgruppen.

Eftersom der kan forventes fremsat lov om indførelse af et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder allerede i 2026, vil der være en oplagt mulighed for at udpege arealer i Aarhus Kommune, der allerede er reserveret til grundvandsparker i Kommuneplan 2025, og afdække mulighederne for omlægning af produktionen, opkøb til økologisk drift via forskellige finansieringskilder, m.m. som noget af det første. Borgmesterens Afdeling (BA, Indkøb & Udbud), Styregruppen bør inddrage Aarhus Vand samt erhvervsliv, Økologisk Landsforening, fonde og civilsamfundsorganisationer for at afdække mulighederne for hurtige opkøb af jord i de grundvandsdannende områder, der vil være egnet til at opnå mål 2 ”Vi har styrket den lokale produktion af økologiske fødevarer og den lokale
forsyningssikkerhed igennem vores indkøb, fødevareaftale og strategiske samarbejder”.

Styregruppen bør samtidig se på behov og muligheder for at skabe forskellige støttemuligheder, distributionskanaler og kompetenceudvikling til de kommende småskala jordbrugere. Inspiration hertil kan bl.a. findes i Madland/Andelsgaardes rapport "Bedre vilkår for grønne småskalalandbrug, rapport 2025".

*Lokale erhvervsdrivende*
Fødevarestrategien rummer et kæmpe potentiale for at skabe synergier med andre relaterede indsatser, der kan bidrage positivt til udviklingen af Aarhus Kommune.

En øget andel af lokale råvarer er således også en mulighed for at tiltrække små og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende, skabe nye lokale arbejdspladser og genskabe livet på landet.

Der ligger et potentiale i at fremme mindre lokale jordbrug med forskellige økologisk regenerative produktionsformer, såvel som der ligger et potentiale i at understøtte de eksisterende større jordbrugs omlægning hen imod en økologisk produktion af råvarer målrettet det lokale danske marked.

Netop de mindre lokale jordbrug har behov for mere solide distributionskanaler, der bør faciliteres som en del af strategien. De mindre jordbrug ligger et sted mellem mindre initiativer henvendt direkte til private, og de større spillere, såsom grossister og supermarkeder, der kun håndterer større og forudsigelige volumener.

Omkring disse er der en lang række forskellige aktører, som til sammen kan udgøre et lokalt resilient fødevaresystem. Det er evnen til at forløse dette potentiale, der i sidste ende vil definere i hvilket omfang den kommende fødevarestrategi bliver en succes. Vi mener derfor, at der er behov at tydeliggøre denne del af indsatsen i strategien.

*Samarbejde omkring et eksternt madkulturhus*
Indsatsområderne 1 ”Vi skaber en fælles fortælling” og 3 ”Vi understøtter kompetencer og kultur” indeholder hver især fine betragtninger og ambitioner. Det ville være smukt, om strategien også kunne afspejle et ønske om at bygge på de synergier, der ligger i at tænke de indsatsområder sammen.

En kobling kunne fx være understøttelse af et eksternt madkulturhus, der kan åbne sig ud mod borgerne med plads til læring og leg, der kan inspirere til udvikling af de mange forskellige facetter af madkulturen. Det vil også kunne være en ramme for efteruddannelse af fagpersonale, - og såmænd også give plads til, at de medarbejdere, der bliver kommunens spydspidser, og som har lyst til det, kan være med til at inspirere andre borgere i Aarhus med de ting, de har lært.

Et madkulturhus kunne også facilitere udviklingen af den model for grønne madfællesskaber som Klimaplanens Indsatskatalog vil fremme i samarbejde mellem lokale NGO’er, interesseorganisationer og borgergrupper.

Aarhus Universitet har aktuelt et projekt, Foodhouse OIKOS, der kan danne grundlag for et tættere samarbejde omkring etablering af madkulturhus. Det kan tænkes på mange måder, men pointen er, at vi ved at se synergierne kan skabe en fælles begejstring og stolthed omkring udviklingen af vores madkultur.

Det var ordene. Tak for jeres indsats med udviklingen af fødevarestrategien. Vi glæder os til at
se det endelige resultat.