”God Mad til Aarhus” frem til 2030.

Som en af Danmarks største madleverandører og -indkøbere har strategien national interesse og yderst vigtig for den bølge af start-ups, der arbejder regenerativt og søger nye veje i produktionen af plantebaserede proteinprodukter.
Det er beskrevet som et af de 3 hovedmål inden 2030 og i Indsatsområde 1, men desværre helt uden konkretiseringer.

Strategiens visioner og konkrete målsætning svarer stort set til Klimapolitisk Fødevarestrategi (2019-2025)

Målet for økologien er fortsat 60% (Kbh. har 90%)
Måler for reduktion af CO₂e-udledningerne fra fødevareforbruget var 25% i den gamle plan frem til 2025 og hæves nu med yderligere 5% frem til 2030 med samme udgangspunkt i baseline fra 2019. En meget beskeden ambition.
Som noget nyt er målet nu, at følge de officielle kostråd uden kød i 2028.

I den overordnede vision nævnes, at Aarhus også i krisetider bør have sikker forsyning af råvarer.
Det er en meget vigtig del af visionen, da Danmark generelt har den laveste selvforsyningsgrad i EU. Vi dækker kun cirka 10 % af eget forbruget af frugt og 25% af grøntsager. Altså mindre end lande som Norge, Sverige og Finland.
Netop det kunne være et væsentligt målepunkt. Hvor er vi nu og hvortil når vi i 2030.

Strategien omtaler ikke fornyelsen af EU's Fælles Landbrugspolitik (Common Agricultural Policy) CAP, der skal vedtages i 2027 og som lægger op til væsentlige omstruktureringer i fødevareproduktionen, herunder forsyningssikkerheden. CAP 2027 vil give kommunen øgede økonomiske muligheder for arealomlæggelser og strategiske samarbejder med lokalleverandører.
Initiativer som Egelund Madskov og Høsteriet bør fremmes i alle kommunens nærområder og sikres økonomisk gennem afsætningsaftaler.

Ellers rummer strategien fortsat mange gode og vigtige ambitioner om sundhed, fællesskab og klima.

De 4 tværgående indsatsområder kunne potentielt danne grundlag for den fokuserede specifikke indsat.

”Indsatskataloget 2026-2030” indeholder virkelig mange gode fokuspunkter og forslag til indikatorer, men er desværre helt uden målbare indsatspunkter.
Ligeledes er der, mig bekendt, ingen opfølgning på Klimapolitisk Fødevarestrategi (2019-2025), der kan udgøre basis for måling af fremskridt.

Jeg er selv 75år og kender derfor lidt til kommunens Folkehuse.
En opgørelse over juni måneds menuplaner viser, at af de 29 tilgængelige madplaner havde 11 ingen kødfrie dage, 10 have én og 8 havde 2-3 kødfrie dage pr. måned.
Den overvejende del af de kødfrie menuer havde et helt utilstrækkeligt protein indehold og afspejlede en generel manglende kompetence og kendskab til den hastige udvikling på området.

I øvrigt har jeg i år prøvesmagt de kødfrie menuer i 6 af Folkehusene, hvilket bekræfter ovenstående, men i øvrigt var maden ok velsmagende.

Halloumi, linser og dhal optræder, men plantefars, falafler, seitan, tofu, Oumph, Plant Mate, Matr osv. er fraværende.
Særligt vil jeg fremhæve Oumph, Plant Mate og Matr, der er økologiske, let anvendelige som kød alternativer og forhandles i institutionsformater. Produktet Plant Mate produceres på fabrik i Hedensted, Matr i Varde og Oumph er svensk. Dermed kunne sidstnævnte 3 være væsentlige med forsyningssikkerhed for øje.
Disse produkter forbigås ofte i misforståelse af hvad stærkt forarbejdede produkter er. Forarbejdning i de omtalte alternative proteinkilder svarer til forarbejdningen i f.eks. rugbrød og flere har årtusinders brug bag sig.

De 6 Folkehuses deltagelse i ”Projekt F:LOK – Folkehuse” afspejler sig ikke i de tilgængelige menuplaner.

Brug af dashboards op KPI’er omtales som værktøjer og bør bruges bredt. Desværre indeholder Indsatskataloget ikke noget konkret i den retning. Herunder enkelte forslag til målepunkter:

• %-delen af lokalproducerede varer. Kommunen bør indgå aftaler med lokale frugt- og grønt-avlere for at skabe basis for disse leverandørers eksistens. Prismæssigt vil ingen DK-avler kunne konkurrere, men andre parametre kan være afgørende og muligheder for inddragelse af kommunale institutioner (skoler o.l.)
• Hvor mange opnår Det Økologiske Spisemærke i mindst sølv
• Antal kødfrie middagsserveringer. Med kundeevaluering.
• %-del af smørrebrød uden kød. Netop kød fri smørrebrød har stort udviklingspotentiale.
• Mindst én ansat med vegetarisk baggrund. Det er tydeligt, at kostomstillingen alene er arbejdsrelateret, så fremtidige personaleopslag bør prioritere vegetar/vegansk engagement og annonceres i de rette miljøer. De fleste vegetarer gider ikke tilberede frikadeller, medisterpølse, boller i karry 90% af tiden, men vil opfattes i egen kontekst.
• Med prissætning af CO2, de generelle fødevarepriser og et strategisk/politisk ønske, kunne en lavere prissætning for kødfrie måltider, målt i forhold til traditionel kød-mad, være en motivationsfaktor.
• Antal uanmeldte prøvespisninger.
• Antal indgåede aftager- og samarbejdsaftaler med råvareproducenter og køderstatningsproducenter.

Her er fokus på Folkehuse, men lignende forhold forventes gældende også for det store antal måltider kommunen leverer og køber til skoler og kantiner, daginstitutioner, madservice til ældre i eget hjem osv.
En stor del er lagt ud til frie valg eller lokale udbud.
Alene valg ud fra prisbillighed vil ikke give mening, men bør indeholde andre emner, der engagerer brugerne og med relation til nærværende ”God Mad til Aarhus”.

Uden erkendelse og viden om den øjeblikkelige status på udvalgte indikatorer, ønskede/forventede målbare fremskridt og tidsfastsat opfølgning på disse referencepunkter, ender ”God Mad til Aarhus - ny Fødevarestrategi” desværre som dygtigt ordskvalder, der siger alt det rigtige, vi alle gerne vil høre, men alligevel tillader status quo.
Det bør ændres i den endelige udgave.
Pdf-udgaven indeholde link til udvalgte omtaler.

Mvh Carl Jakobsen.
Medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion