Forslag til Lokalplan nr. 1205 - Boliger ved Tilst Vestervej og Gedingvej i Tilst
Bevar området ved Tilst Vestervej og Gedingvej i Tilst
Regeringsgrundlaget 2026 siger at 30 procent af Danmarks land og havområder skal udgør beskyttet natur , hvoraf 10 procent skal være strengt beskyttet uden menneskelig indgriben .
Området som Aarhus kommune ønsker bebygget ( lokalplan nr. 1205) har stået uberørt i mere end 10 år, dvs at området har dannet sit eget økosystem med stor biodiversitet af planter, dyr, fugle insekter m.m. Fugle som er på træk ( mosehornsuglen( fredet fugl) er blevet spottet der) lander og indtager føde hvorefter de flyver til deres bestemmelsessted. Området er unikt for Tilst, Aarhus kommune og beboerne , samt udefrakommende ( bl.a. har biologi studerende været på feltarbejde der) desuden bruges området af mange som rekreation.
Jeg har boet i dette område i 30 år. Infrastrukturen i Tilst er ekstrem mangelfuldt. Trafikken gennem Tilst, er et mareridt i myldretiden . Specielt Tilst skolevej, Tilst Vestervej samt sidevejene til disse. Der mangler fortove, cykelstier fodgængerovergange med lys samt et “ system” som leder myldretrafikken udenom Tilst og ikke gennem den, som det er i dag. Jeg undgår at færdes på disse strøg på disse tidspunkter, da det kan være farligt. Mere nybyggeri giver mere trafik som infrastrukturen ikke kan rumme. Desuden er der mange leje og ejerboliger ledige i Tilst - behovet for nybyggeri er ikke aktuelt.
Byen Tilst lider under et dårligt ry - vi har strukturelle udfordringer , som jeg synes vi / Aarhus kommune bør løse først, ved at give flere ressourcer , som er håndgribeligt for beboerne , dette gælder alle områder fra vugge til grav.
Gitte Olsen
Download høringssvar som pdf