Ja tak til harmonisk færdiggørelse af byområdet - nej tak til umotiverede højhuse.
- Visuelt
- Natur og grønne områder,
- Højhus
Katrinebjergs udvikling har i de senere år fulgt en planlægning centreret omkring lokalplan 1052 og 1117, hvorigennem der er etableret en logik omkring bevægelse i et nyt centralt byrum Campusstrøget og placering af nye høje huse, med det velbegrundede formål at understrege de vigtige nye bypladser, såvel ved Campusstrøgets afslutning i Katrinetorvet og ved den nye pladsdannelse mellem storcenter Nord og IT Universitetet.
I nærværende skitseoplæg argumenteres for endnu et højt hus, der “indskriver sig i serien af høje huse på Katrinebjerg” og henviser med sin form til bogtårnet arkitektur. Men ingen af delene udgør reelle argumenter for at placere et højt hus her, idet der reelt ingen bymæssig sammenhæng er til hverken Campusstrøget eller de høje huse, som knyttet hertil skaber bymæssig og rumlig logik, der berettiger højhusene.
Placeringen af højhuset forekommer umotiveret ud fra et byplanmæssigt perspektiv og vil med sit volumen medvirke til at sløre den klarhed og logik som der ellers er introduceret igennem lokalplanerne 1052 og 1117. Forslaget kobler sig ikke på den etablerede hovedstruktur (Campusstrøget) og det forekommer ikke muligt at skabe en planlægning, som kan skabe ny sammenhæng til Campusstrøget, idet de eksisterende bebyggelser af nyere dato ikke har taget hensyn til integrationen af “spidsen” / område 3.
Efter min menig bør området underlægge sig de umiddelbart tilstødende bebyggelser som et selvstændigt bykvarter, der tegner “spidsen” som et solitært område og tilpasse sig bebyggelseshøjderne langs Paludan Müllersvej og Katrinebjergvej, hvilket forslaget da også gør, hvis man ser bort fra højhuset. Højhuset bør derfor udgå af planen og en mere harmonisk bebyggelse etableres, med 4-5 etager mod paludan müllers Vej og en lavere bebyggelse mod Katrinebjergvej, 2-3 etager, tilpasset parcelhuskvarteret nord for Katrinebjergvej.
Den foreslåede bygning i 4 etager der placerer sig på tværs af det grønne strøg igennem “Nabolaget” umuliggør en grøn “tilkobling” af bebyggelsen ned mod Møllevangs allé og Campusstrøget. En punkthusopdeling af denne ville skabe mulighed for etablering af en grøn korridor igennem bebyggelsen, således at Nabolaget og “spidsen” kunne få en grøn sammenhæng, med eventuel stisammenhænge som kunne skabe en tilknytning ind mod Campusstrøget, hvis ellers ODL vil acceptere en sådan sammenhæng igennem bebyggelsen - og ellers vil der blot være skabt en mere grøn kerne i kvarteret, hvilket vil være godt for det biologiske liv i området.

Tilføj ny kommentar