Spring til hovedindhold
Dialog

Hvad tænker du om et muligt etagebyggeri mellem Paludan-Müllers Vej og Katrinebjergvej?

Aarhus Kommune har modtaget en ansøgning om at etablere etagebebyggelse og højhus på hjørnet af Paludan-Müllers Vej og Katrinebjergvej. Her på siden kan du deltage i den tidlige dialog.

VELKOMMEN!

Dialogforummet er til for, at lokale kan komme med digitale input om skitseprojektet for etagebebyggelse på primært 3-5 etager og et højhus på 14 etager på hjørnegrunden, hvor Paludan-Müllers Vej og Katrinebjergvej mødes. 

At det pt. er et skitseprojekt betyder, at visualiseringer og indhold er et udspil og ikke et endeligt projekt. Fra Aarhus Kommunes side går vi ikke i gang med lokalplanlægning, før vi har haft en tidlig borgerdialog. Du kan deltage i den tidlige borgerdialog ved at komme med input her på siden.  

Obs. Dialogforummet lukker for input d. 19. juni 2026. 
 

HVORDAN GØR JEG?

  1. Tryk på ”deltag med dit forslag”
  2. Udfyld formularen
  3. Tryk på ”Send dit forslag” 

Herefter kan andre læse, kommentere og like dit bidrag. 


Inspirationsspørgsmål: 

  • Hvordan synes du, at udvikling af arealet kan bidrage til lokalområdet? 
    Det kan fx være i forhold til fællesarealer, forbindelser, beplantning og grønne arealer
  • Hvad er dine tanker om ansøgte skitseprojekt? 
    Det kan fx være højde, placering af bebyggelse eller volumen. 
  • Er der lokale forhold, som du mener, vi skal være opmærksomme på? 
     

HAR DU BRUG FOR MERE VIDEN? 

inddragelsessiden kan du følge arbejdet og se, hvornår, hvordan og hvor du kan deltage. 

 

DOWNLOAD SKITSEPROJEKT

Teknik og Miljø, Medborgerskab
Kristoffer Mølstrøm

Telefonnummer: 29668720

E-mail: krimoe@aarhus.dk

Forslag

Ja tak til harmonisk færdiggørelse af byområdet - nej tak til umotiverede højhuse.

Katrinebjergs udvikling har i de senere år fulgt en planlægning centreret omkring lokalplan 1052 og 1117, hvorigennem der er etableret en logik omkring bevægelse i et nyt centralt byrum Campusstrøget og placering af nye høje huse, med det velbegrundede formål at understrege de vigtige nye bypladser, såvel ved Campusstrøgets afslutning i Katrinetorvet og ved den nye pladsdannelse mellem storcenter Nord og IT Universitetet.

I nærværende skitseoplæg argumenteres for endnu et højt hus, der “indskriver sig i serien af høje huse på Katrinebjerg” og henviser med sin form til bogtårnet arkitektur. Men ingen af delene udgør reelle argumenter for at placere et højt hus her, idet der reelt ingen bymæssig sammenhæng er til hverken Campusstrøget eller de høje huse, som knyttet hertil skaber bymæssig og rumlig logik, der berettiger højhusene.
Placeringen af højhuset forekommer umotiveret ud fra et byplanmæssigt perspektiv og vil med sit volumen medvirke til at sløre den klarhed og logik som der ellers er introduceret igennem lokalplanerne 1052 og 1117. Forslaget kobler sig ikke på den etablerede hovedstruktur (Campusstrøget) og det forekommer ikke muligt at skabe en planlægning, som kan skabe ny sammenhæng til Campusstrøget, idet de eksisterende bebyggelser af nyere dato ikke har taget hensyn til integrationen af “spidsen” / område 3.

Efter min menig bør området underlægge sig de umiddelbart tilstødende bebyggelser som et selvstændigt bykvarter, der tegner “spidsen” som et solitært område og tilpasse sig bebyggelseshøjderne langs Paludan Müllersvej og Katrinebjergvej, hvilket forslaget da også gør, hvis man ser bort fra højhuset. Højhuset bør derfor udgå af planen og en mere harmonisk bebyggelse etableres, med 4-5 etager mod paludan müllers Vej og en lavere bebyggelse mod Katrinebjergvej, 2-3 etager, tilpasset parcelhuskvarteret nord for Katrinebjergvej.

Den foreslåede bygning i 4 etager der placerer sig på tværs af det grønne strøg igennem “Nabolaget” umuliggør en grøn “tilkobling” af bebyggelsen ned mod Møllevangs allé og Campusstrøget. En punkthusopdeling af denne ville skabe mulighed for etablering af en grøn korridor igennem bebyggelsen, således at Nabolaget og “spidsen” kunne få en grøn sammenhæng, med eventuel stisammenhænge som kunne skabe en tilknytning ind mod Campusstrøget, hvis ellers ODL vil acceptere en sådan sammenhæng igennem bebyggelsen - og ellers vil der blot være skabt en mere grøn kerne i kvarteret, hvilket vil være godt for det biologiske liv i området.
0Kommentarer
  • Visuelt
  • Natur og grønne områder,
  • +1

Nej tak

Jeg synes ikke det er en god ide. Da det ødelægger det stille liv der er i området.
0Kommentarer
  • Visuelt
  • Lokale forhold
  • +3

Ja Tak!

Hvis dette er boliger målrettet studerende, så synes jeg det er en god idé.

I forhold til, hvor mange studerende der er blevet rykket op fra Navitas (ingeniøruddannelserne), og hvor svært det er at finde boliger i området, som en studerende faktisk har råd til at betale, så ville flere boliger, som gør det muligt at bo i rimelig afstand fra universitetet, være meget ønsket.

Jeg bor selv på vejen, hvor byggeriet ville finde sted, og jeg har personligt ikke et problem med byggelarm i fornuftige tidsrum. Jeg bor allerede tæt nok på et andet byggeri på Katrinebjergvej til at kunne høre det.

Jeg kan godt forstå, at det vil være irriterende for nogle beboere, men jeg tænker samtidig, at det er vigtigt at passe på miljøet ved at mindske al den transport, folk ellers skal bruge for at komme herhen. Det gør det også mere muligt at være borger i Aarhus uden nødvendigvis at være afhængig af lang transport hver dag.

Syndes mange lige skal feje foran egen dør, inden de begynder at brokke sig.
Jeg ser heller ikke de store problemer relativt til mange af de boligejere nede ad Katrinebjergvej, som ikke kan finde ud af at holde deres hække inde på egen grund. Flere steder går hækkene så langt ud, at både den lille buffer og en del af fortovet er taget op af hækken. Det tvinger folk til at gå ud på cykelstien, når man ikke kan komme forbi hinanden på fortovet, hvilket især kan være farligt for små børn.
3Kommentarer
  • Lokale forhold
  • Natur og grønne områder,
  • +2

Nej tak!

Jeg kan godt forstå intentionen bag projektet, og jeg anerkender, at tanken om at skabe nye boliger, fællesfaciliteter og moderne byrum på papiret kan virke positiv. Men som beboer i området har jeg svært ved at se sammenhængen mellem de visioner, der bliver fremlagt, og den virkelighed vi oplever omkring os.

I beskriver projektet som et bidrag til grønne områder, fællesskab og bæredygtighed, men mange af os oplever det modsatte. Området har allerede gennemgået omfattende udvikling med nye lejligheder og fortsat byggeri, og alligevel ser vi ikke, at der bliver prioriteret mere natur, mere biodiversitet eller flere reelle grønne åndehuller. Tværtimod forsvinder endnu et eksisterende område til fordel for beton, højhusbyggeri og flere tætbebyggede lejlighedskomplekser.

Vi har ikke behov for endnu et stort byggeri. Vi har behov for natur, luft, ro og plads. Vi har behov for områder, hvor mennesker og dyreliv kan eksistere side om side. Når man taler om biodiversitet og bæredygtighed, må det også afspejles i handlinger — ikke blot i formuleringer i projektbeskrivelser. Det er svært at tale om hensyn til natur og levesteder for dyr, når konsekvensen i praksis bliver, at endnu flere grønne områder forsvinder, og dyrelivet bliver presset væk.

Samtidig er det svært at ignorere, at der allerede findes et stort antal tomme boliger inden for ganske kort afstand. Derfor fremstår det paradoksalt at ville rive ældre byggeri ned for at opføre endnu flere nye og moderne lejligheder. Det sender et signal om, at eksisterende områder og boliger ikke anses som attraktive nok, og at nyt automatisk vægtes højere end det, vi allerede har. Men bæredygtighed handler også om at udvikle ansvarligt og bruge de ressourcer og områder, der allerede eksisterer, fremfor konstant at bygge nyt.

Jeg synes også, det rejser et vigtigt spørgsmål om byens udvikling og sociale ansvar. Regionalt taler man om ønsket om at styrke og udvikle udsatte boligområder, skabe mere blandede boligformer og mindske opdelingen mellem mennesker. Men når der konstant bygges nye, attraktive lejligheder tæt på byen, bliver det samtidig sværere at gøre eksisterende boligområder længere ude attraktive alternativer. Resultatet bliver en endnu større opdeling mellem mennesker og områder — ikke mere sammenhængskraft.
Jeg ønsker en by, hvor vi investerer i hele fællesskabet og ikke kun i det nye, moderne og økonomisk attraktive. En by, hvor der er plads til forskellighed, mangfoldighed og mennesker med forskellige livsvilkår. En by, hvor vi også tør prioritere natur, historie og eksisterende miljøer fremfor konstant vækst og fortætning.

Det handler ikke om at være imod udvikling. Det handler om hvilken udvikling vi ønsker, og hvilke værdier vi vil bygge vores by på.
2Kommentarer
  • Visuelt
  • Lokale forhold
  • +3