Hvad tænker du om et muligt etagebyggeri mellem Paludan-Müllers Vej og Katrinebjergvej?

Overordnet set er jeg meget bekymret for, om området kan bære den foreslåede bebyggelse – både i forhold til trafik, skala og den samlede oplevelse af byrum.

Trafikale forhold
Der er allerede i dag betydelige trafikale udfordringer i området, som ikke synes tilstrækkeligt adresseret i projektet.
Det er i forvejen vanskeligt at komme ind og ud ad Katrinebjergvej mod Paludan Müllers Vej, og det må forventes at blive yderligere forværret, når Katrinetorvet tages i brug. Samtidig er det i dag udfordrende og utrygt for cyklister at krydse både Katrinebjergvej og Paludan Müllers Vej.
Erfaringen fra andre tilsvarende byggerier er også at beboerne holder på vejene i stedet for at betale for at holde i p-kælderen. Det vil belaste området markant.
På den baggrund savnes der en mere grundig vurdering af, hvordan den samlede trafikbelastning håndteres, når endnu en bebyggelse af denne størrelse tilføjes.

Bebyggelsens skala og placering
Det fremgår af materialet, at bebyggelsen langs Katrinebjergvej placeres meget tæt på vejen – tættere end eksisterende bygninger længere nede ad vejen. Samtidig er de eksisterende bygninger trukket og vinklet, hvilket giver et mindre massivt udtryk end det nyplanlagte.
Den nye bebyggelse lægger op til op til 4 etager mod Katrinebjergvej, hvor de eksisterende bygninger kun er 3 etager. Dette vil fremstå meget markant – især i forhold til villaerne på den modsatte side af vejen.
Det bør overvejes at nedskalere bebyggelsen mod Katrinebjergvej til maks 2 etager og arbejde mere med variation og tilpasning til den eksisterende kontekst.

Oplevelse af “mur” og volumen
Projektet fremstår generelt meget bastant i sin udformning. Både højhuset og den nordlige bebyggelse langs Paludan Müllers Vej giver et massivt og lukket førstehåndsindtryk.
Især ved indkørslen fra Paludan Müllers Vej mod nord vil man blive mødt af noget, der opleves som en mur, hvilket ikke bidrager positivt til områdets karakter.
Det kunne med fordel overvejes at arbejde med en mere gradueret opbygning, hvor bebyggelsen starter i en lavere skala mod nord og først senere trapper op mod de højere bygninger i området.

Byrum og åbenhed
Det foreslåede gårdrum fremstår ikke som et inkluderende og inviterende byrum, men snarere som et lukket miljø primært for beboerne.
Det er en bekymring, at området dermed kommer til at fremstå fremmedgørende for både naboer og øvrige borgere. Der savnes ambitioner om at skabe fælles, tilgængelige og indbydende opholdsrum, som også udefrakommende vil have lyst til at benytte.
Der bør arbejdes med mere åbne og aktive byrumsprincipper, som understøtter liv og tilgængelighed for alle.

Samlet belastning af området
Området er i forvejen præget af mange nye og relativt høje bebyggelser. Der er derfor en generel bekymring for, at endnu et projekt af denne størrelse vil overstige områdets bæreevne – både fysisk og oplevelsesmæssigt.

På den baggrund bør det overvejes at reducere projektets omfang markant, både hvad angår etageantal og samlede kvadratmeter.

Forslag til justeringer
Lavere bebyggelse mod Katrinebjergvej maks 2 etager)
En mere gradvis optrapning i højden fra nord mod syd
Øget fokus på åbne og inviterende byrum
En samlet reduktion af byggeriets volumen

Planen lægger op til, at der lægges en sti ned mellem bygningerne i boligkontorets afdeling 60 (Karamellerne), som vil være ødelæggende for beboernes mulighed for at slå sig ned i haven. En uvedkommende trafik herigennem vil medføre markant værre forhold for beboerne, hvis privatliv vil blive generet i unødig grad.

En sådan stiforbindelse, såfremt det er nødvendigt med to stiforbindelser, kan i stedet lægges syd om karamellerne og Chokoladen (altså i forbindelse med Paludan Müllers vej), eller tilstrækkeligt langt nord om Karamellerne til at privatlivets fred i haven ikke forstyrres. En sådan nordomlægning af stien vil dog formentlig overflødiggøre den.

CLTDanmark er med til at bygge højhuse i træ, snak med dem.
Artikler på Videnskab.dk handler om højhuse i træ

Højhuse!
Dem er der efterhånden en del af i det her område, og nu skal vi have flere. Jeg hørte forleden en ung arkitektstuderende grine lidt og sige, ”at sådan er det altid, når der skal laves noget nyt – folk er altid imod det, fordi de generelt ikke kan lide forandringer”.
Men det er jo ikke tilfældet her (for nogen er det måske nok), men for de fleste vil de gerne have, at der sker en udvikling i området. Men hvilken udvikling?
Når jeg læser de mange opslag, indspark, input eller hvad vi skal kalde det, så slår det mig, at der nogle ting, der bliver nævnt igen og igen. Trafik; parkering; lys, lysindfald og skygge; mistet privatliv og indkigsgener; grønne områder og et generelt nej tak til flere højhuse i området.
1. Trafik
Det kan vi ikke komme udenom, at der er, og i den forbindelse er jeg helt enig i, at det er et problem i forhold til presset fra mængden af køretøjer, støjforurening og at trafikken breder sig ud til områder, hvor den ikke burde være. Det bliver nævnt flere gange, hvordan folk i området døjer med hurtig gennemkørsel på private villaveje, hvor der f.eks. kunne være børn, der leger!
At der kommer mere trafik, kan vi nok ikke undgå i fremtiden, men det er vigtigt, at det bliver tænkt ind i de her projekter og overvejet, hvordan det løses på en god og fornuftig måde, så vi undgår, at trafikken breder sig ud til veje, hvor det ikke skal være! Tanken om, at en hurtig trafikant drøner igennem en privat villavej for at komme hurtigere frem og måske rammer et barn – det er ikke til at bære!
Vi kan heller ikke komme udenom, at støjforureningen er enorm!
2. Parkering.
Et problem, som de fleste i det her område kan nikke genkendende til. Katrinebjergvej bliver nævnt, og det er korrekt. Det manglende udsyn fra både Østerøgade, Møllevangs Allé og flere andre sideveje er problematisk, og det er uanset om man er bilist, cyklist eller fodgænger.
Men ligeledes det faktum, at folk, der bor i lejlighederne i de nye bygninger, parkerer deres biler på villavejene, også villaveje, der ligger et godt stykke væk, fordi der ikke er tænkt parkering ind i byggerierne. Det er jo rigtig nok nævnt, at folk generelt ikke vil betale for parkering, hvis de kan parkere et sted, hvor det ikke koster noget. Specielt hvis parkeringen bliver til en større udgift. Jeg har selv erfaring med, hvordan folk generelt forsøger at undgå betaling, hvis de kan komme afsted med det fra mit arbejde, og jeg tænker, at det vil være helt det samme i forhold til parkering her i området.
Et eksempel på manglende omtanke i planlægningen af byggerier er min egen historie fra dengang, hvor jeg var bud. Flere af de nye bygninger, der kom til det her område tidligere, var store glasfacader og kun det, men der var ingen postkasser eller brevsprækker tænkt ind i designet, så når jeg skulle aflevere en avis, et abonnementsblad eller lignende, måtte jeg tit hænge det i en pose på dørhåndtaget. Det var på ingen måde en god idé pga. blæsevejr (posen blæser ned), regnvejr (det regner ned i posen og ødelægger indholdet) og lignende eksempler. Det, jeg egentlig vil sige med det, er, at de folk, der står bag alle disse fine byggeprojekter mangler helt almindelig lavpraktik! I tænker ikke det daglige liv ind i jeres projekter, men ser det i forhold til alt det ”fede”, I kan lave.
I IT-verdenen har man brugervenligheds-eksperter, som altid tjekker et projekt efter. Jeg har personligt mødt én, som sagde, at han altid kunne se, hvem programmørerne var, fordi de dukker ned bag computeren når han kommer. De ved nemlig, hvad det betyder, når han dukker op!
Sådan en brugervenligheds-ekspert har vi også brug for i de her byggeprojekter!
Med andre ord, der mangler en seriøs overvejelse, af, hvordan det problem bliver løst på en forsvarlig og sikker måde, og jeg kan kun være enig i, at det er naivt ikke at tage højde for det!
3. Lys, lysindfald og skygge
Før i tiden, da Danmark havde alle de gamle højhuse, var der tit et problem med baggårde, hvor der intet lys var, og alle de helbredsproblemer det gav folk. Dengang hev man de høje huse ned og byggede lavere for at skabe mere lys og plads, så folk kunne få et bedre og sundere liv, i dagtimerne vel at mærke. Hvorfor bygger vi så igen så høje, monstrøse huse, hvor det er sandsynligt, at solen forhindres i at trænge ned?! Og samtidig skaber så meget lysforurening om aftenen og natten, at folk må bruge mørklægningsgardiner for at kunne sove?!
Vi ved alle, at søvnproblemer er et reelt sundhedsproblem, som sundhedsvæsenet tager meget alvorligt. Og det er jo ikke kun mennesker, der har gener af det. Dyrene omkring os lider også under det. Det kan f.eks. opleves nede ved brandstationen, hvor det er så meget lys, at fuglene synger om natten, fordi de tror, det er dag! Problemet er også (efterhånden) til stede her i området, hvor jeg flere gange har hørt fugle synge efter mørkets frembrud pga. lyset fra mange af de nye bygninger! Måske er det derfor, at vores solsorte blev så hårdt ramt af den frygtelige usutu-virus. For nok er virussen stærk, men hvis deres immunsystem ikke er stærkt pga. manglende hvile?? Og jeg er sikker på, at de ikke er de eneste dyr, der er påvirket af det. Lysforurening skal tages alvorligt! Også af hensyn til klimaforandringerne! For meget lys bruger meget energi, og vores forbrug skal ned!
Og sjovt nok er lys og skygge ikke de eneste gener, der er ved højhusene. Jo højere man bygger, jo mere vindtunnel skaber man – prøv at gå mellem de høje bygninger på Åbogade i blæsevejr!
For ikke at tale om, at højhuse også genererer varme. En varm sommerdag kan der være enormt varmt mellem disse høje bygninger, og det er ikke mere varme, vi skal have, når vi tænker klima!
4. Mistet privatliv og indkigsgener
Dette er et reelt problem. Og helt tydeligt noget, der ikke er tænkt på i de her planer. Ved gennemlæsning af folks input på debatforum bliver dette nævnt rigtig mange gange. Det, at de nye højhuse kommer så tæt på, at det kan blive svært at gå rundt i sin egen stue uden nysgerrige blikke fra dem, der bor i højhuset ved siden af. Som sagt er det et reelt problem, da det kan skabe en del stress og ubehag for nogen, og noget som både politikere og bygherrer skal tage alvorligt.
Trivsel for både dem, der bor i højhusene, men også for dem, der bor rundt om, skal tænkes ind i det.
5. Grønne områder
Man kan undre sig over, at der i projektbeskrivelsen nævnes grønne områder og bæredygtighed, når man reelt set oplever det modsatte. Natur, biodiversitet i form af f.eks. grønne områder med mange forskellige vilde planter, der kan tiltrække dyreliv af forskellig slags, grønne ”åndehuller” til beboerne i området – det er der efterhånden ikke meget af heromkring. Til gengæld har vi masser af beton og efterhånden for mange alt for høje højhuse.
Som det bliver nævnt i noget af det, som folk har skrevet på debatforum, så ”virker det efterhånden, som om “grønne områder” bare er blevet et standardbegreb, man skriver ind i alle byggeprojekter, uden at det reelt betyder mere natur” (citat slut)
Til gengæld fjerner I områder med den sparsomme grønne beplantning til fordel for mere beton. Men beton er ret klimabelastende. Hvis I så gerne vil bygge højhuse, så byg dem i træ!!
Der er flere projekter i gang, hvor højhuse bygges i træ, som har et væsentligt mindre klimatryk end beton.
Med alle de højhuse I allerede har lavet, er der også behov for mere natur, lys og luft, hvor der både er plads til mennesker og dyr. Hvor bæredygtighed og biodiversitet reelt er tænkt ind i det, så det ikke bare er tekst på papir, men også afspejles i de byggerier og nye områder I påtænker og allerede er ved at bygge. Hvordan skal vi ellers stole på det I siger, når I så tydeligt siger ét men gør noget andet!!
6. Et generelt ”Nej-Tak” til flere højhuse i området.
Det er der vist ingen tvivl om. Og der er også som nævnt ved at komme for mange højhuse, der er for høje i det her område. Og en af begrundelserne er flere boliger, men hvorfor?
Der er så mange nye boliger, og mange er ikke udlejet endnu. Det ville være en god idé at vente og se, hvordan udlejningen af det allerede byggede går, før man bygger endnu mere. For det kan sagtens tænkes, at det ser rigtig godt ud på papir, men slet ikke er det i virkeligheden. Det var måske en idé, at få en god føling med området, folkene der bor der og den dynamik, der allerede er der, før man laver skrivebordsarbejde, for det er det jo tilsat hede prestige- og pengedrømme. Følingen med det reelle liv i området lader i hvert fald til at mangle!
Derudover lader det til, at de boliger, der allerede er, ikke falder I kommunens smag, og I lader til at tro, at det nye er bedre. Det er det ikke nødvendigvis! I snakker jo også om bæredygtighed, men der er intet bæredygtigt i bare at rive ned og bygge nyt. Begge dele udleder store mængder CO2. Det er meget bedre, hvis I finder en løsning med flere grønne områder, bruger de ressourcer der allerede er her, lidt populært sagt: reparer og genbrug!!
Jeg kan se i alle kommentarerne på Debatforum, at der er flere forslag til små parker, parkeringspladser osv.
Den trekant, det drejer sig om; hvorfor laver I ikke en blanding af grønt område og p-pladser? Det ville være en meget bedre udnyttelse af området frem for flere højhuse! På den måde ville I også løse lidt af problemerne med parkering og at få mere af de grønne områder og bæredygtighed ind i området, hvilket der er en grufuld mangel på.
Den gang, de to ”Twin Towers” var færdige, tænkte jeg, at området på hjørnet overfor ville være et godt sted at lave et grønt område med meget biodiversitet (altså vilde planter og en høj grad af dyreliv), og samtidig en lille bygning med områdets historie. Og selvfølgelig steder, hvor man kunne sidde – et grønt åndehul for beboere i området og de virksomheder der allerede er der, men nej - flere højhuse!
Nu har I muligheden for at gøre dette på trekanten, evt. i kombination med p-pladser. Spørgsmålet er nu, om I politikere kan gøre jer fri af jeres svedige storby- og prestigedrømme, og rent faktisk gøre noget godt for området! Kan I det?
Vi ved jo godt, at der i den anden ende står et arkitektfirmaet og drømmer om at tjene kassen på det her. Men det er ikke dem, der bor her og skal leve med de gener, der kommer ud af det.
Og I politikere skal også huske (og det gælder måske også FEAS?), at vi er et lille land, vi er ikke New York, og skal heller ikke være det! Måske skal vi være en storby, men vi skal være det på vores egen måde. Og bygge efter danske traditioner med lavere byggeri på 4 – 6/måske 7 etager, allerhøjest 10. Men et højhus på 14 etager, på trekanten er en virkelig dårlig idé!
Og som det også bliver nævnt på debatforum handler det også om, hvilken by vi vil have! Jeg er enig i den betragtning, at det skal være en by med plads til forskellighed og mangfoldighed og en høj prioritet på mere natur, byens historie og de allerede eksisterende miljøer, hvilke værdier, der er vigtige for os og hvilken udvikling det skal resultere i!
Vores nuværende borgmester blev forleden i TV spurgt, om vi i Århus når klimamålene til 2030, hvortil han svarede, at det så svært ud. Jeg tænkte på det tidspunkt, at det ikke var så mærkeligt, når man tænker på, at I politikere bruger alle penge til at bygge højhuse i stedet for at lave klimatiltag, der gavner og klima-forberede byen og ikke mindst lave lokalplaner, som beboere i det pågældende områder kan føle sig glade for og trygge ved.
Vi skal jo ikke gentage Thyssens fejl med letbanen (en enorm udgift, der ikke dækker mere end højest 1/3 af byen). Eller alle højhusene ved Randersvej! Men ingen træer! Det var bedre, om I havde beholdt Villaerne eller lavet grønne områder. Randersvej er enorm trafikeret; træer og grønne områder er vores bedste allierede i kampen om at beholde en rimeligt klima og mindske forureningen, specielt træerne. Derfor var det også en katastrofe, at den store rødbøg blev fældet – træer i den størrelse optager mellem 50 og 100 tons CO2 om året, men I politikere fælder træer og udleder CO2
Den gang lovede I, at der ville blive plantet nye træer – det er ikke sket! Og selvom det er (nogle få steder), så går det mellem 10 – 20 år, før de når samme kapacitet! Det er simpelthen for lang tid!
Mht. Katrinebjerg, så er det en situation af samme kaliber!
Selve denne høringsproces er rigtig fin, men om I faktisk lytter til det, vi skriver her og siger, er mere tvivlsomt! Som en journalist sagde i nyhederne for nogle år tilbage, ”så lytter I politikere, når det passer ind i jeres kram. Ellers lytter I ikke og fortsætter ufortrødent uden hensyn til, om det er klogt!” Og det er desværre en vis sandhed i. Thyssen og hans letbane! Wammen og hans Aa! I begge tilfælde var modstanden stor, men der blev ikke lyttet!
Og i tilfældet med Katrinebjerg kan jeg nemt få de samme bange anelser om, at I bare fortsætter, og at høringsprocessen kun er ”for show”.
Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på, at I ikke er valgt for at opfylde jeres egne hede storbydrømme, men I er valgt for at repræsentere borgerne i den her by, dvs. at jeres egen stemme kun må tælle med
1/305227 ’del af beslutningerne. Noget, I måske skal overveje, når I træffer beslutningen om, hvad der skal ske på Katrinebjerg. For det er jo ikke kun på Katrinebjerg, at modstanden mod højhuse i den højde, I planlægger, er stor. Den er stor i hele byen.
At der skal bygges højhuse, og sikkert også bygges tættere, kan vi nok desværre ikke komme udenom, sådan som byerne og befolkningstætheden udvikler sig, men det er ret vigtigt hvordan, og specielt at I politikere og også bygherrer bliver bedre til at lytte til alle de mennesker, som ikke kan undgå at blive påvirket af det.
I bliver simpelthen nødt til at lade være med at gå og forestille jer alle disse fantastiske Fata-morgana’er og i stedet lytte til den befolkning, der er rundt om jer. Derfor skal I også have ekstra opmærksomhed på alle de problemer, der nævnes på debatforum og tage det alvorligt!
Instituttet BUILD på Aalborg Universitet har lavet flere rapporter, der handler om højhuse og byggerier. Bl.a. om CO2-udledning ved nedrivning eller trivsel ved at bo i eller i nærheden af et højhus.
Der er et studie fra England (Nature Urban Sustainability), som Francesco Pomponi står bag, der omhandler ”livscyklus” for højhuse, hovedsagelig om optimal energi og areal.
I Sverige er der lavet forsøg med at bygge højhuse i træ, hvilket har vist sig at have et lavt klimaaftryk. De kan selvfølgelig ikke blive helt så høje, når de bygges i træ. Og højden er jo netop også noget af det, der diskuteres mht. Katrinebjerg!
Alle disse undersøgelser bør indgå og som sagt (politikere og bygherrer), I bliver simpelthen nødt til at blive bedre til at lytte og tage til efterretning!

Hvis der skal bygges på grunden - skal etagerne mod Katrinebjergvej reduseres til max 2 etager. p- kælder skal graves ned så den første etage starter ved jorden og ikke som foreslaget -1 meter over jorden. Det er udelukkende for at spare penge. Der skal være p forhold til samtlige boliger. I dag har mange familier 2 biler.
Det skal der tages højde for. Man kan lægge det på huslejen. Så er der ind og udkørsel. Det kan IKKE foregå til Katrinebjergvej. Det er i forvejen umuligt, at komme ud - fra alle de veje der har udkørsel til Katrinebjergvej..Vores vej er en privat vej. Vi har i forvejen store problemer af biler der parkerer på vores vej.
Da de ikke vil betale for at parkerer i de p- kældre hvor de bord.. Kommunen må sætte skilde op på veje der er private - så vi slipper for det. Det er beboerne der betaler for astfald. Og det er ikke billigt. Det kunne være dejligt hvis vi snarest kan få skilte på Thorshavnsgade der viser det er en privat vej.

Jeg forstår ikke, hvorfor at det er mig som nabo, der skal komme med indvendinger overfor et højhus der overskrider rammerne i de tidligere lokalplaner ?
Det burde være bygherre og kommunen, der havde bevisbyrden og skulle redegøre for hvorfor at det her højhus er så nødvendigt. Den bevisbyrde syntes jeg på ingen måde at bygherre eller kommunen har løftet i det materiale vi har fået tilsendt og derfor mener jeg selvfølgelig heller ikke at byggeriet skal opføres.


(I forhold til, hvad jeg personligt syntes kunne begrunde at man tilsidesatte de gamle lokalplaner, kunne være nye idræts faciliteter, nye åbne rum, såsom nye beboerhuse eller nye klub og forenings lokaler, eller rum der kan bruges til kultur aktiviteter og hobbyer og alt muligt non kommercielt mellem himmel og jord...
Forbedringer af det kollektive transport system, forbedringer af forhold for gående og cyklister, nye grønne arealer og jo også almennyttige boliger for almindelige mennesker, men ikke private boliger, der kun har til formål at skabe afkast og passiv indtægt på nogle formuer..kig f.eks. mod Wien for at se hvordan man bygger en by og boligmasse for almindelige mennesker. Her er 25 % af boligmassen kommunalt ejet Gemeindebauten og yderligere 25 % non profit, Gemeinnützige Bauvereinigungen og kommunen sælger ikke jorden og byggegrunde, men udlejer dem blot..Sådan kan man skabe en by med betalbare boliger for det store flertal, privat ejendoms spekulation skaber ikke det. )

Den fremlagte skitse af muligt etagebyggeri på "Spidsen af Katrinebjerg" byder på flere forskellige proble-matikker blandt andet bygningshøjde, antal af bygninger, øget trafik og parkeringsmuligheder.
Området i dag består af lave bygninger med blandet erhverv langs Katrinebjergvej og bygningen på Palludan Müllers Vej, der bliver brugt af Aarhus Universitet.
I tidligere lokalplaner, både 1117, 1052 og 1012 fremgår det, at byggeri ud mod Katrinebjergvej max må være 3 etager. Det overholder skitseforslaget slet ikke. De skitserede bygninger ud mod Katrinebjergvej er alle min 3 etager og nogle endda med meget høj sokkel, så bygningshøjden bliver endnu voldsommere. Den sid-ste bygning på Palludan Müllers Vej, med gavlen ud mod Katrinebjergvej er skitseret til at være helt op til 5 etager med høj sokkel. Dette vil betydebåde voldsom forringet udsigt og skyggepåvirkning ikke mindst for vuggestuen Lillefod og deres nyrenoverede legeplads. Derfor foreslår jeg, at alle bygninger, incl dem med gavle ud mod Katrinebjergvej er max 3 etager og alle bygninger har lav sokkel. Man kunne også med fordel fjerne bygningen inde i området og åbne op med et større grønt område end den lille, lukkede gård, der på tegnebrættet nu. Det vil mindske generne for dem der bor i Nabolaget og sikre en dejlig grøn korridor mel-lem de to byggeriers grønne områder. Man kunne let bytte rund på skitsen, så de højeste bygninger var længst ned mod lyskrydset ved Ekkodalen med faldende højde på bygningerne jo længere op mod Katrine-bjergvej, man kommer. Samtidig kunne man passende tage noget af højden på det skitserede højhus. Der-med ville bebyggelsesprocenten falde og med dét mindske de trafikale problemer, der uvægerligt vil komme med et nyt byggeri. Antallet af nye boligbyggerier på Christiansbjerg er steget voldsomt de sidste 10-15 år. Lokalplan 1117 er for eksempel slet ikke bygget færdig endnu, så vi ved ikke, hvor stor trafikøgning vi kan forvente alene i det byggeri.
I dag er der meget trafik på både Palludan Müllers Vej og Katrinebjergvej. I skitseforslaget er tilkørslen til byggeriet foreslået via Katrinebjergvej. I myldretiden er der kø på Katrinebjergvej, hvilket allerede nu gør det svært at komme fra de små sideveje og ud på Katrinebjergvej. Ved yderligere byggeri vil trafikken kun tiltage.
Med etableringen af busbanerne på Palludan Müllers Vej, så vil der ikke være så meget plads til venstre-sving ned af Katrinebjergvej. Dermed tvinges mange biler til at vælge Brendstrupvej og søge mod Katrine-bjergvej af Møllevangs Alle, da de to andre veje før Møllevangs Alle er lukkede for gennemkørsel. Men da Møllevangs Alle er en del af Supercykelstien, så vil en øget biltrafik på denne vej være yderst uhensigts-mæssig. Derudover er Katrinebjergvej en skolevej til Katrinebjergskolen, så mere biltrafik er ønsket.
Øget beboertrafik medfører også øget parkering eller jeg skulle måske sige parkeringskaos. Allerede nu er det meget svært at finde parkeringsmuligheder langs Katrinebjergvej og på de små villaveje i området. Jeg foreslår derfor, at byggeriet øger antallet af planlagte parkeringsmuligheder til over de 0,7 , som nu ligger i forslaget. Dermed kan langt flere parkere ”på matriklen” og ikke i lokalområdet.
Med venlig hilsen Britta Boserup/Dybkjærvej

Universitet og dets forskningsfond ejer en stor del af Katrinebjerg og har allerede bygget et højhus på 18 etager. Derudover har de overtaget det gamle kommunehospital. De må altså have penge nok og udtrykker en idealistisk interesse i at "udvikle" Katrinebjerg og skabe mere liv for beboerne. Jamen så giv os da en park på den trekant, der er beskrevet i det nye forslag. Det ville være en sand gave og en positiv udvikling for os der bor her!

Det svækker forudsigeligheden og tilliden til den kommunale planlægning, hvis kommunen gentagne gange ændrer grundlæggende rammer gennem nye lokalplaner. Bør kommunen anvende en ny lokalplan som et rent ”løfteværktøj” for et projekt, der ellers ikke kan realiseres? Hvorfor er den eksisterende ramme ikke længere den rette? Og hvorfor er et højhus – et tårn – planmæssigt bedre netop på dette sted? Er højden nødvendig og rimelig? Hvorfor skal de hensyn, som kommunen tidligere og fortsat har anset for væsentlige, tilsidesættes? Hvad er det konkret, der har ændret sig?

Projektet giver anledning til en række alvorlige bekymringer:
• Øget trafik- og parkeringspres på de omkringliggende villaveje.
• Brud med gældende planrammer.
• Manglende dokumentation for skygge-, indbliks- og øvrige nabokonsekvenser.

Hvis kommunen igen ændrer lokalplanen for at muliggøre et større byggeri, sender det et signal om, at gældende planer ikke har reel værdi. Lokalplanerne såvel som kommuneudviklingsplanerne skal skabe forudsigelighed for borgerne.
Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal kommuneplanen afspejle kommunalbestyrelsens prioriteringer for arealanvendelsen. Ved væsentlige og modstridende interesser skal kommunen forklare og begrunde, hvordan hensynene er afvejet mod hinanden. Det kan ikke være tilstrækkeligt at henvise til ambitioner om ”attraktiv ankomst”, ”arkitektonisk kvalitet” og ”fællesskaber”. Der må stilles krav om dokumentation for, hvorfor et tårn på 14+ etager netop her er hensigtsmæssigt, og hvorfor naboernes interesser i trafikale forhold, parkering, skygge, indblik og områdets skala ikke vejer tungere.

Over de seneste år er indbyggertallet i Christians Sogn steget markant og Katrinebjerg har med allerede etablerede og igangværende højhusbyggerier taget en stor del af tilvæksten. Det har medført omfattende trafikale udfordringer. Vi oplever allerede i dag, at mange beboere fra nyere byggerier parkerer på de omkringliggende villaveje, fordi parkeringsmulighederne i byggerierne er utilstrækkelige eller for dyre. Yderligere boliger vil øge presset yderligere.

Materialet anfører, at tårnet på 14+ etager skal ”markere ankomsten” og skabe en ”smukkere ankomst” til det centrale Aarhus. Men netop når en bygning skal fungere som et markeringspunkt i byens ankomstzone, er der ikke tale om et neutralt element. Tværtimod er der tale om et bevidst og dominerende greb i bybilledet. Jo mere markant bygningen tænkes at være, desto større er kommunens pligt til at dokumentere, at gevinsten for byen overstiger de ulemper, som påføres de nærmeste naboer. Kommunen opfordres derfor til grundigt at vurdere, om projektets højde og volumen er nødvendig og rimelig i forhold til områdets karakter, de eksisterende naboer og de gener, som projektet vil medføre. Vi mener grundlæggende ikke, at det er rimeligt at områdets beboere skal leve med de trafikale gener, skyggepåvirkninger mm. som (endnu) et højhus medfølger, når man i stedet kan væge at bygge lavere.

Vi finder det særligt problematisk, at kommunen overvejer at give tilladelse til et højhus på et sted, hvor de trafikale forhold allerede i dag opleves som stærkt belastede. Bygherre anvender direkte den eksisterende trafikstøj som argument for bebyggelsens udformning og som begrundelse for at etablere et afskærmet gårdrum. Dermed anerkendes det, at trafikken allerede nu udgør en betydelig belastning, og at lokaliteten er trafikal sårbar.

Hvor er den samlede trafikanalyse for området, herunder de tidligere etaper? Hvor er dokumentationen for hvor meget yderligere boliger og et højhus forværrer trafikafviklingen på Katrinebjergvej, øger antallet af konfliktpunkter og reducerer fremkommeligheden og sikkerheden for cyklister, fodgængere og skole- samt institutionsrelaterede ture? Allerede nu oplever beboerne på Dybkærvej at det er vanskeligt at komme ud på Karinebjergvej fordi der ofte er kø ved udkørslen til Paludan Müllers vej.

De trafikale hensyn bør ikke være et sidehensyn som afklares med tiden – de er helt centrale i denne sag. Kommunen bør derfor ikke vedtage nye planrammer, før der foreligger en samlet dokumentation for, hvordan yderligere boliger påvirker trafikafvikling, svingbevægelser, cykelsikkerhed, forholdene ved adgangsvejen langs områdets østlige afgrænsning samt de kumulative effekter af de tidligere etaper i Katrinebjerg-udbygningen.

I forbindelse med beboermødet den 10. juni havde mange af områdets beboere håbet på at blive fremlagt for forskellige vurderinger af de trafikale konsekvenser af byggeriet (med de forbehold der måtte være ved dette). Det var derfor skuffende at medarbejderne fra mobilitet ikke kunne sige noget konkret om de formodede trafikale konsekvenser af byggeriet i området ligesom der også blev fortalt, at det endnu ikke var besluttet hvordan bilerne skulle køre til og fra området.

Parkeringsforholdene giver ligeledes anledning til en selvstændig og alvorlig bekymring. Det fremgår af materialet, at projektet vil placere ”den størst mulige andel” af parkeringspladserne i konstruktion under gårdrummet, samtidig med at der henvises til zone 1-p-normen. Men et centralt forhold mangler: Der foreligger ingen dokumentation for, at denne norm faktisk vil fungere i praksis for netop denne boligtype og dette område.

Hvis parkeringspladserne i kælderen bliver betalingspladser, eller hvis antallet af pladser opleves som utilstrækkeligt i forhold til den reelle bilefterspørgsel, er der en nærliggende risiko for, at parkeringen flytter ud på de omkringliggende villaveje. Det ses fx at mange af beboerne på nabomatriklen (Nabolaget) ikke benytter parkeringskælderen fordi det er betalingsparkering og at man i stedet parkerer på de omkringliggende veje. Bygherre bliver nødt til at forholde sig til denne problematik. Vi er ikke klar over hvilke krav man som kommune kan stille til parkeringsforholdene i nybyggeri, men vil anbefale at det skal være så lukrativt for beboerne i det nye byggeri at bruge deres egne parkeringspladser at bilerne ikke ender med at parkere i de omkringliggende områder.
Parkerede biler på Møllevangs allé (mellem Brendstrupvej og Katrinebjergvej) betyder på nuværende tidspunkt at bilerne har meget svært ved at passere hinanden da der reelt set kun er et farbart spor. Vi vurderer, at dette danner et dårligt grundlag for at bilisterne som kører fra Brendstrupvej kan tilgå det foreslåede nybyggeri.

Aarhus Kommune har historisk ført en højhuspolitik, hvor høje bygninger kun skulle muliggøres, når de var planmæssigt velbegrundede og tilførte byen en dokumenterbar kvalitet. Et højhus tilfører ikke i sig selv området kvalitet, blot fordi det er højt eller kan markere en ”ankomst”. Tværtimod. Kommunen bør fastholde, at udvikling også skal være rimelig over for de mennesker, der allerede bor i området, og over for den planmæssige forudsigelighed, som gældende planer skal sikre.
Vi opfordrer derfor Aarhus Kommune til at afvise et højhus på denne grund i den skitserede form. Hvis kommunen alligevel vælger at arbejde videre med projektet, bør den som minimum kræve en langt mere robust dokumentation end den foreliggende skitse. Dette bør som minimum omfatte:

• En samlet trafik- og parkeringsanalyse for hele Katrinebjerg-området, der inkluderer konsekvenserne af både igangværende og kommende byggeprojekter.
• Skygge- og indbliksstudier fra reelle nabostandpunkter .
• En kumulativ vurdering af de tidligere etaper i områdets udvikling.
• En tydelig planmæssig begrundelse for, hvorfor et højhus er nødvendigt netop på denne grund.
Uden denne dokumentation bør projektet afvises både fagligt og politisk.

Bestyrelsen vejforeningen, Myggenæsvej
Peter Moe Astrup
Michael Winkel
Asger Lunde
Knud Lehmann Jensen
Søren Stilling

Har i overhovedet været i området ved 16 tiden... Det er totalt trafik kaos, og så synes i det er en glimrende idé at banke flere grimme højhuset op, og i samme omgang vil i lede trafikken ud på katrinebjergvej... FLOT! Det bliver da et endnu større mareridt for os der bor i husene overfor. Synes vi har taget vores del af højhuse i området. Giv os da et grønt område hvor vi rent faktisk må være. Hvis i tror det bliver set positivt på at vi opholder os i området mellem de blokke på møllevangs Allé og nede ved de nye blokke ved katrinebjergskolen, så kan jeg fortælle jer noget andet!! Så nej tak til mere af jeres byggeri!! Synes i burde udvise os i husene på katrinebjergvej mere respekt!!

Det må stoppe nu.

Området er allerede maksimalt belastet af trafik, og det er svært at forstå, at der fortsat planlægges nye høje bygninger uden tilstrækkelig hensyntagen til de eksisterende forhold.

Trafikken har gennem de seneste år udviklet sig til et kaotisk niveau. Der opleves ulovlig gennemkørsel, biler og cykler på fortove samt generel mangel på trafiksikkerhed for beboere og fodgængere. Dette er tydelige tegn på, at infrastrukturen i området allerede er presset til bristepunktet.

Yderligere bebyggelse vil uundgåeligt medføre flere beboere, mere trafik og en endnu større belastning af veje, stier og fællesarealer. Det vil forværre de problemer, som beboerne allerede oplever i dag.

Samtidig betyder flere høje bygninger langs fortove og veje mindre lys, mindre luft og en følelse af øget fortætning. Påstanden om, at højhuse skaber mere liv og trivsel, stemmer ikke overens med udviklingen i området. Tværtimod opleves området som mere belastet og mindre attraktivt end tidligere.

Gennem de seneste 15 år har udviklingen efter min opfattelse gradvist forringet områdets kvalitet. De grønne områder, det åbne rum, lyset og luften er værdier, som bør beskyttes og bevares.

Jeg håber derfor, at der bliver lyttet til de mange bekymringer, og at den smule grønne områder, lys og luft, der stadig findes i området, bliver bevaret til gavn for både nuværende og kommende beboere.

Som beboer på Møllevangs Alle observerer vi en meget tiltagende trafik de sidste år ift gennemkørsel med biler og cyklister samt bilisters jagt på at parkere biler på Møllevangs Alle....ejerne af bilerne ses oftest vandrende til højhusene.
Vi har ofte svært ved at køre ind og ud fra eget hus pga farlige trafiksituationer.
Der er nemlig rigtig dårlig oversigt ift trafikken, idet Møllevangs Alle jo også er en del af supercykelstien. Nogen gange må vi parkere vores bil på sidevejene, da det er risikabelt at køre til og fra vores grund i myldertiden med masser af cyklister og biler.
Og endnu et højhus på 14 etager fremfor lavere byggeri og bevarelse af træer og grønne spots er os helt uforståeligt. Vi synes grænsen længe er overskredet og at man skal tænke sig RIGTIG god om i den her proces.

Mvh Birgitte og Torben Mouritsen.

Til Aarhus Kommune

Jeg ønsker hermed at indsende en personlig bemærkning til det skitserede byggeprojekt på Katrinebjergvej.

Jeg er bekymret for projektets konsekvenser for parkering, trafik og områdets karakter.

Særligt parkeringssituationen giver anledning til bekymring. Hvis der opføres omkring 250 lejeboliger, vil det medføre et betydeligt behov for parkeringspladser. Allerede i dag opleves området som meget presset, og det er ofte vanskeligt at finde ledige pladser på Katrinebjergvej og de omkringliggende veje.

Der er samtidig tale om et område, hvor flere byggeprojekter allerede er gennemført eller er under udvikling. Den samlede belastning af vejnet og parkeringsmuligheder bør derfor vurderes samlet og ikke kun for det enkelte projekt.

Hvis der indføres betalingsparkering i forbindelse med nye byggerier, frygter jeg, at problemet blot flyttes til de omkringliggende villaveje, herunder Dybkjærvej. Vi oplever allerede i dag, at bilister parkerer på sidevejene for at undgå betalingsparkering andre steder i området. Flere boliger uden tilsvarende parkeringskapacitet vil efter min vurdering forværre situationen betydeligt.

Jeg er desuden bekymret over, at projektet primært ser ud til at bestå af lejeboliger. Aarhus Kommune bør efter min opfattelse have en interesse i også at skabe flere ejerboliger i området. Ejerboliger bidrager til at fastholde borgere og familier i byen over længere tid og styrker ofte tilknytningen til lokalområdet. Det skaber engagement i nærmiljøet, foreningslivet og udviklingen af bydelen.

Endelig undrer det mig, at der arbejdes med bygninger på op til 14 etager ud mod Katrinebjergvej. Ved tidligere høringer og dialoger om udviklingen af området har der været meldinger om, at bebyggelse langs Katrinebjergvej maksimalt skulle opføres i tre etager. Jeg håber derfor, at kommunen vil redegøre for, hvorfor man nu overvejer en markant højere bebyggelse, og hvordan dette harmonerer med de tidligere udmeldinger.

Jeg håber, at kommunen vil inddrage disse forhold i den videre behandling af projektet.

Med venlig hilsen
Maja Østergaard Hansen

Bygningen på 14+ etager ser på skitserne ud til at stå ret alene ud mod Paludan Müllers Vej, og passer ikke særligt godt ind i den omgivende bygningsmasse. En lavere bygning vil være at foretrække.

Den lave del af bebyggelsen, der nærmest omkranser det fine grønne areal, lægger ikke op til at andre end bebyggelsens egne beboere får glæde/udnyttelse af dette. Flere åbninger, gerne udformet som portåbninger med overgange over Katrinebjergvej (alá det igangværende byggeri lidt længere nede af vejen) ville åbne dette mere op og skabe mere naturlige forbindelser til villaområdet nord for Katrinebjergvej.

De nuværende punkthuse den tilstødende grund mod øst giver pt. anledning til mange problemer med uvedkommende parkering i villavejene nord for Katrinebjergvej, da beboerne i disse tilsyneladende hellere parkerer dér end i egen P-kælder. Opførelsen af mere etagebyggeri frygtes at forværre dette problem.

Hej

Jeg skriver på vegne af Vejforeningen Dybkjærvej. En del af vores beboere og bestyrelsen deltog i skitsefremvisningen af et muligt etagebyggeri på Katrinebjerg den 10/6 og vi i indsender i den sammenhæng hermed et svar.

Vi mener, det er en god ide, at der afholdes den slags tidlige møder for at fremme borgerinddragelsen. Vi havde dog en oplevelse af, at kravene til skitsen burde være højere
- det fremgik ikke at skitsen, at der skal etableres busbaner på Paludan Müllers vej
- det virkede til, at bygningerne i Nabolaget var vendt forkert så beskrivelsen af skyggepåvirkningen af det samlede byggeri ikke var korrekt
- eventuelle regnvandsdræn, der desværre er nødvendige pga. klimaændringerne, som skal udarbejdes på Katrinebjergvej var ikke tænkt ind planen. Det er naturligvis ikke noget bygherre skal gennemføre på vejen, men de dræn vil påvirke udkørsel fra bebyggelsen og parkeringsmulighederne langs vejen

I forhold til vores foreningsarbejde er vi bekymrede over, hvordan projektet vil på virke trafikken på Katrinebjergvej og parkeringsforholdene på i området og på vores vej.

Som situationen er nu, er det i stigende grad sværere at komme ud på Katrinebjergvej fra vores vej. Der opstår let kø, der løber fra udkørslen på Paludan Müllers vej langt ned forbi Dybkjærvej, hvilket kan gøre det helt umuligt at komme ud. Vi frygter, at dette bliver værre efterhånden som de forskellige byggeprojekter bliver færdige, og vi frygter, at det skitserede projekt vil øge problemet yderligere.

I øjeblikket er det ikke nødvendigt at gennemføre en ordning med betalingsparkering på Dybkjærvej, men vi er begyndt at have problemer med at brugere fra lokalerne på hjørnet at Paludan Müllers vej og Hasle Ringvej parkerer hos os for at spare penge. Det er i tiltagende grad svært at passere en del af vores vej. Da det ofte er umuligt at finde en parkerings plads på Katrinebjergvej presses bilisterne ind på vores vej. Vi mener, at de nuværende byggeprojekter, de manglende P-pladser i området samt de kommende regnvandsanlæg i forvejen giver os problemer. Det skitserede projekt vil øge disse problemer. Vi mener ikke det er tilstrækkeligt at man i forbindelse med de nye byggerier etablerer betalingsparkeringer, da de så ikke vil blive brugt (optimalt), og i stedet flytte trykket til vores vej.

Ved siden af ovenstående er vi nervøse for, at de nye bygninger giver problemer med indsigt i vores haver og øget skyggepåvirkning. I forbindelse med en tidligere høring blev det fra kommunen sagt, at bygninger langs Katrinebjergvej ikke måtte være højere end tre etager. Vi håber, at kommunen stadigt vil stå ved det.

MVH
Jesper B. Thestrup på vegne af Vejforeningen Dybkjærvej

Jeg har boet på Katrinebjerg mere eller mindre hele mit liv, og fulgt udviklingen fra boligbarakker og tung industri til de nye boliger, og kan konstatere at det er et fremskridt, i form af mere liv i gaderne, såvel gående som cyklende.
Da Storcenter Nord kom til, startede de trafikale udfordringer, men tror mange i dag ser det som en fordel, at der er indkøbsmuligheder samlet et sted.
Jeg er ikke fan af høje bygninger, men tænker vi i forvejen har så mange højhuse at et fra eller til ikke gør den store forskel, men… det er vigtigt at sikre kvaliteten af byggeriet, så vi ikke ender med et udseende og en byggeteknisk kvalitet som vi ser på Nabolaget. En øjenbæ er værre end selve byggeriet, og jeg håber at tilstedeværelsen af FEAS vil sikre en eksklusiv kvalitet. Det gamle ÅKH er efter min smag endt rigtig godt ud, i en kvalitet som jeg havde ønsket og håbet havde præget Katrinebjerg og som mange nok havde haft lettere ved at leve med. Det bebrejder jeg Aarhus Kommune.
Jeg bebrejder også kommunen, at de ikke har fået infrastrukturen på plads inden der igangsættes yderligere byggeprojekter så vi som nuværende beboere kan se, at vi bliver regnet for noget, og vores private fælesveje ikke bare er en billig løsning på de trafikale problemer.
Desuden vil det også være passende, hvis vuggestuen flytter, at have lavet en plan for hvad der kan og må ske med den eksisterende bygning. Må den udskiftes med en ny i samme højde som på den anden side af Katrinebjergvej? I så fald er det endnu vigtigere at holde højden nede. Eller vil kommunen etablere en P plads på grunden?
Tanken om en park på toppen af Katrinebjerg er meget sød, men det er utopi at tro det sker, det er grundpriserne blevet for dyre til

1. Luk Katrinebjergvej. Det vil være en fordel at få kanaliseret trafikken hen på en anden vej i den kommunale infrastruktur, hvor der er et trafiksignal til at lede trafikken ud på Paludan-Müllers Vej. F.eks. Møllevangs Alle som er kommunal.
2. Ændre krydset ved Ekkodalen fra T-kryds til et normalt kryds hvor trafikken til og fra det nye område kan ledes ud
Så får vi et fredeligere hjørne af Katrinebjerg, med mindre gennemkørende trafik på de private fælesveje, end der ville komme med udkørsel til Katrinebjergvej

Vi er i forvejen under angreb af højhuse og parkerede biler på Christiansbjerg.
Jeg synes ikke der er behov for en yderligere fortætning og beboertilvækst.
Christiansbjerg har allerede taget sin del af byens vækst, og jeg synes der er mere brug for et grønt område for områdets beboere - end flere beboere, flere etager og flere biler.

Et etage byggeri på Katrinebjergvej vil tage al udsigt fra beboerne på Hammershusvej, endvidere vil et højhus på 14+ føles intimiderende for os beboere på Hammershusvej.. ( Incuba) er rigeligt !

Jeg er bekymret over det fremlagte skitseprojekt for Katrinebjerg Etape 3, særligt planerne om et højhus på 14 etager.

Højhuset vil få stor visuel dominans og kan medføre øget skyggekast, indbliksgener og tab af lys for de omkringliggende boliger.
Samtidig er jeg bekymret for øget trafik og pres på parkering og lokal infrastruktur som følge af den betydelige fortætning af boliger på et relativt begrænset areal.
Jeg opfordrer derfor kommunen til at reducere byggeriets højde og omfang, særligt højhuset, og sikre at en eventuel udvikling sker med større hensyn til områdets eksisterende bebyggelse, grønne kvaliteter og nuværende beboere.

Jeg foreslår området bliver opkøbt af kommunen og omlagt til park med bevægelsesmuligheder for områdets børn og unge så som legeplads, skaterrampe mv.
alternativt lav beboelse.

Synes vi på katrinebjergvej har taget vores del af højhuse!
Hvad med at tage hensyn til os der bor i husene på modsatte side. Vi er i den grad påvirket af trafik og parkerede biler allerede, så vi har svært ved at have gæster og i det hele taget komme ud fra vores indkørsler! Bare med udvidelsen af vejen, har jeg virkelig ondt af beboerne på Thorshavnsgade og dybkærvej, da de bliver endnu mere udfordret mht trafik og parkering på deres veje. Hvad med indbliksgener? Ikke super fedt at sidde i sin have og blive overvåget fra højhusene.!!

Seniorboliger er attraktive og der er sikkert et behov for dem på Christiansbjerg. Jeg er dog i tvivl om de skal ligge der? Det er en noget støjende hjørnegrund.

Kommunen har sagt ja til voldsomt etagebyggeri i området ved Storcenter Nord. Jeg bor på en 4. sal på Charlottehøj og min fine udsigt til Mols Bjerge mv. er nu forsvundet. Dækket af nybyggede højhuse.
Trafikken på Paludan Mullersvej er voldsom og nu er det tilmed nødvendigt at etablere busbane mellem Ekkodalen og Ydre Ringvej. Et håndfast bevis på trafikproblemerne.
Det værste er dog, at parkeringspladserne i Charlottehøjområdet også bruges af beboere fra højhusene, så nu er der en kamp om at få plads. Flere højhuse gør det kun værre, så NEJ TAK til Jeres nye plan.

Jeg synes, det virker voldsomt at planlægge endnu et stort byggeri i området, når der allerede er et meget stort projekt under opførelse lige i nærheden med boliger og erhverv. Et nyt højhus vil bare tage udsigt og sol fra en masse andre omkringliggende bygninger.

Trafikken i området er allerede et problem, og det er svært at finde parkering. Når det nuværende byggeri står færdigt, vil presset kun blive større, og jeg frygter, at endnu et stort projekt vil gøre situationen endnu værre.

Jeg mener derfor, at der bør ses nærmere på konsekvenserne for trafik og parkering, før der træffes beslutning om at bygge yderligere i området, samt om det overhovedet er nødvendigt at opføre endnu et byggere med præcist samme formål, som det igangværende byggeri.

Jeg ønsker ikke byggeri. Der er rigeligt med (højt) byggeri, ikke mindst omkring Storcenter Nord. Lav en lille minipark med nogle bænke, som folk kan sidde på.
Området omkring Paludan-Müllers Vej er i forvejen blevet voldsomt støjforurenet, når vejen er blevet gjort til en af hovedindfaldsvejene til Århus Midt. For at det ikke skal være løgn, så er vejen i øjeblikket ved at blive udvidet, så der kan køre endnu mere trafik.

Toppen af Katrinebjergvej er blevet et rent mareridt trafikmæssigt. En ustabil og usikker cocktail af tung trafik, myldertids trafik og et ræs for parallelparkeringer til højre og venstre. Der er dårlige udsigtsforhold for cyklister gemt bag parkerede biler bliver overset gang på gang.

Derfor mener jeg at tilhørende parkeringsanlæg til det nye byggeri skal have indkørsel fra Paludan-Müllers Vej. Medmindre parkeringsanlægget laves gratis for alle og man flytter parkeringspladserne fra Katrinebjergvej ind i det, så kan jeg ikke se hvordan Katrinebjergvej skal kunne holde til den øget trafikbelastning.

Der normeres gratis parkeringspladser til beboerne. Parkeringsbelastningen fra de større byggerier bliver i høj grad læsset af på de omkringliggende villaveje, da folk tænker med pengepungen. Hvem vil give over 6000kr om året for parkering, når man kan parkere 2 min væk gratis?

Det virker naivt ikke at tage presset for parkering seriøst. Det er sågar private fællesveje hvor villaejere skal betale for vej der er overfyldt med biler fra etagebyggerierne.

Så der bør i mine øjne laves tiltag for:
1. Gratis parkering normering for byggerierne for at holde ansvaret for parkeringspresset tæt til hvor det opstår.
2. Foranstaltninger for at de små veje omkringliggende veje ikke er overfyldte og har gennemkørende trafik. De skal være sikre, rolige og have begrænset trafik som i dag, hvor børnene kan løbe og lege sikkert på vejene. Det vil være synd hvis der ikke er plads til at børnefamilierne kan lade børnene løbe frit længere.

På skitsen ser det ud til at soklen på byggeriet mod Katrinebjergvej er hævet så byggehøjen bliver højere end normalt? Hvorfor er sokken hævet ift. normal terræn? Der ligger lav byggeri på den anden side af Katrinebjergvej som der skal tages hensyn til - dette gøres ift. der bygges Max 3 etager ud mod Katrinebjergvej som er tilfældet er ved både lokalplanforslag nabolaget og katrinebjertorvet

Det anbefales at der max bygges i 3 etager ud mod katrinebjergvej som er angivet i lokalplan for hhv. nabolaget og katrinebjergtorvet.

Det bør tænkes over tabet på privatliv kollegiet overfor vil opleve, både under konstruktion af en bygning lige foran vores vinduer og det yderligere tab; ved at have lejligheder med vinduer der vender mod hinanden. Jeg vil fortrække ikke at få ødelagt mit vindues udsyn - til at kigge ind i nogle andres lejlighed.

Jeg er bekymret for de studerende som bor på kollegiet overfor. Jeg forslår der er bestemte tidsrum hvor der må arbejdes med larmende værktøj, da det vil være et ødelæggende for søvn og arbejdes muligheder på kollegiet hvis der startes tideligt eller sluttes sent, samt hvis det fortsætter hele dagen i perioder.

Jeg vil gerne klage og protestere over i har tænkt jer at bygge nogle kæmpestore bygninger så jeg står i mit køkken og mit soveværelse bliver jeg endnu mere genert af de blokke i bygger over på den anden side jeg har nogle andre grimme blokke som giver genskin når jeg står i mit køkken hvis de så sætter deres dør på klem så giver de igen du tager et spejl og peger over i hovedet af mig det håber jeg sandelig ikke sker når I nu bygger de andre fordi jeg er godt klar over at i skide stykke det gjorde I også da I byggede de andre grimme blokke som lige blev forhøjet så de var nødt til at kommuneplanen om have det være os almindelige mennesker der laver det så må vi få besked på at pille lortet ned men sådan er det ikke at få de dyre herrer.

/ Ulrik, genbo

NEJ TAK!
Ikke flere højhuse på katrinebjergvej. Der er trafikalt og parkerings belastet nok i forvejen. Udover at vi på Thorshavnsgade døjer med at folk bruger vejen til gennemkørsel til brendstrupvej og omvendt TRODS GENNEMKØRSEL FORBUDT!! kan vi kun frygte det bliver værre, hvis der bliver øget trafik på katrinebjergvej. Synes vi er generet nok af indbliksgener fra højhusene der er i forvejen, så vi behøver ikke yderligere gener.

Katrinebjergs udvikling har i de senere år fulgt en planlægning centreret omkring lokalplan 1052 og 1117, hvorigennem der er etableret en logik omkring bevægelse i et nyt centralt byrum Campusstrøget og placering af nye høje huse, med det velbegrundede formål at understrege de vigtige nye bypladser, såvel ved Campusstrøgets afslutning i Katrinetorvet og ved den nye pladsdannelse mellem storcenter Nord og IT Universitetet.

I nærværende skitseoplæg argumenteres for endnu et højt hus, der “indskriver sig i serien af høje huse på Katrinebjerg” og henviser med sin form til bogtårnet arkitektur. Men ingen af delene udgør reelle argumenter for at placere et højt hus her, idet der reelt ingen bymæssig sammenhæng er til hverken Campusstrøget eller de høje huse, som knyttet hertil skaber bymæssig og rumlig logik, der berettiger højhusene.
Placeringen af højhuset forekommer umotiveret ud fra et byplanmæssigt perspektiv og vil med sit volumen medvirke til at sløre den klarhed og logik som der ellers er introduceret igennem lokalplanerne 1052 og 1117. Forslaget kobler sig ikke på den etablerede hovedstruktur (Campusstrøget) og det forekommer ikke muligt at skabe en planlægning, som kan skabe ny sammenhæng til Campusstrøget, idet de eksisterende bebyggelser af nyere dato ikke har taget hensyn til integrationen af “spidsen” / område 3.

Efter min menig bør området underlægge sig de umiddelbart tilstødende bebyggelser som et selvstændigt bykvarter, der tegner “spidsen” som et solitært område og tilpasse sig bebyggelseshøjderne langs Paludan Müllersvej og Katrinebjergvej, hvilket forslaget da også gør, hvis man ser bort fra højhuset. Højhuset bør derfor udgå af planen og en mere harmonisk bebyggelse etableres, med 4-5 etager mod paludan müllers Vej og en lavere bebyggelse mod Katrinebjergvej, 2-3 etager, tilpasset parcelhuskvarteret nord for Katrinebjergvej.

Den foreslåede bygning i 4 etager der placerer sig på tværs af det grønne strøg igennem “Nabolaget” umuliggør en grøn “tilkobling” af bebyggelsen ned mod Møllevangs allé og Campusstrøget. En punkthusopdeling af denne ville skabe mulighed for etablering af en grøn korridor igennem bebyggelsen, således at Nabolaget og “spidsen” kunne få en grøn sammenhæng, med eventuel stisammenhænge som kunne skabe en tilknytning ind mod Campusstrøget, hvis ellers ODL vil acceptere en sådan sammenhæng igennem bebyggelsen - og ellers vil der blot være skabt en mere grøn kerne i kvarteret, hvilket vil være godt for det biologiske liv i området.

En 14 etagers bygning kommer til at ødelægge området og vil tage en masse sollys fra mange andre lejligheder i området

Det er som om, at politikere og bygherrer ikke tænker på, at Katrinebjerg faktisk er meget mere end området vest for Katrinebjergvej.
Nordøst for Katrinebjergvej ligger mange små parcelhuse, der bør have rettigheder. Vi har allerede store gener fra de seneste nye store højhuse, så der er skabt trafikale problemer i området, og mange husejere har fået ødelagt udsigten fra haverne, da de store højhuse er mastodonter, der skygger for sollyset og er synlige overalt. Lysforureningen i området er blevet meget større, og mange husejere må bruge mørklægningsgardner for at slippe for kunstigt lys om natten. Der brænder således lys både i Incuba og Nabolaget om natten til gene for mennesker og dyr.

Måske man burde afvente og se om de 200+ lejligheder ved det nye Olav de Linde byggeri overhovedet kan blive fyldt op med nye beboere før man bygger endnu et indenfor meget korte afstande. Derudover ville det være ærgerligt hvis området kommer til at ligne Aarhus Ø. Giv os noget mere natur og områder der er hyggelige at begive sig rundt i, i stedet for fortsat at bygge nye boliger hele tiden.
Så kæmpe nej tak herfra!!

Jeg synes ikke det er en god ide. Da det ødelægger det stille liv der er i området.

Bliver børnene i Vuggestuen Lillefod flyttet til en anden vuggestue på bygherres regning under projektets opførsel?

Hvis dette er boliger målrettet studerende, så synes jeg det er en god idé.

I forhold til, hvor mange studerende der er blevet rykket op fra Navitas (ingeniøruddannelserne), og hvor svært det er at finde boliger i området, som en studerende faktisk har råd til at betale, så ville flere boliger, som gør det muligt at bo i rimelig afstand fra universitetet, være meget ønsket.

Jeg bor selv på vejen, hvor byggeriet ville finde sted, og jeg har personligt ikke et problem med byggelarm i fornuftige tidsrum. Jeg bor allerede tæt nok på et andet byggeri på Katrinebjergvej til at kunne høre det.

Jeg kan godt forstå, at det vil være irriterende for nogle beboere, men jeg tænker samtidig, at det er vigtigt at passe på miljøet ved at mindske al den transport, folk ellers skal bruge for at komme herhen. Det gør det også mere muligt at være borger i Aarhus uden nødvendigvis at være afhængig af lang transport hver dag.

Syndes mange lige skal feje foran egen dør, inden de begynder at brokke sig.
Jeg ser heller ikke de store problemer relativt til mange af de boligejere nede ad Katrinebjergvej, som ikke kan finde ud af at holde deres hække inde på egen grund. Flere steder går hækkene så langt ud, at både den lille buffer og en del af fortovet er taget op af hækken. Det tvinger folk til at gå ud på cykelstien, når man ikke kan komme forbi hinanden på fortovet, hvilket især kan være farligt for små børn.

Er fuldstændig enig med de andre "nej tak'er" - vi bor på Møllevangs Allé 157 (jeg er faktisk lige flyttet ind), og bygningen på 14. etager kommer til at være lige over for vores altan. Vi har været så glade for at skulle bo højt oppe + været meget enige om, at det var fedt, at der ikke er bygget noget højt overfor. Derudover, så kommer der byggestøj i perioden, hvorfor vi vil mene at vi bør få nedsat husleje af Olav de Linde i hele den periode.

Skal endnu et af byens grønne områder bebygges. Endnu en fjernelse af beplantning. En oase og mødested for mange vil forsvinde.
Skal vores Aarhus virkelig være New York? Bygning ved bygning

Nej tak til flere højhuse ved Katrinebjerg. Det kommer til at generere mange af os som allerede bor og er glade for området

Nej tak til byggeri af højhuse da det vil tage solen fra terrassen i nogle bygninger

Forslaget giver et flot forslag til byfornyelse, men jeg syntes der mangler at være en bedre overvejelse for parkering, allerede nu er området svært at parkere i, og endnu flere boliger gør det ikke lettere. Forøgelsen af traffik fra nord til det nye område vil også påvirke trafikken på Paludan-Müllers vej i stor grad, der vil nok være behov for enten et lyskryds eller rundkørsel.l
Det grønne område skal også være en høj prioritet.

Jeg bor i 157B. Og har altan ud mod hvor der skal bygges. Jeg mener at byggeriet kommer til gå ud over os som allerede har bosat sig. Byggeriet kommer til tage daglig lys fra mange af beboerne som vender mod den side, i lejligheder (ihvertfald min) som allerede kun har et vindue, der vender den vej, så det min eneste naturlig lyskilde. Derudover betaler jeg ektra i husleje hver måned for netop at komme op i højden for havde et mere privat liv. Det vil et 14 etage byggeri kom til at ødelægge. Vinduespanlerne er store, og derfor vil den nye bygnings beboer kunne se ind til hele min lejlighed. Det vil helt klar påvirke mit ønske til blive boende hvor jeg gør nu. Jeg anerkender udvikling er godt, men det skal gøres rigtigt og med omtanke til områet som en helhed og ikke kun på de kvadratmeter man bygger på. Så derfor støtter jeg ikke dette protjek.

Selvom projekt udvidelse af Katrinebjerg er en god ide, så der kommer mere liv her, er der også en grænse.
Alt den tid jeg har boet her, i 4 år, har der været byggeri. Det larmer, tager ikke hensyn for beboer, spærre veje uden skilte, tager fortove, lys og meget mere.
Nu er Nabolaget et dejligt og lyst område med en skøn og privat oase som vil blive ødelagt, hvis det blev det gangareal. Folk i stuer vil få mindre privatliv og det har jeg ingen interesse i.
Hvis byggeriet kommer op, så please lad vær med at lave Nabolaget til en gangsti men få folk udenom så det ikke mister sin sjæl.

Jeg bor i en af bygningerne ved siden af byggegrunden - Møllevangs Allé 157C. Min terrasse er i retning af byggeriet og det vil derfor begrænse lys og solen generelt.
Hvis jeg både får begrænset det sol/lys jeg har og får lejligheder klods op, der kan kigge ind i min lejlighed, så falder interessen for at blive boende og anbefale området for andre. I forvejen har vi døjet med meget byggeri de sidste år og hvis det nu også går ud over ens grund og det sol/lys man nu får, så er Møllevangs Allé ikke et sted jeg vil blive boende.

Så ligesom de andre, nej tak

Jeg kan godt forstå intentionen bag projektet, og jeg anerkender, at tanken om at skabe nye boliger, fællesfaciliteter og moderne byrum på papiret kan virke positiv. Men som beboer i området har jeg svært ved at se sammenhængen mellem de visioner, der bliver fremlagt, og den virkelighed vi oplever omkring os.

I beskriver projektet som et bidrag til grønne områder, fællesskab og bæredygtighed, men mange af os oplever det modsatte. Området har allerede gennemgået omfattende udvikling med nye lejligheder og fortsat byggeri, og alligevel ser vi ikke, at der bliver prioriteret mere natur, mere biodiversitet eller flere reelle grønne åndehuller. Tværtimod forsvinder endnu et eksisterende område til fordel for beton, højhusbyggeri og flere tætbebyggede lejlighedskomplekser.

Vi har ikke behov for endnu et stort byggeri. Vi har behov for natur, luft, ro og plads. Vi har behov for områder, hvor mennesker og dyreliv kan eksistere side om side. Når man taler om biodiversitet og bæredygtighed, må det også afspejles i handlinger — ikke blot i formuleringer i projektbeskrivelser. Det er svært at tale om hensyn til natur og levesteder for dyr, når konsekvensen i praksis bliver, at endnu flere grønne områder forsvinder, og dyrelivet bliver presset væk.

Samtidig er det svært at ignorere, at der allerede findes et stort antal tomme boliger inden for ganske kort afstand. Derfor fremstår det paradoksalt at ville rive ældre byggeri ned for at opføre endnu flere nye og moderne lejligheder. Det sender et signal om, at eksisterende områder og boliger ikke anses som attraktive nok, og at nyt automatisk vægtes højere end det, vi allerede har. Men bæredygtighed handler også om at udvikle ansvarligt og bruge de ressourcer og områder, der allerede eksisterer, fremfor konstant at bygge nyt.

Jeg synes også, det rejser et vigtigt spørgsmål om byens udvikling og sociale ansvar. Regionalt taler man om ønsket om at styrke og udvikle udsatte boligområder, skabe mere blandede boligformer og mindske opdelingen mellem mennesker. Men når der konstant bygges nye, attraktive lejligheder tæt på byen, bliver det samtidig sværere at gøre eksisterende boligområder længere ude attraktive alternativer. Resultatet bliver en endnu større opdeling mellem mennesker og områder — ikke mere sammenhængskraft.
Jeg ønsker en by, hvor vi investerer i hele fællesskabet og ikke kun i det nye, moderne og økonomisk attraktive. En by, hvor der er plads til forskellighed, mangfoldighed og mennesker med forskellige livsvilkår. En by, hvor vi også tør prioritere natur, historie og eksisterende miljøer fremfor konstant vækst og fortætning.

Det handler ikke om at være imod udvikling. Det handler om hvilken udvikling vi ønsker, og hvilke værdier vi vil bygge vores by på.

Jeg bor i en af de høje bygninger ved siden af byggegrunden. Møllevangs Allé 157, bygning B. Min altan er vendt direkte imod hvor der er forslået at bygge et 14 etagers bygning.
Det vil begrænse meget lys, da jeg i forvejen kun har vinduer som alle er vendt i samme retning. Ikke nok med det, så vil I klodse en 14 etagers bygning op, så alle kan kigge direkte ind til hinandens lejligheder. Den er jeg ikke med på, for jeg er selv flyttet i højden, for ikke at skulle havde andre mennesker til at kigge ind af min lejlighed.
Hvis jeg får begrænset mere lys, og andre kan kigge ind i min lejlighed, så kan det have konsekvenser for om jeg vil blive boende her.

Jeg kan også forstille mig, at dem der bor nede på de første etager, også bliver meget begrænset for udsyn og lys.

Så kæmpe nej tak herfra! Det en ommer.

Først og fremmest, så synes jeg vi de sidste mange år har levet i byggelarm og rod. Hvor området er præget af “byt til nyt”. Jeg er rigtig glad for at bo her - men dette byggeri vil helt klar få mig til at overveje at flytte. Området mangler grønne arealer og parkområder som ikke består af sten og højhuse. Det vil for områdets skyld give meget mere mening hvis man lavede en park på denne trekant i stedet. I hvert fald hvis man absolut vil rive bygningerne ned.

Jeg har ikke noget problem med udviklingen i området. Bifalder at de slidte bygninger der ligger der erstattes af boliger.
Dog er der brug for at kigge på det trafikale. Måske blænde Katrinebjergvej mod Paludan Müllers Vej. Eller begrænse gennemkørsel og gadeparkering på en anden måde.
Det grønne på visualiseringen skal fastholdes.

Mit forslag er klart at sige nej tak til dette.
For det første går jeg ind for byggestop, og bevare de bygninger vi har i forvejen. For det andet trænger det her område mere til hjerterum, fællesskaber, grønne områder og liv end til at kapitalen igen får sin vilje. Der er mange mennesker i den her del af Aarhus der ikke trives, det bliver ikke bedre af at bruge flere af klodens knappe ressourcer på få bliver rige og vi andre kommer til at leve i skyggen af deres høje bygninger. Vær modige kære byråd, gør noget nyt skab menneskelig værdi i stedet for kapital for de få.

Husejere der bor i de nærmeste 3-4 hus rækker fra Katrinevej, må regne med en væsentlig forringelse af værdien på deres ejendomme, da boligblokker over 2-3 etager vil give indkigs gener. Der kan også være problemer med skygger, forår og efterår, som kan være generende og værdi forringende.
Keld/Dybkjærvej

FEAS er en del af Århus Universitets Forskningsfond. Hvorfor begynder de nu at lege boligspekulanter? At bygge institutter og kollegier kan jeg endda forstå, men det nye projekt skal jo være boliger for alle! Er det bare for at tjene penge til Universitetet og hvad skal de så bruges til?

Katrinebjergvejen er allerede nu hård belastet af trafik og parkerende biler. Bebyggelsen i Möllevangs Alle er ikke færdig endnu, men der må forventes yderligere trængsel og parkeringsproblemer. Jeg frygter, at en yderligere bebyggelse med mange lejligheder på hjørnet til Paludan-Müllers vej vil belaste området med trafik og parkerede biler endnu mere.
For at forhindre endnu hårdere trafikbelastning vil jeg foreslå, at der reserveres en parkeringsplads på grunden af den nye byggeri for alle beboere uden ekstra (leje) omkostninger for beboerne. Desuden bør adgangen til det nye område planlægges i en måde, så at trafikken derfra ikke skal køre igennem Katrinebjergvej, men bliver ledt direkte på Paludan-Müllers vej i krydset ved Ekkodalen.
Med venlig hilsen, Arne Lücke

De nuværende lejlighedsbyggerier på Møllevangs Allé (små højhuse) giver udfordringer ifht. parkeringsforhold. Os på nabovejene oplever at flere og flere parkerer på de nærliggende gader (f.eks. Sandøgade, Myggenæsvej m.fl.), idet at der er gratis parkering på disse gader, mens det koster penge at parkere i parkeringskælderen i lejlighedsbyggeriet. Endnu et højhus vil alt andet lige kun øge denne udfordring. Vi oplevere både øget trafik på de nærliggende veje og flere af vejene er fyldt med parkerende som bor i lejlighedsbyggeriet - det gør det udfordrende for vores gæster at finde et sted at parkere.
Parkeringsforhold er nødt til at blive tænkt ind i endnu et højhus byggeri, så det ikke yderligere belaster de omkringliggende boliger.

De sidste ti år, er der blevet bygget 4 højhuse på Katrinebjerg med et 5. på vej. Nej til endnu et tårn, med lejligheder som ingen normale mennesker har råd til. Nej til endnu en lukket mur af lejligheder.

Projektet siger de “trækker inspiration fra området” og appellerer til en “bred målgruppe”, men er både højt og tæt og indeholder ingen snak om almene boliger, så hvor bred er målgruppen egentlig? Man trækker øjensynligt heller ikke inspiration fra det meget store villa- og parcelhuskvarter.

Man er i færd med at skabe en “god” og “dårlig” side af Paludan-Müllers Vej, med de almene boliger som har været her i 60-70 år og en række højhuse og dyre, dyre boliger på den anden side. Høje huse, så man rigtig kan kigge ned på sydsiden af Paludan-Müllers Vej.

Hvad med at lave de eksisterende bygninger om, til et rekreations- og kulturområde. Der er fx. for nylig flyttet en specialskole ind i en af de gamle bygninger.
Højhuse og lejlighedsblokke bidrager ikke med noget til de tusindvis af mennesker, som allerede bor her. Det er ikke “attraktivt” for dem der bor her, dem som mister blå himmel og sol i deres haver. Den forøgede trafik, på en allerede meget trafikeret Paludan-Müllers Vej, er ikke attraktiv for nogen.

Nej til flere prestige-projekter

Hvem henvender boligerne sig til?
- er 14 etager nødvendigt - og bliver det bare flere dyre boliger som studerende og ældre ikke har råd til at bo i - for så kan vi ligeså godt bygge et nyt fejlslået “Risskov-bryn”.
- henvender de sig til dem der efterspørger at bo i området? Særligt studerende og unge familier?
- hvem står for efterfølgende udlejning? Boligforeninger eller private boligfirmaer?

Hvorfor bygges de to huse med 4-5 etager ikke tættere på højhuset? Da vejen skråner, ville det se mere naturligt ud - omend jeg ikke er sikker på at 14+ etager ser naturligt ud der, uanset.