Temaplan for erhvervsarealer, tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2017, fastlægger nye retningslinjer og rammer for byens erhvervsarealer. Formålet med temaplanen er at optimere arealanvendelsen i både de etablerede og de ubebyggede erhvervsområder samt at sikre en større hensyntagen til produktionserhvervene jf. ændringen af Planloven fra juni 2017. På baggrund af en analyse af byens erhvervsområder redegøres der med temaplanen for, hvilke arealer der kan opfylde de forskellige virksomhedstypers behov. Vurderingen er, at der med de nye rammer vil være områder, der dækker langt de fleste virksomhedstypers behov. I temaplanen beskrives, hvordan miljøkonflikter fremover skal søges forebygget ved hjælp af fastlæggelse af konsekvenszoner rundt om områder forbeholdt produktionserhverv, og hvordan en modernisering og fortætning i nogle af de ældre, etablerede erhvervsområder muliggøres.
Klik her og se referat fra byrådets behandling af Temaplan for erhvervsarealer.
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk. Det sker i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at efterleve GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig i længere tid end hvad der er nødvendigt.
Hvis du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning.
Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H169
ERHVERV OG BÆREDYGTIG UDVIKLING
Borgmesterens Afdeling
Specialkonsulent Helle Friis
M +45 2332 8551
Du kan se vores digitale kommuneplan ved at klikke her.