Spring til hovedindhold

Byvækst

  • Byvækst
Når Mejlby - Hårup skal vækste så meget de kommende år, mener jeg det er vigtigt at være på forkant med vejforholdene. Mejlbyvej er ikke gearet til at klare den tiltagende og tunge trafik, som væksten af byen medfører.
Allerede nu er det nærmest livsfarligt at cykle på Mejlbyvej. Måske er der også muligheder ved at se på om Hæstvej og Risvangsvej kan udvides / aflaste Mejlbyvej

Tilføj ny kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Dan Knudsen
4 dage siden
Du har helt ret i at Mejlbyvej er farlig at cykle på i dag. Det skal simpelthen forbedres. Jeg er dog ikke sikker på dit forslag vil være en god løsning.

Hvis du skal aflaste Mejlbyvej ved at udvide Hæstvej, vil det betyde at du vil sende al den trafik gennem Todbjerg. Det vil aldrig blive godt. Todbjerg er en fredet landsby, og Bøggildsvej kan ikke udvides. Allerede i dag er der for meget trafik gennem Todbjerg, så den løsning er ikke en mulighed.

Som jeg ser det, er der to muligheder. Den ene er at udvide Mejlbyvej, den anden er at lave en ny omfartsvej der forbinder Randersvej med Grenaavej. Udvidelsen sker i Hårup/Mejlby, og ved at lave udvidelsen her, fanger man trafikproblemet der hvor den starter.

En udvidelse af Mejlbyvej skal gøres med fokus på trafiksikkerhed, og med fokus på at man ønsker langsommere trafik gennem byen. Den øgede trafikmængde er ikke alene dårlig, hvis det bliver planlagt rigtigt. For det vil også betyde at kommende liberale erhverv får flere potentielle kunder, der får øje på deres butik.

Hvis man så også lige kunne få mulighed for en ordentlig cykelsti gennem Mejlby, og helt til Grenaavej, alternativt til Hjortshøj, så vil de fremtidige problemer være tæt på løst.

Tak for dit indlæg :-)