Hvad synes du om fremtidens Hårup og Mejlby?

Improved public transit connectivity is essential for the newly developed area on Parosvej. Residents currently face significant challenges connecting to the Letbane and accessing vital services. Efficient transit is urgently needed to link the neighborhood with key destinations, including the Gymnasium, University Hospital, library, GP, grocery stores, and Jem & Fix.

Det kunne være fedt at indtænke grønne mødesteder, som kan bruges til udflugter for skole og dagtilbud, og som også kan bruges til fx. koncerter, mini-festivaller og fællesspisninger

Vi har et meget velfungerende spejderhus og lokalarkiv på Gl. Mejlbyvej i kommunens bygninger. Begge dele styrker det lokale fællesskab, fritids- og kulturliv. Særligt når område #6 skal udvikles vil jeg stærkt opfordre til, at både spejderhus og lokalarkiv bevares i de nuværende bygninger + grund.

Vi har allerede en del kulturtilbud i området - vi har en glimrende ordning med Aarhus Musikskole, hvor man kan gå til undervisning på Hårup skole, og vi streamer Gratis foredrag i Naturvidenskab fra AU.
Det ville være skønt, hvis der på samme måde kunne laves FOF tilbud i keramik, tegning, træarbejde, madlavning - på skolen, i forsamlingshusene eller i Mejeriet - for både børn, unge og voksne

Sæt biodiversitetsmål, så vi kan se, der reelt kommer flere arter til(bage), når vi ønsker mere natur. Grønne områder og skove kan være næsten stendøde, hvad angår biodiversitet, så det må være sidstnævnte, der skal være ambitionen og del af det målbare, når vi vil have mere natur.

VISION FOR FREMTIDENS HÅRUP OG MEJLBY
Der findes vel ikke en objektiv standard for livskvalitet, som deles af alle mennesker i landet. Derfor kan man godt have gavn af at vide, hvad der virker for andre og måske kan vi som samfund tænke livskvalitet ind i vores beslutninger?
Din hverdag påvirkes i høj grad af, hvor og hvordan du bor. Din adfærd og dit aktivitetsniveau afhænger af, om du bor i en lejlighed på femte sal, i et villakvarter eller omgivet af marker. Det påvirker hvor meget du taler med dine naboer, om du vælger cyklen, bilen eller går. Samtidig har ejerformen betydning for din mulighed for at forme dit hjem efter dine ønsker. Undersøgelser viser, at vi danskere opholder os 80 – 90% af tiden indendørs, så det er ikke mærkeligt, at vi påvirkes af de fysiske rammer.
Mange forestiller sig livet på landet som præget af nærhed, omsorg og et trygt fællesskab, hvor alle kender alle. Der er lokale ildsjæle, et aktivt foreningsliv, vejfester, naboskab og virkelyst.
Så med det i mente må den fælles vision være at bidrage til et samfund, hvor det bebyggede miljø understøtter ”Det gode liv”, skaber sammenhængskraft og danner rammer for naboskab.
Og det er sikkert lettere sagt end gjort!
Men mine ønsker til en udvikling her vil være at bevare landsbystrukturen - selv om landsbyerne kan blive temmelig store. Udvid mod vest og øst og mindre mod syd og nord. Byerne bør ikke bygges sammen langs vejene!
Definer nogle bycentre eller torve (lidt væk fra Mejlbyvej) til butikker, forsamlingshus, liberale erhverv og parkering.
Tætte bebyggelser og flere etagers boliger placeres centralt. Villaer og større parceller (f.eks erhverv) placeres længere ude. Ved at tilbyde forskellige størrelser og priser på boenhederne tiltrækkes ressourcestærke borgere og erhvervsliv. Og den socialt kapital fastholdes.
Skab åbenhed i bebyggelsen med transekter ud til det åbne land, hvor man kan få naturen langt ind i byen og grønne oaser og aktiviteter langs disse. Dette gælder især ved område 1 og 2, hvor man kan få udkik til Balshøj og engen mod Todbjerg. I forlængelse af disse transekter kan udsigten forlænges med golfbane eller andre sports - og fritidsaktiviteter.
De ubebyggede transekter kan stadig være en del af infrastrukturen med stier, veje og legepladser. Den passerer måske hen over torvet . Det er måske også her, der er plads til det store partytelt til byfesten under de høje opstammede træer! Meget er muligt - bare ideen tidligt er fastlagt i lokalplanen.
Adgangsmulighederne til naturen bør altså fastholdes - naturen er en oplevelsesvare!
Landsbyens kulturhistoriske værdier skal bevares for at tilbyde nye, identitets-bærende bosætningsmuligheder. Funktionstømte landbrugsbygninger bør få ny anvendelse, og de overflødige rives ned. Udtjente avlsbygninger kan f.eks. omdannes til kontorfællesskaber, hvor små virksomheder kan blive kolleger med hinanden og sidde sammen med fælles sekretær og frokostordning. Kulturarven tilfører netop den historiske kontinuitet og ægthed til landsbyen.
Skal landsbyerne ikke afvikles, må vi udvikle dem og gøre en aktiv indsats, både lokalt og kommunalt. Livet på landet skal kunne leves på det moderne samfunds præmisser. Arbejder vi målrettet og tænker os om, har landsbyen også sin berettigelse i de næste 100 år.

Forsamlingshuse kan udvikles til at blive samlingspunkt for kunstneriske og sociale fællesskaber. Øvelokaler, musikcafë og spillested for rytmisk musik. Derudover scenekunst, fotografi, udstillinger, keramisk værksted m.v.

Område 2 bør forblive uden mere beboelse. Der kunne laves fælles aktivitet/rekreative arealer (skatepark m.v) både for børn og voksne. Område 2 kunne også indeholde fælles urtehaver Generelt foreslår jeg en ændret balance med flere grønne områder/natur/fællesarealer og mindre beboelse.

Bevidsthed om eksisterende fælleshuse. Plan over hvad de kan dække og hvad der yderligere skal være. For at få flere kreative og brede aktiviteter til den forskelligartede beboergruppe
F eks arb grupper til den nye tilvækst

Inspiration fra f eks eksisterende bofællesskab af forsk emner. Familier ældre der bliver blandet med unge.
Fælles havedyrkning.

Jeg er glad for at vi som borgere i Hårup får indflydelse på landsbyens fremtid. Dette indlæg omhandler især udviklingsområde 2.
Ønsker vi at bytte udsigt, stilhed og natur i udviklingsområde 2 for metervarebyggeri og øget trængsel? Nej.
Ønsker vi at bytte vores købmandsfællesskab i Mejlby for et discount-liv med discountvareforretning (som der allerede findes masser af, både i overskuelig afstand og online)? Nej.
Ønsker vi at tage større ansvar ifht. kommunens ønske om vækst i antallet af enfamiliehuse og rækkehuse, end andre områder i kommunen skal? Nej.

Angående område 4 må man nok tage højde for at der er en gammel rågekoloni i træerne op mod fodboldbanerne. Det vil nok kunne være generende at bosætte sig med dem som nærmeste nabo. Træerne er en del af de få grønne områder der findes her i byen, så det bør bevares som det er. Så boliger kan med fordel bygges med afstand til træerne.

Ligeledes bør man tænke grønne arealer mellem planlagte boligområder og de eksisterende områder, så der bliver lidt mere plads mellem bygningerne og fornemmelsen af at være på landet i nogen grad kan bevares.

Der er brug for flere grønne områder i byen. Gerne til at kunne mødes og samles både for børn, unge og voksne. Måske en naturlegeplads med dertilhørende træningsanlæg, bålplads, borde, bænke og shelters til overnatning, måske også skatepark. Der kunne skabes et område til køkkenhavefællesskab, hvor de interesserede lejer et stykke jord og dyrker egne grøntsager. Evt lave kompost”depot”, hvor beboere i nærområdet kan aflevere sit haveaffald i stedet for at køre til genbrugspladsen med det. Så vil haveaffaldet på sigt blive til kompost som
Kan anvendes i køkkenhaverne.

Der mangler flere områder til at gå og løbe turer. I mellem de planlagte områder må der gerne laves stisystemer som hænger sammen, så man kan gå en længere tur igennem hele byen. Evt plante en masse træer langs stierne så man får lidt mere skovfornemmelse end bare huse eller åbne marker - noget som jo så også vil komme til at gavne dyrelivet

Vi har brug for et opgør med “low cost / high profit”-modellen. Byggeri skal måles på arkitektur, æstetik og kvalitet, ikke kun på kvadratmeterpris. Vi skal kræve materialer, der holder i generationer – og som bliver smukkere med tiden, ikke falder fra hinanden.
Bæredygtighed er ikke grøn staffage. Det er at bygge så godt og så langtidsholdbart, at vi ikke skal rive ned og starte forfra om 20-30 år.
Derfor: Ind med visionære arkitekter og fagfolk med rygrad. Ud med de løsninger, der kun optimerer bundlinjen her og nu.
Og lad os droppe overudnyttelsen: Byg mindre – men markant bedre. Også på store grunde. Kvalitet frem for kvantitet.

Hårup skole vil meget gerne samarbejde om en kommende proces, hvor netop elevernes stemme kan indgå sammen med projektledelsen / lokalrådet.
Kig endelig forbi....

Nuværende elevrådet har på mødet talt om hvad de holder af i lokaleområdet og ønsker bevares, samt om ønsker for lokalområdet set med ungeøjne.

I forbindelse med den planlagte udstykning (Område 1 Aarhus Kommune) skal det sikres at trafikken til og fra området ikke ledes via Spartavej. En sådan linjeføring vil give en uacceptabel trafikal belastning af området Samosvej / Melosvej / Spartavej, og ligeledes medføre et megastort problem ved udkørsel fra Spartavej til Mejlbyvej.

Byg mindst muligt.
Sørg for at nybyggeri klimakompenseres på egen matrikel. Derved tvinges grønne områder ind mellem bebyggelsen og giver luft, lys og himmel som man forlader storbyen og forstæderne for at få.

Områdets udvikling bør rumme mangfoldighed – også når det gælder måden, vi bor på. Jeg ønsker, at der i planlægningen målrettet prioriteres etablering af selvbyg, kollektiver, bofællesskaber, og tinyhouses fx 10-50m2, så både unge, familier og seniorer kan finde nye fællesskabsorienterede boformer i området. Samtidig bør der lukkes for opførelse af de boligformer der nu dominerer boligmassen og på det seneste har domineret nybyggerierne i vores områder -dvs. parcelhuse og rækkehuse.
Fællesskabsorienterede boformer tiltrækker mennesker, der ønsker at bidrage til eksisterende fællesskaber. Det er netop den slags beboere, der kan være med til at binde nyt og gammelt sammen.

Vi har mange musikalske mennesker i vores område, men jeg har især talt med mange forældre der siden de er flyttet fra “Byen” og har fået børn har lagt musikken mere eller mindre på hylden. Grunden er ofte at de praktiske udfordringer er for store og det ganske enkelt er for svært at komme i gang igen i forhold til at finde andre at spille med.

Et sted med mulighed for musikalsk udfoldelse vil styrke fællesskabet både blandt voksne og unge. Derudover vil det give “gamle” og unge musikanter et godt fritidstilbud der kan forhøje livsglæde og mindske stress.

Cykelsti.
Som daglig bruger af Mejlbyvej på cykel, giver det kun mening at jeg slår et slag for en sikker måde at kunne cykle til hjorthøj på. Jeg cykler med livet som indsats. Det er faktisk ret vildt. -men jeg cykler ikke fra efterår til forår……… i mærket er det ren hasard.
Jeg er helt sikker på at mange ville hoppe på El-cyklen hvis det var sikkert. Det siger folk ihvertilfælde.

Tiny houses eller etagebyggeri? Hvorfor ikke lave en mindre Tiny house udstykning når muligheden er der? Boliger er blevet dyre. Det er svært at være ung, gammel eller single på boligmarkedet. Den boligform ville være til gavn for både miljø og pengepungen. -og så ville den være visionær, spændende og dejlig forfriskende.

Etagebyggeri.
Nej tak……… bare nej tak. Hvorfor herude hvor der er plads? Hvordan kan det give mening udover økonomisk gevinst? Vi er trods alt på landet så hvorfor ødelægger det med alt for store huse?

Tænk etablering af kvashegn langs og imellem bebyggelser og grønne områder ind som naturligt element. De holdes vedlige af haveejere, eller et kvashegnslaug, eller i samarbejde med kommunen, og giver flg. udbytter: nem afhænding af grenaffald fremfor transport til genbrugspladser, levested for insekter og pindsvin og padder, levende klasseværelse ifm. naturfagsundervisning og måske noget for hunde at tisse op ad under gåturen.

Gør biblioteket på Hårup Skole til kombineret Skole- og folkebibliotek.

Der findes en håndfuld eller flere hyppigt brugte vandreruter, som mange lokale bruger for at bevæge sig i naturen. Jeg kender ikke dem alle, men "Peter Andersens Markvej" til Risvangsvej eller til Todbjerg er to eksempler. Stien fra Risvangsvej til Spørringvej er et andet. Trekanten endnu et og så har jeg kun hørt om "vindmøllen". Jeg vil foreslå at naturen omkring de eksisterende vandreruter fredes i lokalplanen.

Hvis der skal bygges*, så lad det være små ejerboliger med store haver (byggeprocent maksimalt 5%).
Små boliger er mere klimavenlige, store haver giver plads til biodiversitet og livskvalitet.
Små boliger kan give flere mulighed for at få råd og sikre den socialøkonomiske diversitet, som jeg sætter pris på i vores lokalsamfund.
Der er ifølge Realdanias udgivelse "Vores livskvalitet" "færre relationer i et kvarter med
mange lejere end i et kvarter præget af ejerboliger" og for mig er skønheden i vores lokalsamfund båret af vores gode relationer (postnummer 8530 ligger ifølge Realdania nr. 2 i Danmark på listen over naboaktivitet... lad os gå efter førstepladsen!).

*Det synes jeg ikke nødvendigvis, at der skal.

For hver CO2-ekvivalent udledning i forbindelse med nyt byggeri, skal der klimakompenseres i form af træplantning inden for byskiltet.

Undgå lysforurening (Trige Øst er et grimt eksempel på lysforurening). Smart regnvandshåndtering ligesom i Nye. Genbrugsmaterialer til byggeri - levesteder for fugle og insekter. Åbne korridorer, så dyr kan komme rundt. Udsyn og grønne kiler. Vilde blomster og områder som ikke skal "holdes". Skab plads til andre end kun os mennesker.

Bed rådmanden for Teknik & Miljø om at cykle på Mejlbyvej i myldretiden - det er ikke for børn og sarte sjæle.

Faciliteter/mødesteder for unge - der er foreslået scaterbane, mini bibliotek. Inddrag dem i processen, så de ser det som deres sted, og passer på det.

Shuttlebus med mulighed for at medbringe sin cykel - som kan køre til fx Lystrup eller Hjortshøj, så man kan komme med letbanen og videre.

Vi bor et sted, hvor landbruget fylder uforholdsvis meget. Kan der indtænkes en dialog med de store omkringliggende jordejere, og at genetablere skel, med langt større sprøjtefrie zoner, hvor dyr, insekter, fugle og mennesker kan færdes. Vi er det område i kommunen med færrest stier - det kunne være dejligt med etablering af forbindelser langs åbne vandløb.
Etablering af skov er også ønskværdigt. En sprøjtet kornmark eller rapsmark er ikke natur.

Hårup og Mejlby vokser hurtigt, og der bygges mange nye boliger, især i området omkring Parosvej. Derfor er det vigtigt, at udviklingen af butikker, service og offentlig transport følger med.
Der er behov for flere indkøbsmuligheder end i dag. Vi ønsker, at der arbejdes for at tiltrække dagligvarebutikker som Lidl, Rema 1000 eller lignende kæder. Samtidig ville et lokalt center med flere butikker, caféer og restauranter skabe mere liv i området og gøre det lettere for borgerne at handle lokalt.
Den kollektive trafik bør også styrkes. Busserne bør køre oftere, både i myldretiden og uden for myldretiden. På længere sigt bør mulighederne for en letbaneforbindelse eller andre forbedrede transportløsninger undersøges, så Hårup og Mejlby får bedre forbindelse til resten af Aarhus.
Når området vokser, skal infrastrukturen og servicen følge med. Det vil gøre Hårup og Mejlby endnu mere attraktive steder at bo for både nuværende og kommende borgere

Vejnavne som Gyvelvej, Kildevej, Lærkevej, Drosselvej, Skolevej, Syrenvej, Valmuevej, Violvej prydede tidligere vejskiltene i Hårup.
Jeg foreslår at man ændrer alle vejnavne til navne som signalerer lokalt tilhørsforhold -det vil give større ejerskabsfølelse og forbundethed til området. Navngivningen kan inspireres af steder/områder, gårde eller andre bygninger, markante lokale personer, naturen, osv.

Tre store grupper med forskellige opgaver og visioner

1. Mennesker/familier flytte hertil for her at kunne skabe den størst mulige Livskvalitet som borgere i et samfund. (Læs ad 1 om Realdanias nye bog Vores Livskvalitet.)
Bostedet vil være borgernes fremtidige base for familie- og arbejdsliv.
De vil givetvis have fokus på den største mulige menneskelige gevindst.

2. Bygherrerne har, som andre entreprenører, sikkert fokus på at skabe det bedst mulige produkt for de, der skal købe boligerne.
Bygherrerne skal efterfølgende ikke bo i området og deres fokus er derfor primært rettet, ikke mod de menneskelige, men mod den størst mulige økonomiske gevindst.

3. Byrådet (med Teknik og Miljø) skal til gavn for borgerne i kommunen træffe den endelige beslutning om udbygningen af området ud fra langsigtede prognoser.
Byrådet vil nok se på de kommunalt størst mulige samfundsmæssige gevinster, herunder okonomiske.

ad 1. Det sunde samfund.
Livskvalitet. Jeg anbefaler varmt de indstillende og besluttende myndigheder at læse de store undersøgelser, der fremgår af Realdanias bog Vores Livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?
Bogen er skrevet af Realdanias analysechef cand. scient.pol. Henrik Mancke fra Aarhus Universitet, der er forfatter til publikationen Danskerne i der bebyggede miljø, som Realdania har udgiver siden 2018- Bogen er skrevet i samarbejde med Meik Wiking, der siden 2013 har været forfatter til flere bøger om Lykke og Livskvalitet.
Bøgerne har været på New York Times bestsellerlliste og oversat til 38 sprog.

Se mere: https://realdania.dk/nyhedsoverblik/nyheder/2025/03/relationer-er-det-vigtigste-for-vores-livskvalitet

Harvard Universitys mere end 85 årige Happiness-samfundsstudie:
https://www.harvard.edu/in-focus/happiness/

World Economic Forum
https://www.weforum.org/videos/harvard-conducted-an-85-year-study-on-happiness-here-s-what-it-found/

Robin Dunbar. Engelsk antropolog. Arbejdede med teori om, at der er begrænsede gruppestørrelser, vi mennesker kan overskue og føle os godt tilpasse i.
https://psychsafety.com/psychological-safety-82-dunbars-number-and-team-size/
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8103230/

ad 2. Bygherrerne
Ved orienteringsmødet i Hårup 11. juni var der flere, der udtrykte betænkelighed ved den eventuelle bebyggelse i område 4.
Kaserneagtig bebyggelser med koncentrationer af mange mennesker kan resultere i korttidsbeboelser, der ikke harmonerer med lokalområdets nutidige kvaliteter.

Til gengæld er interessen for ældreboliger i Område 5 stor, og har i lokalområdet været ønsket i mange år. Mange ældre ønsker fortsat at kunne blive boende i det samfund og lokalområde, hvor de har alle deres sociale relationer.

ad.3 Byrådet med Teknik og Miljø
Grønne fællesarealer. Der er mange ønsker om grønne 'lommer', opholdsarealer, muligheder for (fælles) havebrug m.v.
Cykelstier, evt. som cykel-gangstier, der kan forbinde de lokale bebyggelser med Hjortshøj, Egå Gymnasium og de mange handlemuligheder i Lystrup-området.
Trafikken er stigende i vores område, og der er flere trafikfarlige veje. Blandt andet Klokbakken gennem Todbjerg Mose.

Grundvandsreserver i nyt grønt område.
Thomasminde mark mellem Hårup-Todbjerg og Randersvej rummer mig bekendt grundvandsreserver af drikkevandskvalitet. Området, der for år tilbage var udset til lufthavn, kan evt. udlægges til et stort, sammenhængende grønt rekreativt område for hele Aarhus Nord

Jeg håber på en visionær plan, hvor området beholder og udvikler sit landsbypræg med gamle gårde, der renoveres til brug for foreninger, selvstændige og lokalsamfund, servitutter i de udstykkede områder med krav om store træer, levende, grønne tage, hjemmehørende arter, vand i haven mv. At park og stisystemer bliver vilde med vilje. At naturen flytter endnu mere ind i bymiljøet.

Et multi hus af en slags -
En hal/ sal… mindre end hallen men større end gymnastiksal. Der kan bruges til alt muligt forskelligt- bygget sammen med
Et sted man kan mødes med børn og mødregruppe…. Det kunne være en mini bibliotek - aktiviteter for børn og ældre

Der er ingen indendørs steder man kan mødes rigtigt i byen- hvis det ik er privat

Jeg ønsker, at vi passer på den lokale Min Købmand, som er en vigtig del af vores landsbyliv. Købmanden er ikke kun et sted, hvor vi handler dagligvarer, men også et sted hvor vi mødes, hilser på hinanden og mærker det nære fællesskab, som gør Hårup, Todbjerg og Mejlby til noget særligt. Det er vores unge mennesker får deres første job.
Den lokale herboende købmand kender området og menneskene her. Det giver en tryghed og en nærhed, som store dagligvarebutikker ikke kan erstatte. Derfor bør vi støtte den købmand, vi allerede har, og afvente så lang til som muligt på hvordan lokalområdet udvikler sig, før vi byder flere dagligvarebutikker velkomne.
For mig handler det om at bevare landsbyen med den lokale købmand, som alle kender – og om at værne om et levende lokalsamfund, hvor nærhed, fællesskab og personlighed stadig betyder noget.

Jeg ønsker et lokalområde, hvor naturen er tæt på hverdagen. Et sted, hvor børn kan gå på opdagelse, hvor familier kan tage en rolig gåtur, og hvor man kan finde ro, frisk luft og fællesskab lige uden for døren.
Mere natur, skov og gode stier vil gøre nærområdet mere levende og attraktivt for alle generationer. Jeg ønsker, at Hårup og Mejlby bliver omkranset af natur, så udviklingen ikke kun handler om flere boliger, men også om grønne rammer, luft og livskvalitet. Samtidig ønsker jeg, at landsbylivet bevares, og at der ikke bygges høje bygninger i tre etager, som ændrer områdets nærhed og karakter. For mig er det vigtigt at bevare et samfund, hvor man hilser på hinanden, passer på hinanden og stadig har følelsen af, at alle kender alle. Det vil give plads til leg, bevægelse, fordybelse og små pauser i en travl hverdag. Derfor håber jeg, at udviklingen af området også kommer til at handle om grønne åndehuller og trygge stiforbindelser, som binder os tættere sammen med naturen og hinanden.

Mejlbyvej er allerede utryg for bløde trafikanter, og med flere husstande og beboere vil trafikken stige. Derfor er der behov for trygge og sammenhængende trafikale løsninger, så infrastrukturen følger med områdets udvikling.
Der bør etableres buslommer og flere busafgange, så børn, unge, pendlere og ældre kan komme sikkert og nemmere til og fra området uden at være afhængige af bil.
Et fodgængerfelt på Mejlbyvej ved Delfivej og Salonikivej bør prioriteres, så børn og familier kan krydse vejen mere trygt på vej til skole, fritidsaktiviteter og busforbindelser.
Der bør også arbejdes for vejchikaner og lavere hastighedsgrænser på 50 og 40 km/t på udvalgte strækninger, så bilisterne sænker farten, og det bliver mere sikkert for gående og cyklister.
En cykelsti fra Hårup til Hjortshøj og et fortov fra Hårup til Mejlby vil binde lokalområderne bedre sammen og gøre det tryggere at færdes uden bil.
Derfor bør lokalområdet arbejde målrettet for buslommer, flere busafgange, fodgængerfelt, vejchikaner, lavere hastighed, cykelsti og fortov – så alle kan færdes tryggere i hverdagen.

Behovet for gode rammer til idræt, bevægelse og fællesskab vokser i Mejlby, Hårup og Todbjerg. En sportshal nr. 2 vil være en vigtig investering i børn, unge, skolen, foreningslivet og hele lokalområdet.
I dag er haltiderne pressede, fordi én hal skal rumme skoleidræt, træning, kampe, arrangementer og fritidsaktiviteter. Det giver sene træningstider og færre muligheder for nye aktiviteter. En ekstra hal vil give mere kapacitet og flere mulighed for at være en del af et aktivt fritidsliv. Hvis der kommer markant flere indbyggere, vil en enkelt hal slet ikke være tilstrækkeligt.
Sportshallen vil styrke børn og unges trivsel, fordi fysisk aktivitet giver sundhed, energi og stærke fællesskaber. Samtidig vil den give skolen bedre muligheder, når elevtallet vokser i takt med flere husstande og beboere i området.
Derfor bør lokalområdet arbejde målrettet for sportshal nr. 2 – til gavn for skolen, foreningslivet, fællesskabet og kommende generationer.

Jeg ønsker at alle busser (bus 16) kører til Hårup og ikke kun til Elev. Hver anden afgang kører ikke til Hårup og så skal man som forældre hente i Elev, eller de unge skal gå hjem og det er ikke forsvarligt på den vej.

Jeg er enig i de forslag, der går på at nye og eksisterende borgere bør få udsyn til grønne områder.

Det bør også gælde for dem, der bor udenfor Hårup og Mejlby. De bør også have nogle pæne grønne områder at kigge på, når blikket vendes mod de kommende bebyggede områder.

Lysforurening er ikke sundt, og det kommer der mere af med mere bebyggelse. Det harmonerer ikke med ønsket om mere natur ( biodiversitet) og, for nogle mennesker, øget trivsel. Læs mere på www.lysforurening.dk.

Fremfor konventionel belysning bør vi kigge ind i alternative løsninger og ikke mindst spørge os selv, hvilke behov der dækkes ved at have belysning på veje og stier og huse, når de fleste alligevel er indendørs og/eller sover.

Ifm. nye tiltag ifm udviklingen kunne det være fedt at skelne mellem belysning af sikkerhedsmæssige årsager og (falske?) tryghedsårsager.

For nogle dyrearter er lysforurening vejen til udryddelse, for nogle mennesker årsager til stress, for andre noget man bare har uden at vide helt hvorfor og for nogle helt andre et middel til ikke at køre ud i grøften, snuble over en kantsten, osv.

Lad os få intelligente lys-løsninger med i planen her, så vi begrænser lysforurening mest muligt.

Når klubben HUK har lukket, er der ikke rigtig nogen steder at gå hen, for de unge. Nogen går jo til sport og mødes måske i hallen eller på træningsbanen, men en stor gruppe unge dyrker ikke en sport der udøves under de gængse miljøer, mens andre igen, slet ikke dyrker sport.

Jeg fik glæden af at møde en flok unge drenge forleden, drenge der har andre interesser end fodbold og håndbold. De dyrker glæden ved at køre på scooter, og skrue i den også. De lærer meget fornuftigt ad den vej. Jeg tror at vi er mange der kan nikke genkendende til den glæde, fra vores egen ungdom.

De er bekendt med visse typers negative holdninger om dem, og er naturligvis også frustrerede over at de ikke har et sted hvor de kan mødes, så de ikke bliver skældt ud over at hænge ud, på steder hvor de ikke er velkomne.

Her vil jeg lige komme med en opfordring til at borgerne sænker paraderne og får dem i snak, i stedet for altid bare at skælde ud. De er faktisk nogle ganske fornuftige unge, der bare mangler et sted at mødes.

De efterlyser et sted hvor de kan mødes, og hvor de ikke altid skal mærke folks negative holdninger til dem.
De foreslog at man kunne lave en lille crossbane. Et sted hvor de kan mødes under ordnede forhold og hvor de har lyst til at tage ejerskab.

Samtidig viste et par stykker af dem, mig nogle fine billeder og videoer af deres anden hobby, tricks på løbehjul. Meget imponerende må jeg sige. Det viser sig at den ene faktisk er på det danske landshold i løbehjulstricks.

Med min erfaring fra mit arbejde, hvor jeg faktisk kommer på to skaterbaner i Jylland, ved jeg at skaterbanerne er et fantastisk åndehul for mange unge mennesker. Og et sted hvor man både får rørt sig, men også mødes med vennerne. Også de venner der ikke selv står på skateboard eller kører på løbehjul.

Vi vil så gerne have at vores unge mennesker får rørt sig noget mere, og får hovedet væk fra skærmene. Derfor foreslår jeg at man etablerer en ordentlig skaterbane i Hårup.
Og at man også undersøger mulighederne for at få etableret en crossbane, hvor man kan testet sine evner af på scooterne.

Med syn for fremtidens behov bør man stadigvæk forsøge at leve op til lokalplan 398, hvor man har øje for at bevare det gamle landsbymiljø. Der er mange område, hvor der er mulighed for byudvikling i og omkring Hårup og Mejlby.

En cykelsti til Hjortshøj vil gøre at nogle vil kunne undvære bil nr. 2. Flere vil tage elcyklen og den almindelige cykel og kunne transportere sig til Hjortshøj og dermed være forbundet til cykelstier til resten af Aarhus.
Du vil trygt kunne sende børnene til Hjortshøj og blive bedre hængt sammen med letbane og fritidsaktiviteter her.
Indtænk det i hvert fald i den nye udstykning 1 ud mod Mejlbyvej.

Lav en fed naturlegeplads i en udvidelse af skoven. Der er naturlige højdeforskelle, som vil være oplagt at lave en svævebane på i skoven.
Se fx denne skovlegeplads:
https://www.visitnordvestkysten.dk/nordvestkysten/planlaeg-din-tur/blokhus-gateway-blokhus-klitplantage-gdk597090

Udvikling er en naturlig del af enhver by. Flere mennesker skal have mulighed for at bo godt, og vi skal selvfølgelig tænke i fremtidens behov. Men når vi udvikler vores lokalsamfund, bør vi stille os selv et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at vi bevarer det, der gør vores by unik?

For Hårup handler det blandt andet om at tænke langt mere grønt og langsigtet i den kommende byudvikling.

Mellem eksisterende boligområder og nye udstykninger bør der etableres egentlige grønne kiler – ikke blot smalle stisystemer, men brede, åbne grønne områder, som bevarer udsynet over markerne helt ind mod byen. Konkret kunne man arbejde med løsninger, hvor de grønne områder starter smalt og gradvist bliver bredere, jo tættere de kommer på det åbne landskab. På den måde trækkes naturen helt ind i bykernen, og forbindelsen mellem byen og det omkringliggende landskab bevares.

Samtidig vil denne struktur skabe mindre, naturlige fællesskaber inde i det større samfund. Når boligområder ikke blot bliver én stor samlet masse, men opdeles af grønne områder, skaber det mindre lokale fællesskaber, hvor tilhørsforhold og nærhed mellem mennesker styrkes. Det er netop sådanne kvaliteter, der gør mindre bysamfund attraktive.

Særligt bør man gentænke planerne omkring udstykning 4.

Her finder vi noget af den eneste egentlige vilde natur, vi har i Hårup. Området rummer råger, mange forskellige fuglearter, rovfugle og flagermus. Her ligger også mosen – et sted hvor mange lokale børn gennem generationer har fået stærke naturoplevelser og lært naturen at kende på egne præmisser.

Måske burde vi stille spørgsmålet: Skal dette område virkelig inddæmmes af flere udstykninger – eller burde vi i stedet udvide naturen her?

Et oplagt alternativ kunne være at udvide området med mere vild skov og undersøge muligheden for at forbinde mosen med åbne vandløb videre ned mod engen. På den måde kan man skabe naturlige forbindelser videre mod ådalen og understøtte biodiversiteten i et større landskabsperspektiv.

Samtidig kunne området rumme attraktive stisystemer, så naturoplevelser ikke kun foregår i det åbne landbrugslandskab, men også i mere varieret natur tæt på byen.

Måske er det endda oplagt at tænke dette sammen med intentionerne i den grønne trepart, hvor naturgenopretning og biodiversitet står centralt.

Derudover må vi huske børnelivet.

I skoven i området bygger unge allerede i dag cykelbaner, laver huler og skaber deres egne frirum. Her oplever de naturen direkte og får lov til at være sammen uden konstant voksenstyring. Det er en kvalitet, vi ofte taler om at skabe for børn – men her findes den allerede.

Det bør have værdi i sig selv.

Endelig bør vi tænke grundigt over selve boligtyperne.

Tre etagers byggeri placeret i udkanten af byen vil skabe en mur omkring Hårup og ændre byens karakter markant. Risikoen er, at vi mister den landsbyfølelse og det fællesskab, som mange netop søger her.

Vi ønsker ikke at udvikle os til endnu en forstad som Lystrup eller Trige.

Vi vil gerne bevare det særlige landsbyfællesskab, hvor mennesker kender hinanden, hvor naturen er tæt på, og hvor byen stadig opleves som en landsby – også selvom der kommer flere borgere til.

Der er plads til flere mennesker i Hårup.

Men udviklingen skal ske med respekt for naturen, for fællesskabet og for den identitet, der gør vores by til noget særligt. Den skal ske med respekt for eksisterende huse og mennesker, som bor der i forvejen.

Der befinder sig ingen forgængerfelte i Mejlby, så der er intet til at forbinde de 2 sider af byen, skolestien og busstationen eks.
Man er bekendt med undskyldningen omkring Mejlby er en brandvej, men den brandvej slutter i Hårup? Da der gerne må være chikaner og indbygget fodgængerfeltet?

Set fra min side, så er tanken om endnu et dagligvaretilbud i lokalområdet drevet af en forestilling om betragteligt øget kundegrundlag, der fordrer flere butikker.
Antallet at ny beboere i området, der i givet fald skulle have endnu en mulighed, vil set i historisk perspektiv, trods alt begrænset. Ideen/ postulatet om 700 nye boliger i overskuelig fremtid er ikke realistisk de næste 10-20 år. Af den simple grund at, hverken infrastrukturen egner sig til det, pasningstilbud og skole er gearet til dette.
Århus Kommune har mange tanker/planer, men alene infrastrukturen har kun gået den forkerte vej i snart 50 år.
Siden skolestien fra Mejlby til Hårup sidst i 70erne, så er cyklestien til Todbjerg det eneste der er sket siden.
Antallet af nye husstande er vel i omegnen af 100 de seneste 10-15 år.
Så hvis scenariet omkring massiv vækst i vores område skal ske, så er det kommunale investeringer i en lidt større kaliber der skal til.
F.eks vil kommunen betale for lysregulering Mejlbyvej/Salonikivej?
Vil kommunen “genetablere” buslommerne? (De fleste af os har sikkert oplevet “venstre om” kørsel ved busstoppestederne)
Hvad er planen her med øget trafik?
Cykelsti til Hjortshøj? 20 minutters drift af busser?
Afhængig af hvor vi er i en valgperiode, vil politikkerne helt sikkert forsøge at score billige point ved af have en holdning til alle disse spørgsmål.

Og vi kan jo også spørge os selv: Er det et mål der er værd at gå efter, altså at blive meget større.?

Og derfor er endnu en dagligvare butik, nok ikke lige det der ligger først for.

I Todbjerg kunne der jo også bygges masser af huse, men så vil landsbypræget forsvinde.
Hvorfor er ekspansion i Todbjerg udeladt? Er det bevidst eller grundet nogle særlige forhold?
(Det sidste er ren nysgerrighed)

Alt i alt fint med debat, men vil vi det samme som kommunen!

Mvh. Ole Bengtsen

Hvis man vil investere i kultur, fritidsaktiviteter og mødesteder, kan man komme langt for pengene ved at tage afsæt i de tre forsamlingshuse i henholdsvis Todbjerg, Hårup og Mejlby.

Opgradering af skolen og områderne omkring med nogle faciliteter, der kan bruges af børn og voksne. Sportsfaciliteter, kulturhus med bibliotek og mødested. Et stærkt lokalsamfund drives der hvor de lokale mødes. Tænk børn, skole, foreninger, kultur og små erhverv sammen.

Som det er nu, er det de færreste, der kan undvære bilen, hvis man dagligt pendler mellem Hårup og Aarhus. Busforbindelserne tager utrolig lang tid om at nå frem og de færreste tør cykle - særligt i vinterhalvåret når der er mørkt.
Hvis der blev etableret cykelsti til Hjortshøj og/eller langs hele ruten Todbjerg-Elev-Lisbjerg/Terp ville mange flere hoppe på elcyklen, når de skal på arbejde.
Det vil også skabe bedre forbindelser for børn og unge, som vil kunne cykle hjem til vennerne eller til gymnasiet.

Ville det ikke være skønt at kunne gå/løbe en tur i skoven uden at skulle sætte sig ind i en bil først? Vi savner grønne områder i nærområdet, som ville gøre det nemmere at komme ud i naturen (og op fra sofaen). Allerbedst for både os og naturen ville være etablering af en skov.

I Hadbjerg i Favrskov kommune etablerede de for relativt få år siden en skov, som allerede er skøn at gå ture i. Den har skabt stor værdi for beboerne i området, med både sheltere, bålhytte og hundeskov.
Vi drømmer om en lignende skov, som vil gavne både naturen og beboerne i området.

Velkomst materiale til tilflyttere kunne bestå af følgende:
Hvor er den nærmeste pakkeshop?
Hvor er det nærmeste apotek?
Hvad er der af særværdigheder i nærområdet?
Hvor handler man ind?
Hvad er der af sportsklubber og fritidsinteresser?
Er der en byfest? Påskefrokost? Fællesspisning? Hvor er der Sct. Hans bål?(Eller hvad der nu kan være af lokale initiativer og aktiviteter)
Hvordan melder man sig som frivillig på skolen? Eller i en lokal sportsklub....
Vedlæg et Lommekort over lokalområdet med fremhævning af stier, grønne områder og fællesarealer.
Der kunne sikkert tilføjes mange andre oplysninger.

Der skal være god cykelsti (måske supercykelsti) fra Mejlby gennem Hårup til Hjortshøj

Indtil Letbanen udbygges til at omfatte Mejlby og Hårup, så SKAL busserne passe med ankomst og afgang fra Hjortshøj.

Det lille lokale samfund, skal bevares dog ikke sagt der ikke er plads til udvikling, og en smule udvidelse.
Men det ser meget voldsomt ud med alle de boliger der er forlagt.
Og tror slet ikke byerne kan bære det som et lille lokalet samfund.
Det kan også blive for stort og voldsomt.
Tænker mange der har købt hus her ude har købt, fordi de godt kan li det lille lokale samfund, ellers havde man jo købt hus i en af nabo byerne som er større.

Jeg ønsker, at der prioriteres etablering af en attraktiv legeplads, som inviterer børn til leg, bevægelse og fysisk udfoldelse.
En god legeplads er meget mere end gynger og rutsjebaner. Den skaber et naturligt samlingspunkt for familier, styrker fællesskabet i lokalområdet og giver børn mulighed for at udvikle motorik, fantasi og sociale relationer gennem leg.
Jeg håber derfor, at der tænkes i varierede legeredskaber og udfordringer for forskellige aldersgrupper, så legepladsen bliver et sted, hvor børn har lyst til at opholde sig, bevæge sig og mødes på tværs af alder.
En levende og inspirerende legeplads kan være en investering i både børns trivsel, sundhed og fællesskabet i lokalområdet.

Der mangler en god park/ naturområde hvor man kan gå en dejlig tur.

Det kunne være super dejligt med en stor god legeplads til børn i alle aldre der ligger imellem Hårup og Mejlby.

Ønsker om buslommer da det ville øge sikkerheden både for passager og bilister det ikke alle der forstår at vente på bussen kører igen, og derved kører venstre om helleanlæg og skaber farlige situationer.

Det ville være super oplagt med et fitnesscenter.
Det ville gøre byen mere attraktiv og være en del af udviklingen og til glæde for rigtig mange.

Det vil give super god mening at lave cykelsti ind til Hjortshøj, da det er en utryg vej at cykle på.
Det er vel også være en positiv udvikling af byen.

Synes at fler etagesbyggeri vil blive for voldsomt for vores lille lokalsamfund.
Så hellere et etagers ejendomme eller udstykkes til parcelhus.
Men stadig bevare det landlige, og naturen rundt om.

Der er udpeget områder, som vil være fedt at få tænk med som rekreative områder.

Jeg ønsker, at den fremtidige udvikling af lokalområdet sker med respekt for områdets særlige karakter og de landlige omgivelser, som mange af os værdsætter og har valgt at bosætte os i.
Udvikling og tilflytning er vigtigt for et levende lokalsamfund, men efter min opfattelse bør nye byggerier tilpasses de eksisterende rammer og den identitet, som kendetegner området. Derfor er jeg ikke fortaler for etagebyggeri i tre etager, da jeg ikke mener, at denne type byggeri harmonerer med den landsbykarakter og det landskab, som præger området i dag.
For mig handler det ikke om at være imod udvikling, men om at sikre, at udviklingen sker på en måde, der understøtter områdets særpræg, skala og atmosfære, så vi bevarer de kvaliteter, der gør området attraktivt at bo og leve i.

Jeg ønsker at sætte fokus på behovet for et fortov langs Mejlbyvej i retning mod bageren og bryggeriet.
I dag opleves strækningen som utryg at færdes på til fods, særligt når man går med mindre børn. Grundet trafikken og de nuværende forholde kan det føles vanskeligt at bevæge sig sikkert mellem byens tilbud.
Samtidig vil det styrke sammenhængen i lokalsamfundet og gøre det mere attraktivt at færdes aktivt i hverdagen.
Derfor håber jeg, at etablering af et fortov på denne strækning vil blive prioriteret i de kommende planer for området.

Jeg vil gerne opfordre til, at der i de fremtidige planer for området tænkes et sikkert og sammenhængende stisystem ind langs Mejlbyvej.
I dag opleves Mejlbyvej som en barriere mellem områdets to sider, særligt for børn, unge, ældre og andre bløde trafikanter. Et trygt stiforløb vil kunne skabe bedre sammenhæng i lokalsamfundet, gøre det lettere at komme til og fra aktiviteter samt styrke mulighederne for at færdes sikkert til fods og på cykel.
Jeg håber derfor, at man vil prioritere et stisystem, der forbinder begge sider af Mejlbyvej og bidrager til et mere sammenhængende og trafiksikkert lokalområde til gavn for både nuværende og kommende borgere.

I forbindelse med etablering af cykelstien fra Todbjerg til Hårup har jeg kun ros tilovers, men.... Når det så kommer til det videre forløb fra hvor cykelstien ender og fortsætter ind gennem Hårup via skolen til Mejlby, er det ligesom kæden hopper af. Jeg er vel vidende om at denne linjeføring stammer fra langt tilbage i tid, men denne linjeføring med utallig zig zag kørsel og diverse spærringer og meget ujævne overkørsler, er ikke ligefrem befordrende for at benytte cykelstien. Desuden er cykelstien dårligt vedligeholdt bl.a. med mange huller og rødder fra træer som giver buler i belægningen.
Jeg ser derfor frem til at man ved en forhåbentlig opdatering af Mejlbyvej, kan indtænke en forbedring af forløbet af cykelstien gennem Hårup

Vi var en lille gruppe som for nylig kørte en tur gennem det nye kvarter i Lisbjerg, i området ved den nye Lisbjergskole.
Det syn der mødte os var ganske enkelt gruopvækkende med hensyn til både bygningernes udseende og vejforløbet. Som et program i fjernsynet spørger: Har der været en arkitekt tilstede?
Ligeledes kørte vi gennem Nye i Elev. Også her var vores lille gruppe enige om. at det ikke er den slags byggeri vi håber kommer til vores område.
Mit forslag er derfor at Kommunen stiller krav til at byggeriet har et æstetisk udseende. Man kunne fx prøve at sammenligne med hvordan husene i Uggelbølle i retning mod Rønde er bygget, og så stille krav til noget lignende her hos os.

Med de kommende klimaændringer, og formentlig store regnmængder, håber jeg at vi får flere muligheder for at opsamle regnvand. Måske er det muligt at genanvende vandet, specielt når der er tørre perioder.?

En del af de nye boliger bør være lejeboliger til unge og ældre.

Der mangler gadebelysning på Mejlbyvej mellem Mejlby og Hårup

Flere beboere i området fordrer bedre offentlig transport, hvorfor det er vigtigt at tænke infrastrukturen ind i projektet

Der skal skrives mere natur ind i kommunalplanerne.

Der bør blive lavet cykelsti fra Hårup til Hjortshøj. Det er for farligt at cykle fra Hårup til Hjortshøj pga den tunge trafik, hvis man vil tage Letbanen til Aarhus.

Og der bør være en offentlig linje som kører direkte til Hjortshøj fra Hårup, så man kan tage Letbanen derfra. Der kører godt nok bus 16 som skal ud forbi de små byer for den lander i Hjortshøj en gang i timen. Der bør være nogle direkte og hurtigere ruter, som passer med Letbanen. I dag er det ikke muligt for en ung at have fritidsjob i Aarhus, da det er svært at komme hjem med offentlig transport om aftenen. Vi har ofte måtte bruge FlexTrafik til vores søn.

Vejen mellem Todbjerg og Skårupgårdskoven, mod Elev er pga stigende trafik og bredere biler, blevet meget utryg for cyklister og forgængere.Der køres meget stærkt og farlige situationer opstår jævnligt i mosen. Der er mange motionister i området og der ses et stigende antal børnefamilier med ladvogne som, der bør have en sikke cykelsti.

Aarhus kommune bør arbejde på at få fremrykket udvidelsen af E 45 mellem Aarhus N og Randers så det bliver så attraktivt at bruge motorvejen, at borgere i den nordlige del af Aarhus samt borgere i Randers området ikke hellere vil bruge Mejlbyvej som transitvej. Udvidelsen er på tegnebrættet, men som det ser ud nu, vil det ikke igangsættet før tidligst i 2035. Det er formentlig ikke lokale borgere i Hårup eller Mejlby (heller ikke med en fremtidlig vækst) der optager kapaciteten på Mejlbyvej. Stadig en rigtig god idé at udvide Mejlbyvej med en bred cykelsti fra Mejlby til Hjortshøj og evt. nedsætte hastigheden til 70 km/t fra Hårup til Hjortshøj

I Hornslet og Lisbjerg projekteres med byområder, der integrerer det grønne, fællesskaber, boliger mm.

Et er bl.a. omtalt i Stiften (foto).

De kan tale ind i nogle af de øvrige ønsker her på dialogsiden ifm. boligudvidelserne.

Selv synes jeg, det naturlige look bidrager til en god overgang ml. bybebyggelse (idag bygges ofte med lyse mursten, kantet design og efterfølgende facadebelysning) og marker eller naturområder.

Fællesskaber er også godt for trivsel i alle aldre.

Der er på nuværende tidspunkt allerede kommet mange gode forslag til projektet. Det er rigtig fedt!
Jeg kan dog godt være lidt bekymret for at udviklerne og kommunen har for meget fokus på profit, ved at få presset så mange boliggrunde ned på de områder de råder over, uden at tænke på helheden.

Det er vigtigt at vi i denne unikke situation vi har, får stillet klare krav til de enkelte udviklingsområder.
Der er et par områder, hvor der er lagt op til at man kan tænke grønne kiler og mulighed for liberale erhverv ind i udviklingen. Det er dog ikke lagt ind som et krav, og historien viser desværre at penge ofte er vigtigere end helhed i et område. Lad os sikre at det ikke sker!

Mit forslag går på at der stilles krav om at der i alle områder skal integreres stier, grønne kiler/områder, plads til naturen, behandling af overfladevand, og at der i fx område 1, 2, 4 og 6 skal laves et mix af lejeboliger/ældreboliger og ejerboliger. Det er sundt for samfundet at vi blander os på tværs af alder.

Kom gerne med dine forslag!

Et sundhedshus. Det giver arbejdspladser til mange. Læger, Tandlæger og mange andre sundhedserhverv er jo selvstændige

Efter letbanens tilblivelse, har vi i Mejlby - Hårup erfaret at ruterne hertil blev beskåret. Letbanen kører jo ikke hertil, hvad jeg heller ikke ønsker. Vi kommer bare ikke længere end til Hjortshøj eller Lystrup, og så er der for langt til Mejlby. de 2 busser nemlig 12 og 16, stopper nogle gange i Hjortshøj eller Elev, og det er også for langt at gå.
Hvis det skal være attraktivt at bo i Mejlby - Hårup er det nødvendigt at kunne komme både til og fra området. Ikke alle tilflyttere har råd til at købe både bolig og bil, hvilket jo også vil øge trafikken hertil - og det stemmer ikke overens med at flere skal benytte offentlig transport.

En svømmehal trænger vi i høj grad til. Det kan spare skolebørnene for transport til den obligatoriske svømmeundervisning, både tidsmæssigt og også udgifter til transporten.
Desuden er svømning og leg i vandet en god fritidsaktivitet for hele områdets beboere. Endvidere er der borgere, som kan have gavn af svømmehold i et optræningsforløb, så de undgår lang og besværlig transport til andre svømmehaller.

Når Mejlby - Hårup skal vækste så meget de kommende år, mener jeg det er vigtigt at være på forkant med vejforholdene. Mejlbyvej er ikke gearet til at klare den tiltagende og tunge trafik, som væksten af byen medfører.
Allerede nu er det nærmest livsfarligt at cykle på Mejlbyvej. Måske er der også muligheder ved at se på om Hæstvej og Risvangsvej kan udvides / aflaste Mejlbyvej

Et kulturhus med plads til alle generationer Mødregrupper, Børn, Unge, Voksne, Seniorer.
Når generationer mødes på tværs, kan de have stor gavn og glæde af hinanden.

Med den kommende udvikling for øje, er vi nødt til at kigge på diversiteten i vores lokalsamfund. Vi er glade for at se de mange børnefamilier der vælger området til. De er med til at sikre fokus på Hårup Skole, vores børneinstitutioner og vores fritidsliv.
Vi er dog også nødt til at gøre en indsats for at fastholde det grå guld i lokalområdet.
Med udgangspunkt i et eksisterende fælleskab jeg kender, tænker jeg at Udviklingsområde 1, som Aarhus Kommunes står bag, bør tænkes som et fællesskab mellem den unge og den ældre generation. I mit drømmescenarie er der et godt mix af almindelige parcelhuse og aldreboliger, der er til at komme til for penge. Godt blandet sammen, så muligheden for at gøre brug af hinandens forskellige kompetencer, blomstrer og sikrer en stor diversitet i området.
I Odder kommune har men i dag et fantastisk velfungerende "Olle-kolle"-samfund i Hou, hvor ældre deler hverdagen sammen, og hjælper hinanden med hverdagens udfordinger.
Lad os tage en et skridt videre. Lad os blande generationerne, så den unge generation af børnefamilier, kommer til at leve side om side med den ældre generation. På den måde skaber vi en god mulighed for at vi kan hjælpe hinanden på tværs af generationer.
Men lad os gøre det klogt, ved at placere lejeboliger til den ældre generation, ind mellem grunde til parcelhusgrunde. På den måde fastholder vi diversiteten, og sikrer at generationer arbejder sammen i hverdagen.

Det kan for nogen opleves at være en fordel at få endnu en dagligvarebutik, som beskrevet i nuværende planmateriale. Andre klarer sig fint med de løsninger, der er i dag: handler i Mejlby, i andre butikker på vej hjem fra arbejde eller over nettet med levering til døren. Den borgertype, tænker jeg ikke bliver færre af fremover. ( pendlere og internethandlere)

Jeg synes, man i tanken om endnu en butik - udover det magelige og bekvemme i at have noget tættere på end den maks 1 km fra Hårup i dag - også skal medregne: en sandsynlig lukning af lige præcis købmanden i Mejlby, skolebørnenes adgang til indkøb i frikvartererne, påvirkning af skolens kantine og konsekvenserne af bevidst som ubevidst adgang til mere ultraforarbejdet mad.

Kan en udvikling af købmanden i Mejlby dække borgernes - og ikke supermarkedskædernes - behov? Onlinesalg, vareudbringning, salg af lokalt producerede varer og fødevarer? En gentænkning af nuværende købmands rolle/profil/udbud kunne med fordel få et forsøg.

Skulle det ende med endnu en butik, vil jeg udfordre ejerne på aktitekturen og mængden af lysreklamer. Det virker til, de kun har en og samme klodsede model. Jeg synes, vi har krav på noget pænere.

Ønske om at bevare det grønne kig ud over markerne fra Mejlby Forsamlingshus.

Mere er ikke bedre.
Som borger i Hårup mener jeg ikke at vi får glæde af at der opføres endnu mere konventionelt byggeri i vores lokalområde.
Vi skal i stedet værdsætte og udvikle det vi allerede har -fx give nyt liv til gamle bygninger.
Bruge arealer til at understøtte aktiviteter der giver livsglæde og sammenhængskraft, ikke til mere byggeri.

Sørg for varierede grønne områder både i de planlagte bebyggelser og mellem disse og nuværende bebyggelser. Indtænk arealer til tinyhouses. Prioriter et sammenhængende stisystem/cykelstier, - og få nu anlagt den cykelsti til Hjortshøj...

Jeg har boet i Hårup i 55 år, og har fulgt udviklingen både hvad angår bebyggelse og trafik.
Trafikken er gennem de senere år steget kraftigt, ikke mindst den gennemgående trafik.
Med den planlagte forøgelse af bebyggelsen i Hårup og Mejlby til omkring det dobbelte af den nuværende bebyggelse, kan vi forvente en yderligere stigning i trafikken.
Derfor mener jeg der skal ske en kraftig opnormering af Mejlbyvej i retning mod Aarhus, herunder bl.a. med anlæggelse af cykelsti mellem Hårup og Hjortshøj. Som forholdene er nu, er det nærmest med livet som indsats at cykle på Mejlbyvej.
Derfor: Inden start af den planlagte yderligere bebyggelse, må det af Aarhus Kommunen sikres at de ovenfor nævnte forhold vedr. Mejlbyvej bliver udført før der gives tilladelse til yderligere bebyggelse.
Jeg ser frem til at det her nævnte behandles seriøst i byrådet.

Ligeledes ser jeg frem til en forbedring af den kollektive trafik, da det kan være med til at mindske forøget trafik.

Mit input er ret simpelt. Jeg har ærligt ikke læst alt hvad andre har skrevet.

Men jeg syntes dog at jeg kan se at mit input ikke er nævnt så ofte omend ikke rigtigt nævnt. 🙂

Mit input er simpelt.. hvis et område skal have et fællesskab og ikke bare være et sted vi parkerer vores biler og sover. Så kræver det også at fællesskabet kan vokse i form at foreningsliv osv... men det tror jeg alle er med på.

Men i takt med at byen vokser, vokser behovet også for fælles ude område - altså steder hvor kan man mødes med sine venner når man er 8-15 år. Men også et sted man kan gå hen med klapvognen lørdag kl 8 når ens barn ikke gider være hjemme mere. 😅

Et simpelt forslag kunne være at lave Mejlby-hårups lille version af central park ( you get the point. 😉).

Man kunne bare tagen 1/2 af den store fodboldbanen ( har jo næsten aldrig være brugt de sidste 8-10 år) plante nogle træer, lave en lille skateboard rampe, er par bænke og et legestativ.

Boom. Så er det klaret. 🙂

Jeg er enormt spændt på at opleve den udvikling vores byer skal gennemgå de kommende år.
Jeg imødeser det med store forventninger.

Ude i den store verden etablerer man offentlig transport, infrastruktur, institutioner, idrætsfaciliteter, handel m.m. FØR man bygger. På den måde sælges grunde og fyldes lejemål hurtigere end hvis man realiserer projektet den anden vej rundt.
Jeg mener, at der skal etableres et bycentrum i Hårup. Jeg ved, at Rema1000 allerede nu er meget interesseret i at placere sig i vores lokalområde. Det bør være en meget lavthængende frugt at plukke.
Jeg synes, at det kunne være en rigtig spændende tilgang at lave nogle events - måske inde i Aarhus, universitetet eller på Skejby Sygehus, hvor man inviterer til ønske- og behovsmøder om mulighederne for bebyggelse. Skal vi tiltrække studerende, sundhedspersonale. Fra Skejby Sygehus osv., så er det oplevede behov et godt udgangspunkt. Snakker vi rækkehuse, bofællesskab-lignende byggeri eller? Hvad kan trække folk til.
Den offentlige transport skal udbygges. Det er kun et naturligt next step, at letbanen trækkes gennem Hårup og videre til Mejlby.
Endelig mener jeg, at der skal etableres en omfartsvej, så vi omleder den tunge transport fra at køre igennem byerne til eventuelt at køre udenom byerne østom fra eks. Mejlbyvej til Gl. Kaløvej.
Mange tanker og ideer og som sagt en rigtig god mavefornemmelse ift. den rejse vi skal på sammen fra landsbyer til forstad :-)

Naturen er dokumenteret sundt for os mennesker og indgår også som salgsargument ifm. grund- og hussalg i området. Der er bare ikke ret meget natur.

Mit forslag er at skabe et sammenhængende naturområde med offentlige stier ml. Hårup mod Spørring ifm. Spørring Å grøn trepart projektet. Stier uden lys, da lysforurening beviseligt skader mennesker og dyr.

Afmærkede ruter, der kan bruges af motionister, elever i idrætstimen, løbe- og gåfællesskaber mm.

Ifm. evt. afgræsning kan der etableres et laug til drift og aftagning af slagtedyr. Eller et klappe-kreaturer laug. Sikkerhed og oplysning er vigtig.

Engarealer, og tamdyr, i dem kan bidrage til levested for f.eks viber og stære. De er også ved at forsvinde fra området.

Endelig: ok til en trampesti ( smalt hestetrampet spor ) for heste og ryttere, som i dag er pressede i trafikken pga. mængden af køretøjer og cyklister, der har svært ved at vise hensyn, når man skal deles om vejen.

Et nyt "Ja - vi er på landet og i naturen" - brand for området fremfor en langsom "overtagelse" af Aarhus By.

Jeg vil gerne komme med et input vedrørende Koldkærvej i forbindelse med den byudvikling, der planlægges i Mejlby/Hårup.

Med de mange nye boliger må man forvente en betydelig stigning i trafikken på strækningen. Derfor ønsker jeg, at der tænkes trafiksikkerhed og støjgener ind fra starten – særligt af hensyn til børnefamilier og beboere langs vejen.

Jeg ser meget gerne, at der etableres en cykelsti langs Koldkærvej, så det bliver muligt at færdes sikkert på cykel mellem byerne og eksempelvis til Ødum, hvor der findes en attraktiv og effektiv busrute. Det vil gøre området mere attraktivt for familier og samtidig understøtte muligheden for at klare sig med én bil i husstanden.

Derudover vil jeg foreslå, at hastighedsbegrænsningen for tung trafik sættes ned til 70 km/t på strækningen – tilsvarende løsningen på Gammel Kaløvej – for at øge trygheden og sikkerheden for bløde trafikanter.

Jeg vil samtidig opfordre til, at man ved næste asfaltering vælger støjdæmpende asfalt, da øget trafik ellers vil medføre flere støjgener for de borgere, der bor langs Koldkærvej.

Jeg håber, trafikale løsninger, sikker infrastruktur og hensyn til nærmiljøet bliver prioriteret som en naturlig del af udviklingen af området.

Hvis der skal udvikles boliger i Mejlby/Hårup skal der da også laves en aftale med entreprenørerne om at der skal anlægges en større legeplads som endnu et samlingspunkt for fællesskabet! Og gerne i Mejlby da der særligt her mangler samlingssteder for børnefamilier.

Der bør også være plads til fitness og andre fritidstilbud i lokalområdet.
Når der planlægges mange nye boliger i Hårup og Mejlby, er det vigtigt også at tænke på hverdagslivet efter skole og arbejde. Der mangler blandt andet et fitnesscenter i lokalområdet, så både unge, voksne og ældre får nem adgang til motion og træning tæt på hjemmet.
For mange familier og voksne betyder gode muligheder for motion, sport og fritidsaktiviteter i nærområdet meget. I dag kræver det ofte en tur til Lystrup eller Aarhus.
Vi håber derfor, at fritidsliv og fællesskab bliver en vigtig del af visionen for fremtidens Hårup og Mejlby.

Den Moderne Toftby

En ny måde at bo tæt – med plads til at leve.

I århundreder blev landsbyer bygget omkring et enkelt princip: Huset og jorden hørte sammen. Hver gård havde sin toft — et nært jordstykke lige bag og ved siden af bygningen — hvor man dyrkede, byggede, reparerede, opbevarede og levede.

Den struktur skabte ikke bare effektive landsbyer. Den skabte fællesskaber, selvforsyning og en naturlig balance mellem privatliv og naboskab.

I dag bygger vi ofte det modsatte: parcelhuskvarterer uden funktionel jord, eller tætte boligområder uden mulighed for at sætte rødder i noget fysisk. Resultatet er steder, man bor — men sjældent steder, man hører til.

Den moderne toftby genopliver det gamle princip i en nutidig form.

Ikke som nostalgi. Men som fremtid.

Hver bolig får sin egen toft: et fleksibelt jordstykke direkte knyttet til huset. Stor nok til drivhus, værksted, køkkenhave, regnvandsopsamling, udekøkken, bier, høns eller små erhverv. Ikke bare en pyntelawn — men et aktivt rum for hverdagsliv.

Bebyggelsen organiseres som klynger fremfor rækker. Husene ligger tæt nok til at skabe liv og nærhed, men med deres tofter som grønne mellemrum og produktive bufferzoner. Biltrafik holdes i kanten, mens de indre rum prioriterer børn, stier, fællesværksteder og spontane møder.

Bydelen bliver dermed ikke blot et boligområde, men et lokalsamfund med lokal identitet og lokal produktion.

Arkitekturen kan være moderne, tæt og energieffektiv — men strukturen bygger på noget dybt menneskeligt: ønsket om at have sit eget sted i direkte forbindelse med jorden.

En moderne toftby er ikke et museum over fortiden.

Det er et bud på, hvordan fremtidens boligområder kan blive mere robuste, sociale og levende.

Ikke fordi Hårup mangler kvaliteter – tværtimod. Problemet er bare, at ingen ved, hvor Hårup er. Når man siger “Mejlby”, nikker folk. Når man siger “Hårup”, spørger de: “Hvor ligger det?”

Det giver ingen mening, når Hårup i praksis er områdets stærkeste bysamfund. Her ligger skolen. Her er fællesskabet. Her finder man både mikrobryggeri, surdejsbageri og et aktivt lokalmiljø, som mange mindre byer ville misunde. Hårup er ikke en anonym soveby – det er stedet, hvor tingene sker.

Et navneskifte til Mejlby vil skabe genkendelighed uden at ændre på identiteten. Tværtimod vil det gøre det lettere at tiltrække nye familier, besøgende og opmærksomhed udefra. Folk søger mod steder, de kan placere på kortet – og Mejlby har allerede navneværdien.

Kort sagt:
Hårup har indholdet. Mejlby har navnet.
Det er på tide at samle begge dele.

Hårup skal udvikles med omtanke – ikke fortættes til ukendelighed.

Hvis vi vil bevare landsbyfølelsen, skal det skrives direkte ind i kommuneplanen med klare krav til både private og kommunale udviklere.

Det handler ikke om at stoppe udvikling. Det handler om at styre den rigtigt.

Der bør stilles krav om grønne udsigtskiler mellem bebyggelserne, så natur, himmel og åbne kig fortsat er en del af oplevelsen af Hårup. Nye boligområder skal ikke presses sammen i tætte klumper, men fordeles med luft, afstand og grønne mellemrum, så byen kan vokse uden at miste sin karakter.

Byggehøjderne skal holdes nede:

Huse bør maksimalt være i to etager
Rækkehuse bør holdes til én etage
Tæt koncentreret byggeri skal undgås

Når bebyggelse spredes mere naturligt ud, skabes der plads til grønne områder, fællesskab og den ro, som gør mindre bysamfund attraktive at bo i.

Hårup skulle nødigt ende som Trige Øst – hvor massiv og kompakt udbygning mange steder har fjernet følelsen af landsby og nærhed til naturen.

Vi har stadig muligheden for at gøre det anderledes i Hårup. Men det kræver, at kommunen tør stille tydelige krav nu, før udviklingen løber foran visionen.

Sikre at læghegnet mod fodboldbanerne ikke fjernes i forbindelse med byggemodning.

Fjernelse vil betyde væsentlig mere vind på fodboldbanerne.

I de nye udstykninger skal regnvandshåndtering ske centralt. Renseeffekten er bedre og billigere ved et centralt liggende regnvandsbassin.
Hvorvidt det er grundejerforening eller forsyning eller kommune der drifter det, så skal pengene til drift komme et sted fra.
Regnvandsbassiner kan indgå som grønne oaser rundt om i byen til både mennesker og dyr.

En sti rundt om Hårup kan binde byen sammen. En rekreativ sti der følger landskabets naturlige forløb og de gamle å-systemer omkring byen. Ved at placere stien i de lavtliggende områder, hvor byggeri ofte er dyrt eller uhensigtsmæssigt, kan man skabe en grøn forbindelse med både natur-, klima- og fritidsværdi. Et topografisk kort vil kunne identificere de mest oplagte tracéer ved at synliggøre terræn, gamle vandløb og områder med begrænset byggepotentiale. Resultatet bliver en naturnær sti, der både fortæller områdets historie og skaber nye muligheder for fællesskab, bevægelse og biodiversitet.

Det er positivt, at Hårup og Mejlby udvikler sig, men infrastrukturen skal følge med fra starten.
Som familie i Hårup oplever vi allerede i dag udfordringer med trafik og skoleveje. Om morgenen er der ofte tæt trafik på Mejlbyvej, hvor biler hurtigt skaber kø og blokeringer, samtidig med at alle skal holde tilbage for, at bussen kan komme igennem. Hvis området vokser markant, bliver de problemer kun større.
Der er brug for en solid og langsigtet trafikplan, før der bygges mange nye boliger. Det handler både om fartdæmpning, løsninger der beskytter boligområderne mod gennemkørende trafik og bedre kollektiv transport, så flere faktisk vælger bussen fremfor bilen.
Samtidig er det vigtigt at tænke sikre stisystemer ind fra starten - gerne med tunnel eller bro over Mejlbyvej - så børn trygt kan komme til skole, sport og fritidsaktiviteter uden at skulle krydse tung trafik.
Noget af det bedste ved Hårup er trygheden, roen og at børn kan bevæge sig rundt forholdsvis frit. Det skal vi passe på, samtidig med at området udvikler sig.

Hvis der skal være dagligvarehandel i Hårup, så kunne jeg ønske mig, at det på en eller anden måde har et element af fællesskab og lokalkolorit og at det harmonerer med vores eksisterende købmandsfællesskab. Købmanden i Mejlby er noget særligt, fordi vi ejer det sammen og det er et sted, hvor man møder hinanden.

Selvom det ikke er muligt at bygge nyt i Todbjerg idag, vil jeg gerne se mulighed for at bygge nogle seniorboliger i Todbjerg i fremtiden. Derved vil beboere fortsætte kunne bo i Todbjerg , selvom huset/grunden er blevet for stor, og beholde deres netværk.
Husene kunne f.eks bygges på venstre side af Grimsbrovej eller lige udenfor byskilten på Hæstvej

At lave en sø med grus sti omkring- lavbunds området mellem Todbjerg og Hårup er oplagt. Det vil støtte vildt natur og spille med i Trepartsforhandlingerne.
Det vil også skabe herligheds værdi og rekreation muligheder i området.

For mig er det vigtigt at der kommer en vej fra Hårup til Randersvej, for at aflaste Hæstevej, og aflaste trafikken igennem Todbjerg. Og selvfølgelig med cykelsti!

I dag har vi kun busruter mod Århus. Jeg savner offentlig transport i nordgående retning gerne mod Randers.
Andre ting jeg savner, er et større supermarked, gerne discount samt et træningscenter.

Fantastisk med natbus til de unge, så vil de ikke fristes til at køre, hvis promillen er blevet for høj.

I område 2 er der to smukke, gamle gårde med de skønneste haver (hvoraf den ene efter sigende har et fascinerende rigt dyreliv), en markvej som flittigt benyttes til gåture og en økologisk dyrket mark. Dette område kunne jeg ønske mig at bevare til fordel for 200 tætbeliggende boliger.

Jeg synes, vi mangler et par kollektiver og bofællesskaber i Hårup. Gerne til forskellige aldersgrupper (både unge, familier og ældre). Evt. kunne arbejds-/bofællesskaber indtage de gamle gårde, som evt. måtte stå tomme.

En skøn ting ved vores lokalsamfund er, at der er meget liv også i hverdagene. Erhvervsdrivende, folk som arbejder hjemme, dyrker jorden eller af andre grunde er hjemme i hverdagene og bevæger sig rundt i lokalområdet. Jeg håber at byudviklingen vil give fortsat gode forhold for erhvervsdrivende, lokal fødevareproduktion og et levende bymiljø.

Vi mangler vild natur og mere skov i og omkring Hårup og Mejlby.

Landsbyens æstetik med gamle gårde, markveje, store træer, dyrefolde og grusveje som ved Vanggårdsvej bevares og tænkes med i udvikling af byen, så landsbyæstetikken bevares.

Jeg elsker at bo et sted, hvor vi kender hinanden på tværs af interesser, livsvilkår, alder osv.. Jeg håber, at byudviklingen vil være nænsom i forhold til ikke at lade byen vokse mere, end fællesskabet og nærheden kan bære og at det der bygges indbyder til fællesskab og diversitet.

En særskilt cykelsti der forbinder Hårup med Hjortshøj vil give området langt mere sikkerhed, mobilitet og sammenhængskraft med nærområdet.
I øjeblikket føles en cykeltur til letbanen i Hjortshøj, som om det er med livet som indsats pga. Mejlbyvejens høje fart. Vejen er fin til 2 biler, men med cyklister på vejen opstår der ofte farlige situationer.

Kunne der laves fortov fra skolen mod Mejlby? Efter at Mejlbyparken og Parosvej er blevet etableret og busstoppesteder flyttet, benytter skolebørn ikke stien, som i gamle dage, men går langs Mejlbyvej.

Større sammenhængende områder med vild natur bør have høj prioritet i fremtidens Hårup og Mejlby, for at skabe robuste levesteder for insekter, fugle og smådyr. Vild natur giver samtidig beboerne mere varierede naturoplevelser tæt på hverdagen.
Samtidig er det afgørende, at de få eksisterende grønne pletter bevares -som fx Mejlbyvej 633/Bøggildsvej 53, udviklingsområde 3, og området ved shelterpladsen. De fungerer som små oaser i landsbyerne og som vigtige trædesten mellem fremtidige større naturområder. At beskytte dem er et enkelt greb til at give området grønnere identitet og styrke biodiversiteten.

Vi mangler et større indkøbsbutik, en Netto eller Rema 1000 som er i gåafstand.

Vi mangler mere indkøb i byen. Det ville være rigtig dejligt med en fx Rema1000 eller netto. Som børnefamilie mangler man også mere sikkerhed til at krydse Mejlbyvej. Fx kunne det være en kæmpe hjælp at der kom fart-bump på vejen, så farten bliver sænket ud af Mejlbyvej. Derudover flere fodgængerovergange så børn selv kan komme over vejen. Mejlbyvej er frygteligt for børn at skulle krydse. Især helt nede i bunden af Mejlbyvej, lige når Hårup starter.

Mulighed for et kulturhus eller andet der kan tilbyde flere aktiviteter end dem, der tilbydes i hallen. Fx musik, sang, dans osv
Vigtigt at sikre, at der også på sigt er en aften-ungdomsklub til de unge

Ønsketænkning er at få letbanen til byen, men bedre og flere busforbindelser kan også gøre det.
Flere cykelstier og oplagte gå/løberuter i området.
Padelbane/ træningscenter eller andet oplagt samlingssted for både unge og ældre.

Jeg sætter stor pris på at bo og leve i en landsby med særlig sammenhængskraft og engagement som netop er unikt for et landsbysamfund.
Med 712 nye boliger bliver indbyggertallet i lokalområdet mere end fordoblet -og dermed er der ikke længere tale om en landsby.
Man bør i vores område understøtte landsbykarakteren i stedet for at udfordre den.
Jeg håber på en meget mere begrænset og nænsom byudvikling end der er lagt op til, og indenfor grænsen af hvad en landsby kan rumme.

Vi mangler et samlingspunkt, der kan bringe mennesker på tværs af alder, interesser og baggrund sammen. En golfbane vil kunne skabe fællesskab, aktivitet og nye muligheder for både unge, voksne og ældre i kommunen.

Der må gerne komme en natbus til Hårup, så man som ung kan komme hjem uden at skulle betale en formue i taxa.

Med udsigt til et stort antal nye borgere i området, udstilles behovet for bedre infrastruktur i området. Mejlbyvej er ikke gearet til udviklingen, hvorfor der skal gentænkes forløbet og kapaciteten på den nuværende infrastruktur.
Som det er i dag er både Bøggildsvej gennem Todbjerg, og Hæstvej også hårdt presset af den daglige trafik.
Forslaget går på at få ledt trafikken i spidsbelastningerne den rette vej, uden at lægge yderligere pres på Hæstvej og Bøggildsvej, samt udvide Mejlbyvej. Der bør i den forbindelse også tages højde for cykelister og deres sikkerhed i udviklingen.

Som i Nye ved Lystrup hvor regnvand opsamles og genanvendes til tøjvask og toiletskyl, bør alt nybyggeri i Hårup have samme set-up. Det kan reducere forbruget af grundvand med ca. 40%.

Det har betydning for forbruget af kritiske vandressourcer i et område, hvor omkringliggende landbrug er intensivt og konventionelt dyrket og med tiden får indvirkning på drikkevandskvaliteten. Ligeledes har en reduktion af grundvandsforbruget en forventet positiv betydning for borgerens økonomi.