Spring til hovedindhold
Dialog

Hvad synes du om fremtidens Hårup og Mejlby?

Aarhus Kommune, private udviklere og lokale aktører arbejder med planer om nye boligområder i Hårup og Mejlby. Aarhus Byråd har besluttet, at lokalområdet selv skal sætte retningen for udviklingen.

VELKOMMEN!

Her på siden kan du deltage i den digitale dialog om fremtidens Hårup og Mejlby. Du kan stille spørgsmål, dele viden og komme med input til arbejdet med visionen. 

Obs. Dialogforummet lukker for input d. 19. juni 2026. Herefter begynder fællesrådet at samle op. 

Inspirationsspørgsmål:

  • Hvad synes du fungerer godt i Hårup og Mejlby? Hvad skal vi bevare? 
  • Hvad synes du mangler i Hårup og Mejlby? Hvad skal vi have mere af?
     

HVORDAN GØR JEG?

  1. Tryk på ”deltag med dit forslag”
  2. Udfyld formularen
  3. Tryk på ”Send dit forslag” 

Herefter kan andre læse, kommentere og like dit bidrag.

Dit og andres bidrag bliver en del af et Byrådsbesluttet kommuneplantillæg, som Aarhus Kommune, private udviklere og lokale aktører, skal arbejde ud fra, når de ønsker at udvikle i området.

Alle bidrag bliver læst, besvaret og brugt til at nuancere en fælles vision for fremtidens Hårup og Mejlby. 


HAR DU BRUG FOR MERE VIDEN?

På projektsiden for ”Vision for fremtidens Hårup og Mejlby” kan du følge arbejdet og se, hvor, hvornår og hvordan du kan deltage.

Du kan også:

  • blive klogere på baggrund, rammer, målgrupper og proces
  • få overblik over kommunale, private og lokale ønsker til udviklingen i Hårup og Mejlby 
  • udforske projekttidslinjen og se, hvordan forskellige aktiviteter er med til at forme visionen 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Todbjerg, Hårup og Mejlby Fællesråd, som driver og faciliterer processen eller Jeppe fra Medborgerskab i Teknik og Miljø, der er med som sparringspartner. 
 

Gå til projektside

Fællesråd
Todbjerg, Hårup og Mejlby

Hjemmeside: www.thm8530.dk

E-mail: thmfaellesraad@gmail.com

Teknik og Miljø, Medborgerskab
Jeppe Andersen

Telefonnummer: 24256804

E-mail: jegra@aarhus.dk

Forslag

Byudvikling skal ske med respekt for naturen og det fællesskab, der gør Hårup til Hårup

Udvikling er en naturlig del af enhver by. Flere mennesker skal have mulighed for at bo godt, og vi skal selvfølgelig tænke i fremtidens behov. Men når vi udvikler vores lokalsamfund, bør vi stille os selv et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at vi bevarer det, der gør vores by unik?

For Hårup handler det blandt andet om at tænke langt mere grønt og langsigtet i den kommende byudvikling.

Mellem eksisterende boligområder og nye udstykninger bør der etableres egentlige grønne kiler – ikke blot smalle stisystemer, men brede, åbne grønne områder, som bevarer udsynet over markerne helt ind mod byen. Konkret kunne man arbejde med løsninger, hvor de grønne områder starter smalt og gradvist bliver bredere, jo tættere de kommer på det åbne landskab. På den måde trækkes naturen helt ind i bykernen, og forbindelsen mellem byen og det omkringliggende landskab bevares.

Samtidig vil denne struktur skabe mindre, naturlige fællesskaber inde i det større samfund. Når boligområder ikke blot bliver én stor samlet masse, men opdeles af grønne områder, skaber det mindre lokale fællesskaber, hvor tilhørsforhold og nærhed mellem mennesker styrkes. Det er netop sådanne kvaliteter, der gør mindre bysamfund attraktive.

Særligt bør man gentænke planerne omkring udstykning 4.

Her finder vi noget af den eneste egentlige vilde natur, vi har i Hårup. Området rummer råger, mange forskellige fuglearter, rovfugle og flagermus. Her ligger også mosen – et sted hvor mange lokale børn gennem generationer har fået stærke naturoplevelser og lært naturen at kende på egne præmisser.

Måske burde vi stille spørgsmålet: Skal dette område virkelig inddæmmes af flere udstykninger – eller burde vi i stedet udvide naturen her?

Et oplagt alternativ kunne være at udvide området med mere vild skov og undersøge muligheden for at forbinde mosen med åbne vandløb videre ned mod engen. På den måde kan man skabe naturlige forbindelser videre mod ådalen og understøtte biodiversiteten i et større landskabsperspektiv.

Samtidig kunne området rumme attraktive stisystemer, så naturoplevelser ikke kun foregår i det åbne landbrugslandskab, men også i mere varieret natur tæt på byen.

Måske er det endda oplagt at tænke dette sammen med intentionerne i den grønne trepart, hvor naturgenopretning og biodiversitet står centralt.

Derudover må vi huske børnelivet.

I skoven i området bygger unge allerede i dag cykelbaner, laver huler og skaber deres egne frirum. Her oplever de naturen direkte og får lov til at være sammen uden konstant voksenstyring. Det er en kvalitet, vi ofte taler om at skabe for børn – men her findes den allerede.

Det bør have værdi i sig selv.

Endelig bør vi tænke grundigt over selve boligtyperne.

Tre etagers byggeri placeret i udkanten af byen vil skabe en mur omkring Hårup og ændre byens karakter markant. Risikoen er, at vi mister den landsbyfølelse og det fællesskab, som mange netop søger her.

Vi ønsker ikke at udvikle os til endnu en forstad som Lystrup eller Trige.

Vi vil gerne bevare det særlige landsbyfællesskab, hvor mennesker kender hinanden, hvor naturen er tæt på, og hvor byen stadig opleves som en landsby – også selvom der kommer flere borgere til.

Der er plads til flere mennesker i Hårup.

Men udviklingen skal ske med respekt for naturen, for fællesskabet og for den identitet, der gør vores by til noget særligt. Den skal ske med respekt for eksisterende huse og mennesker, som bor der i forvejen.
0Kommentarer
  • børn og unge
  • Vilde dyr og planter
  • +2

Helhedsbetragtninger

Set fra min side, så er tanken om endnu et dagligvaretilbud i lokalområdet drevet af en forestilling om betragteligt øget kundegrundlag, der fordrer flere butikker.
Antallet at ny beboere i området, der i givet fald skulle have endnu en mulighed, vil set i historisk perspektiv, trods alt begrænset. Ideen/ postulatet om 700 nye boliger i overskuelig fremtid er ikke realistisk de næste 10-20 år. Af den simple grund at, hverken infrastrukturen egner sig til det, pasningstilbud og skole er gearet til dette.
Århus Kommune har mange tanker/planer, men alene infrastrukturen har kun gået den forkerte vej i snart 50 år.
Siden skolestien fra Mejlby til Hårup sidst i 70erne, så er cyklestien til Todbjerg det eneste der er sket siden.
Antallet af nye husstande er vel i omegnen af 100 de seneste 10-15 år.
Så hvis scenariet omkring massiv vækst i vores område skal ske, så er det kommunale investeringer i en lidt større kaliber der skal til.
F.eks vil kommunen betale for lysregulering Mejlbyvej/Salonikivej?
Vil kommunen “genetablere” buslommerne? (De fleste af os har sikkert oplevet “venstre om” kørsel ved busstoppestederne)
Hvad er planen her med øget trafik?
Cykelsti til Hjortshøj? 20 minutters drift af busser?
Afhængig af hvor vi er i en valgperiode, vil politikkerne helt sikkert forsøge at score billige point ved af have en holdning til alle disse spørgsmål.

Og vi kan jo også spørge os selv: Er det et mål der er værd at gå efter, altså at blive meget større.?

Og derfor er endnu en dagligvare butik, nok ikke lige det der ligger først for.

I Todbjerg kunne der jo også bygges masser af huse, men så vil landsbypræget forsvinde.
Hvorfor er ekspansion i Todbjerg udeladt? Er det bevidst eller grundet nogle særlige forhold?
(Det sidste er ren nysgerrighed)

Alt i alt fint med debat, men vil vi det samme som kommunen!

Mvh. Ole Bengtsen
5Kommentarer
  • Infrastruktur
  • Offentlig transport
  • +3

Park/ naturområde

Der mangler en god park/ naturområde hvor man kan gå en dejlig tur.
0Kommentarer
  • Natur og grønne områder,

Flere grønne områder

Der skal skrives mere natur ind i kommunalplanerne.
0Kommentarer
  • Vilde dyr og planter
  • Natur og grønne områder,

Ældreboliger - ældrekollektiv

Med den kommende udvikling for øje, er vi nødt til at kigge på diversiteten i vores lokalsamfund. Vi er glade for at se de mange børnefamilier der vælger området til. De er med til at sikre fokus på Hårup Skole, vores børneinstitutioner og vores fritidsliv.
Vi er dog også nødt til at gøre en indsats for at fastholde det grå guld i lokalområdet.
Med udgangspunkt i et eksisterende fælleskab jeg kender, tænker jeg at Udviklingsområde 1, som Aarhus Kommunes står bag, bør tænkes som et fællesskab mellem den unge og den ældre generation. I mit drømmescenarie er der et godt mix af almindelige parcelhuse og aldreboliger, der er til at komme til for penge. Godt blandet sammen, så muligheden for at gøre brug af hinandens forskellige kompetencer, blomstrer og sikrer en stor diversitet i området.
I Odder kommune har men i dag et fantastisk velfungerende "Olle-kolle"-samfund i Hou, hvor ældre deler hverdagen sammen, og hjælper hinanden med hverdagens udfordinger.
Lad os tage en et skridt videre. Lad os blande generationerne, så den unge generation af børnefamilier, kommer til at leve side om side med den ældre generation. På den måde skaber vi en god mulighed for at vi kan hjælpe hinanden på tværs af generationer.
Men lad os gøre det klogt, ved at placere lejeboliger til den ældre generation, ind mellem grunde til parcelhusgrunde. På den måde fastholder vi diversiteten, og sikrer at generationer arbejder sammen i hverdagen.
0Kommentarer
  • børn og unge
  • voksne
  • +2

Bevar det grønne kig…

Ønske om at bevare det grønne kig ud over markerne fra Mejlby Forsamlingshus.
0Kommentarer
  • Foreninger og fællesskaber

Helhedsplan

Jeg er enormt spændt på at opleve den udvikling vores byer skal gennemgå de kommende år.
Jeg imødeser det med store forventninger.

Ude i den store verden etablerer man offentlig transport, infrastruktur, institutioner, idrætsfaciliteter, handel m.m. FØR man bygger. På den måde sælges grunde og fyldes lejemål hurtigere end hvis man realiserer projektet den anden vej rundt.
Jeg mener, at der skal etableres et bycentrum i Hårup. Jeg ved, at Rema1000 allerede nu er meget interesseret i at placere sig i vores lokalområde. Det bør være en meget lavthængende frugt at plukke.
Jeg synes, at det kunne være en rigtig spændende tilgang at lave nogle events - måske inde i Aarhus, universitetet eller på Skejby Sygehus, hvor man inviterer til ønske- og behovsmøder om mulighederne for bebyggelse. Skal vi tiltrække studerende, sundhedspersonale. Fra Skejby Sygehus osv., så er det oplevede behov et godt udgangspunkt. Snakker vi rækkehuse, bofællesskab-lignende byggeri eller? Hvad kan trække folk til.
Den offentlige transport skal udbygges. Det er kun et naturligt next step, at letbanen trækkes gennem Hårup og videre til Mejlby.
Endelig mener jeg, at der skal etableres en omfartsvej, så vi omleder den tunge transport fra at køre igennem byerne til eventuelt at køre udenom byerne østom fra eks. Mejlbyvej til Gl. Kaløvej.
Mange tanker og ideer og som sagt en rigtig god mavefornemmelse ift. den rejse vi skal på sammen fra landsbyer til forstad :-)
0Kommentarer
  • børn og unge
  • voksne
  • +9

Den Moderne Toftby

Den Moderne Toftby

En ny måde at bo tæt – med plads til at leve.

I århundreder blev landsbyer bygget omkring et enkelt princip: Huset og jorden hørte sammen. Hver gård havde sin toft — et nært jordstykke lige bag og ved siden af bygningen — hvor man dyrkede, byggede, reparerede, opbevarede og levede.

Den struktur skabte ikke bare effektive landsbyer. Den skabte fællesskaber, selvforsyning og en naturlig balance mellem privatliv og naboskab.

I dag bygger vi ofte det modsatte: parcelhuskvarterer uden funktionel jord, eller tætte boligområder uden mulighed for at sætte rødder i noget fysisk. Resultatet er steder, man bor — men sjældent steder, man hører til.

Den moderne toftby genopliver det gamle princip i en nutidig form.

Ikke som nostalgi. Men som fremtid.

Hver bolig får sin egen toft: et fleksibelt jordstykke direkte knyttet til huset. Stor nok til drivhus, værksted, køkkenhave, regnvandsopsamling, udekøkken, bier, høns eller små erhverv. Ikke bare en pyntelawn — men et aktivt rum for hverdagsliv.

Bebyggelsen organiseres som klynger fremfor rækker. Husene ligger tæt nok til at skabe liv og nærhed, men med deres tofter som grønne mellemrum og produktive bufferzoner. Biltrafik holdes i kanten, mens de indre rum prioriterer børn, stier, fællesværksteder og spontane møder.

Bydelen bliver dermed ikke blot et boligområde, men et lokalsamfund med lokal identitet og lokal produktion.

Arkitekturen kan være moderne, tæt og energieffektiv — men strukturen bygger på noget dybt menneskeligt: ønsket om at have sit eget sted i direkte forbindelse med jorden.

En moderne toftby er ikke et museum over fortiden.

Det er et bud på, hvordan fremtidens boligområder kan blive mere robuste, sociale og levende.
2Kommentarer
  • børn og unge
  • voksne
  • +2

Skov og vild natur

Vi mangler vild natur og mere skov i og omkring Hårup og Mejlby.
0Kommentarer
  • Vilde dyr og planter
  • Natur og grønne områder,

Mulighed for indkøb

Vi mangler et større indkøbsbutik, en Netto eller Rema 1000 som er i gåafstand.
0Kommentarer
  • Erhvervsdrivende
  • Butiksliv og arbejdspladser