lokal inddragelse
- Gennemkørende trafik
Mine tanker om forløbet på Lystrupvej.Nu har jeg skrevet, liket og delt og opfordret en masse af mine naboer til at gøre det samme. Så langt. Så godt;) Men……….
På den ene side er det dejligt at kunne nedfælde tankerne om infrastrukturen i sit lokalområde, og dele disse med andre fra vores lokalområde og måske en eller flere afdelinger i den magistrat der har ansvaret for udviklingen i området.
Men det er også lidt besynderligt. Underligt bagvendt. Måske kunne det være startet her i stedet. Lokalt. Ikke bare med at orientere om det vedtagne projekt, men med at spørge os direkte (grundejerforeninger, vejforeninger, m.m.) og lade os deltage aktivt i udviklingen af infrastrukturen for området. At dele erfaringerne fra os lokale på et tidligere tidspunkt og at lytte til vores argumenter som nogle, der ville kunne påvirke en beslutningsproces i virkeligheden.
Altså dele. Dele, - i stedet for at starte et kæmpeprojekt man ikke kendte enden på, og derfor heller ikke kunne planlægge for alvor. Kommunen valgte at bebygge et stort område i hakkede tidsforskudte perioder, med pillesætninger til diverse fundamenter så effektivt banket i gytjejorden, at billederne falder af væggene i mit hus og kaffen dirrer i min kaffekop. Og det føles som om det aldrig hører op. Nye etaper går i gang hele tiden. Og hvornår det slutter ved vi ikke. Ingen ved det! Ingen ved det overhovedet, og derfor kan man heller ikke planlægge en velfungerende infrastruktur. Det starter jo dér!!!
Men så informeredes vi på Vejlby Risskovs bibliotek og opfordredes så nydeligt og klart til at give vores mening til kende/input til Lystrupvej og områdets trafikforhold. Og det er sådan set fint nok. Men det der sker, og det er helt naturligt, når man vælger et dialogforum er, at dem man er i dialog med er alle andre end beslutningstagerne. I læser selvfølgeligt hvad vi har skrevet, - måske? Eller tæller likes eller samler på gode argumenter fra os , - forhåbentligt?
Men der opstår desværre i sådan et dialogforum et modsætningsforhold,- en slags konflikt mellem borgerne i og omkring Lystrupvej på den ene side, og trafikanterne fra Lystrup på den anden side, som rettelig burde være en konflikt mellem kommunen og alle os borgere.
Men her bliver det et os, - på Lystrupvej mod dem fra Lystrup. Hvor enhver hytter sit og sit eget område. Naturligvis. For vi vil alle gerne være glade for at bo dér hvor vi bor. Glade for at vi kan være med og deltage i hinandens liv og i det lokale arbejde i sportsforeninger o.lign. og være en del af demokratiet Danmark. Sammen og ikke i konflikt.
Men vi har ikke haft dialogen med dem, der har planlagt området for alvor. Vi er ikke blevet præsenteret for en helhedsplan med skoler, børneinstitutioner, mv. såvel som infrastruktur og med de trafikforhold der skal til for at området kan fungere. Vi har set lokalplaner blive ændret og
Stadsarkitektens styrende pen har været aldeles fraværende. Sådan er det i hvert oplevet.
Jeg håber en dag, at der er nogen der inviterer mig til kaffe på rådhuset, og forklarer baggrunden for diverse aftaler der laves og som påvirker vores lokalområde. Hvorfor bygherrer kan betale for lysreguleringer? Er det dem der bestemmer hvor de skal ligge? Eller hvad får de for det? Hvordan indgår man aftaler, som ingen er hørt om? Det er i hvert fald noget, jeg synes er meget svært at begribe. Jeg vil gerne forstå, hvis nogen gad og forklare! Og så vil jeg gerne inddrages før det er for sent. Tak!
På den ene side er det dejligt at kunne nedfælde tankerne om infrastrukturen i sit lokalområde, og dele disse med andre fra vores lokalområde og måske en eller flere afdelinger i den magistrat der har ansvaret for udviklingen i området.
Men det er også lidt besynderligt. Underligt bagvendt. Måske kunne det være startet her i stedet. Lokalt. Ikke bare med at orientere om det vedtagne projekt, men med at spørge os direkte (grundejerforeninger, vejforeninger, m.m.) og lade os deltage aktivt i udviklingen af infrastrukturen for området. At dele erfaringerne fra os lokale på et tidligere tidspunkt og at lytte til vores argumenter som nogle, der ville kunne påvirke en beslutningsproces i virkeligheden.
Altså dele. Dele, - i stedet for at starte et kæmpeprojekt man ikke kendte enden på, og derfor heller ikke kunne planlægge for alvor. Kommunen valgte at bebygge et stort område i hakkede tidsforskudte perioder, med pillesætninger til diverse fundamenter så effektivt banket i gytjejorden, at billederne falder af væggene i mit hus og kaffen dirrer i min kaffekop. Og det føles som om det aldrig hører op. Nye etaper går i gang hele tiden. Og hvornår det slutter ved vi ikke. Ingen ved det! Ingen ved det overhovedet, og derfor kan man heller ikke planlægge en velfungerende infrastruktur. Det starter jo dér!!!
Men så informeredes vi på Vejlby Risskovs bibliotek og opfordredes så nydeligt og klart til at give vores mening til kende/input til Lystrupvej og områdets trafikforhold. Og det er sådan set fint nok. Men det der sker, og det er helt naturligt, når man vælger et dialogforum er, at dem man er i dialog med er alle andre end beslutningstagerne. I læser selvfølgeligt hvad vi har skrevet, - måske? Eller tæller likes eller samler på gode argumenter fra os , - forhåbentligt?
Men der opstår desværre i sådan et dialogforum et modsætningsforhold,- en slags konflikt mellem borgerne i og omkring Lystrupvej på den ene side, og trafikanterne fra Lystrup på den anden side, som rettelig burde være en konflikt mellem kommunen og alle os borgere.
Men her bliver det et os, - på Lystrupvej mod dem fra Lystrup. Hvor enhver hytter sit og sit eget område. Naturligvis. For vi vil alle gerne være glade for at bo dér hvor vi bor. Glade for at vi kan være med og deltage i hinandens liv og i det lokale arbejde i sportsforeninger o.lign. og være en del af demokratiet Danmark. Sammen og ikke i konflikt.
Men vi har ikke haft dialogen med dem, der har planlagt området for alvor. Vi er ikke blevet præsenteret for en helhedsplan med skoler, børneinstitutioner, mv. såvel som infrastruktur og med de trafikforhold der skal til for at området kan fungere. Vi har set lokalplaner blive ændret og
Stadsarkitektens styrende pen har været aldeles fraværende. Sådan er det i hvert oplevet.
Jeg håber en dag, at der er nogen der inviterer mig til kaffe på rådhuset, og forklarer baggrunden for diverse aftaler der laves og som påvirker vores lokalområde. Hvorfor bygherrer kan betale for lysreguleringer? Er det dem der bestemmer hvor de skal ligge? Eller hvad får de for det? Hvordan indgår man aftaler, som ingen er hørt om? Det er i hvert fald noget, jeg synes er meget svært at begribe. Jeg vil gerne forstå, hvis nogen gad og forklare! Og så vil jeg gerne inddrages før det er for sent. Tak!
Tilføj ny kommentar