Indsigelse mod muligt etagebyggeri mellem Paludan-Müllers Vej og Katrinebjergvej
- Lokale forhold
- Trafik
- Etagebebyggelse
- Højhus
Det svækker forudsigeligheden og tilliden til den kommunale planlægning, hvis kommunen gentagne gange ændrer grundlæggende rammer gennem nye lokalplaner. Bør kommunen anvende en ny lokalplan som et rent ”løfteværktøj” for et projekt, der ellers ikke kan realiseres? Hvorfor er den eksisterende ramme ikke længere den rette? Og hvorfor er et højhus – et tårn – planmæssigt bedre netop på dette sted? Er højden nødvendig og rimelig? Hvorfor skal de hensyn, som kommunen tidligere og fortsat har anset for væsentlige, tilsidesættes? Hvad er det konkret, der har ændret sig?
Projektet giver anledning til en række alvorlige bekymringer:
• Øget trafik- og parkeringspres på de omkringliggende villaveje.
• Brud med gældende planrammer.
• Manglende dokumentation for skygge-, indbliks- og øvrige nabokonsekvenser.
Hvis kommunen igen ændrer lokalplanen for at muliggøre et større byggeri, sender det et signal om, at gældende planer ikke har reel værdi. Lokalplanerne såvel som kommuneudviklingsplanerne skal skabe forudsigelighed for borgerne.
Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal kommuneplanen afspejle kommunalbestyrelsens prioriteringer for arealanvendelsen. Ved væsentlige og modstridende interesser skal kommunen forklare og begrunde, hvordan hensynene er afvejet mod hinanden. Det kan ikke være tilstrækkeligt at henvise til ambitioner om ”attraktiv ankomst”, ”arkitektonisk kvalitet” og ”fællesskaber”. Der må stilles krav om dokumentation for, hvorfor et tårn på 14+ etager netop her er hensigtsmæssigt, og hvorfor naboernes interesser i trafikale forhold, parkering, skygge, indblik og områdets skala ikke vejer tungere.
Over de seneste år er indbyggertallet i Christians Sogn steget markant og Katrinebjerg har med allerede etablerede og igangværende højhusbyggerier taget en stor del af tilvæksten. Det har medført omfattende trafikale udfordringer. Vi oplever allerede i dag, at mange beboere fra nyere byggerier parkerer på de omkringliggende villaveje, fordi parkeringsmulighederne i byggerierne er utilstrækkelige eller for dyre. Yderligere boliger vil øge presset yderligere.
Materialet anfører, at tårnet på 14+ etager skal ”markere ankomsten” og skabe en ”smukkere ankomst” til det centrale Aarhus. Men netop når en bygning skal fungere som et markeringspunkt i byens ankomstzone, er der ikke tale om et neutralt element. Tværtimod er der tale om et bevidst og dominerende greb i bybilledet. Jo mere markant bygningen tænkes at være, desto større er kommunens pligt til at dokumentere, at gevinsten for byen overstiger de ulemper, som påføres de nærmeste naboer. Kommunen opfordres derfor til grundigt at vurdere, om projektets højde og volumen er nødvendig og rimelig i forhold til områdets karakter, de eksisterende naboer og de gener, som projektet vil medføre. Vi mener grundlæggende ikke, at det er rimeligt at områdets beboere skal leve med de trafikale gener, skyggepåvirkninger mm. som (endnu) et højhus medfølger, når man i stedet kan væge at bygge lavere.
Vi finder det særligt problematisk, at kommunen overvejer at give tilladelse til et højhus på et sted, hvor de trafikale forhold allerede i dag opleves som stærkt belastede. Bygherre anvender direkte den eksisterende trafikstøj som argument for bebyggelsens udformning og som begrundelse for at etablere et afskærmet gårdrum. Dermed anerkendes det, at trafikken allerede nu udgør en betydelig belastning, og at lokaliteten er trafikal sårbar.
Hvor er den samlede trafikanalyse for området, herunder de tidligere etaper? Hvor er dokumentationen for hvor meget yderligere boliger og et højhus forværrer trafikafviklingen på Katrinebjergvej, øger antallet af konfliktpunkter og reducerer fremkommeligheden og sikkerheden for cyklister, fodgængere og skole- samt institutionsrelaterede ture? Allerede nu oplever beboerne på Dybkærvej at det er vanskeligt at komme ud på Karinebjergvej fordi der ofte er kø ved udkørslen til Paludan Müllers vej.
De trafikale hensyn bør ikke være et sidehensyn som afklares med tiden – de er helt centrale i denne sag. Kommunen bør derfor ikke vedtage nye planrammer, før der foreligger en samlet dokumentation for, hvordan yderligere boliger påvirker trafikafvikling, svingbevægelser, cykelsikkerhed, forholdene ved adgangsvejen langs områdets østlige afgrænsning samt de kumulative effekter af de tidligere etaper i Katrinebjerg-udbygningen.
I forbindelse med beboermødet den 10. juni havde mange af områdets beboere håbet på at blive fremlagt for forskellige vurderinger af de trafikale konsekvenser af byggeriet (med de forbehold der måtte være ved dette). Det var derfor skuffende at medarbejderne fra mobilitet ikke kunne sige noget konkret om de formodede trafikale konsekvenser af byggeriet i området ligesom der også blev fortalt, at det endnu ikke var besluttet hvordan bilerne skulle køre til og fra området.
Parkeringsforholdene giver ligeledes anledning til en selvstændig og alvorlig bekymring. Det fremgår af materialet, at projektet vil placere ”den størst mulige andel” af parkeringspladserne i konstruktion under gårdrummet, samtidig med at der henvises til zone 1-p-normen. Men et centralt forhold mangler: Der foreligger ingen dokumentation for, at denne norm faktisk vil fungere i praksis for netop denne boligtype og dette område.
Hvis parkeringspladserne i kælderen bliver betalingspladser, eller hvis antallet af pladser opleves som utilstrækkeligt i forhold til den reelle bilefterspørgsel, er der en nærliggende risiko for, at parkeringen flytter ud på de omkringliggende villaveje. Det ses fx at mange af beboerne på nabomatriklen (Nabolaget) ikke benytter parkeringskælderen fordi det er betalingsparkering og at man i stedet parkerer på de omkringliggende veje. Bygherre bliver nødt til at forholde sig til denne problematik. Vi er ikke klar over hvilke krav man som kommune kan stille til parkeringsforholdene i nybyggeri, men vil anbefale at det skal være så lukrativt for beboerne i det nye byggeri at bruge deres egne parkeringspladser at bilerne ikke ender med at parkere i de omkringliggende områder.
Parkerede biler på Møllevangs allé (mellem Brendstrupvej og Katrinebjergvej) betyder på nuværende tidspunkt at bilerne har meget svært ved at passere hinanden da der reelt set kun er et farbart spor. Vi vurderer, at dette danner et dårligt grundlag for at bilisterne som kører fra Brendstrupvej kan tilgå det foreslåede nybyggeri.
Aarhus Kommune har historisk ført en højhuspolitik, hvor høje bygninger kun skulle muliggøres, når de var planmæssigt velbegrundede og tilførte byen en dokumenterbar kvalitet. Et højhus tilfører ikke i sig selv området kvalitet, blot fordi det er højt eller kan markere en ”ankomst”. Tværtimod. Kommunen bør fastholde, at udvikling også skal være rimelig over for de mennesker, der allerede bor i området, og over for den planmæssige forudsigelighed, som gældende planer skal sikre.
Vi opfordrer derfor Aarhus Kommune til at afvise et højhus på denne grund i den skitserede form. Hvis kommunen alligevel vælger at arbejde videre med projektet, bør den som minimum kræve en langt mere robust dokumentation end den foreliggende skitse. Dette bør som minimum omfatte:
• En samlet trafik- og parkeringsanalyse for hele Katrinebjerg-området, der inkluderer konsekvenserne af både igangværende og kommende byggeprojekter.
• Skygge- og indbliksstudier fra reelle nabostandpunkter .
• En kumulativ vurdering af de tidligere etaper i områdets udvikling.
• En tydelig planmæssig begrundelse for, hvorfor et højhus er nødvendigt netop på denne grund.
Uden denne dokumentation bør projektet afvises både fagligt og politisk.
Bestyrelsen vejforeningen, Myggenæsvej
Peter Moe Astrup
Michael Winkel
Asger Lunde
Knud Lehmann Jensen
Søren Stilling
Projektet giver anledning til en række alvorlige bekymringer:
• Øget trafik- og parkeringspres på de omkringliggende villaveje.
• Brud med gældende planrammer.
• Manglende dokumentation for skygge-, indbliks- og øvrige nabokonsekvenser.
Hvis kommunen igen ændrer lokalplanen for at muliggøre et større byggeri, sender det et signal om, at gældende planer ikke har reel værdi. Lokalplanerne såvel som kommuneudviklingsplanerne skal skabe forudsigelighed for borgerne.
Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal kommuneplanen afspejle kommunalbestyrelsens prioriteringer for arealanvendelsen. Ved væsentlige og modstridende interesser skal kommunen forklare og begrunde, hvordan hensynene er afvejet mod hinanden. Det kan ikke være tilstrækkeligt at henvise til ambitioner om ”attraktiv ankomst”, ”arkitektonisk kvalitet” og ”fællesskaber”. Der må stilles krav om dokumentation for, hvorfor et tårn på 14+ etager netop her er hensigtsmæssigt, og hvorfor naboernes interesser i trafikale forhold, parkering, skygge, indblik og områdets skala ikke vejer tungere.
Over de seneste år er indbyggertallet i Christians Sogn steget markant og Katrinebjerg har med allerede etablerede og igangværende højhusbyggerier taget en stor del af tilvæksten. Det har medført omfattende trafikale udfordringer. Vi oplever allerede i dag, at mange beboere fra nyere byggerier parkerer på de omkringliggende villaveje, fordi parkeringsmulighederne i byggerierne er utilstrækkelige eller for dyre. Yderligere boliger vil øge presset yderligere.
Materialet anfører, at tårnet på 14+ etager skal ”markere ankomsten” og skabe en ”smukkere ankomst” til det centrale Aarhus. Men netop når en bygning skal fungere som et markeringspunkt i byens ankomstzone, er der ikke tale om et neutralt element. Tværtimod er der tale om et bevidst og dominerende greb i bybilledet. Jo mere markant bygningen tænkes at være, desto større er kommunens pligt til at dokumentere, at gevinsten for byen overstiger de ulemper, som påføres de nærmeste naboer. Kommunen opfordres derfor til grundigt at vurdere, om projektets højde og volumen er nødvendig og rimelig i forhold til områdets karakter, de eksisterende naboer og de gener, som projektet vil medføre. Vi mener grundlæggende ikke, at det er rimeligt at områdets beboere skal leve med de trafikale gener, skyggepåvirkninger mm. som (endnu) et højhus medfølger, når man i stedet kan væge at bygge lavere.
Vi finder det særligt problematisk, at kommunen overvejer at give tilladelse til et højhus på et sted, hvor de trafikale forhold allerede i dag opleves som stærkt belastede. Bygherre anvender direkte den eksisterende trafikstøj som argument for bebyggelsens udformning og som begrundelse for at etablere et afskærmet gårdrum. Dermed anerkendes det, at trafikken allerede nu udgør en betydelig belastning, og at lokaliteten er trafikal sårbar.
Hvor er den samlede trafikanalyse for området, herunder de tidligere etaper? Hvor er dokumentationen for hvor meget yderligere boliger og et højhus forværrer trafikafviklingen på Katrinebjergvej, øger antallet af konfliktpunkter og reducerer fremkommeligheden og sikkerheden for cyklister, fodgængere og skole- samt institutionsrelaterede ture? Allerede nu oplever beboerne på Dybkærvej at det er vanskeligt at komme ud på Karinebjergvej fordi der ofte er kø ved udkørslen til Paludan Müllers vej.
De trafikale hensyn bør ikke være et sidehensyn som afklares med tiden – de er helt centrale i denne sag. Kommunen bør derfor ikke vedtage nye planrammer, før der foreligger en samlet dokumentation for, hvordan yderligere boliger påvirker trafikafvikling, svingbevægelser, cykelsikkerhed, forholdene ved adgangsvejen langs områdets østlige afgrænsning samt de kumulative effekter af de tidligere etaper i Katrinebjerg-udbygningen.
I forbindelse med beboermødet den 10. juni havde mange af områdets beboere håbet på at blive fremlagt for forskellige vurderinger af de trafikale konsekvenser af byggeriet (med de forbehold der måtte være ved dette). Det var derfor skuffende at medarbejderne fra mobilitet ikke kunne sige noget konkret om de formodede trafikale konsekvenser af byggeriet i området ligesom der også blev fortalt, at det endnu ikke var besluttet hvordan bilerne skulle køre til og fra området.
Parkeringsforholdene giver ligeledes anledning til en selvstændig og alvorlig bekymring. Det fremgår af materialet, at projektet vil placere ”den størst mulige andel” af parkeringspladserne i konstruktion under gårdrummet, samtidig med at der henvises til zone 1-p-normen. Men et centralt forhold mangler: Der foreligger ingen dokumentation for, at denne norm faktisk vil fungere i praksis for netop denne boligtype og dette område.
Hvis parkeringspladserne i kælderen bliver betalingspladser, eller hvis antallet af pladser opleves som utilstrækkeligt i forhold til den reelle bilefterspørgsel, er der en nærliggende risiko for, at parkeringen flytter ud på de omkringliggende villaveje. Det ses fx at mange af beboerne på nabomatriklen (Nabolaget) ikke benytter parkeringskælderen fordi det er betalingsparkering og at man i stedet parkerer på de omkringliggende veje. Bygherre bliver nødt til at forholde sig til denne problematik. Vi er ikke klar over hvilke krav man som kommune kan stille til parkeringsforholdene i nybyggeri, men vil anbefale at det skal være så lukrativt for beboerne i det nye byggeri at bruge deres egne parkeringspladser at bilerne ikke ender med at parkere i de omkringliggende områder.
Parkerede biler på Møllevangs allé (mellem Brendstrupvej og Katrinebjergvej) betyder på nuværende tidspunkt at bilerne har meget svært ved at passere hinanden da der reelt set kun er et farbart spor. Vi vurderer, at dette danner et dårligt grundlag for at bilisterne som kører fra Brendstrupvej kan tilgå det foreslåede nybyggeri.
Aarhus Kommune har historisk ført en højhuspolitik, hvor høje bygninger kun skulle muliggøres, når de var planmæssigt velbegrundede og tilførte byen en dokumenterbar kvalitet. Et højhus tilfører ikke i sig selv området kvalitet, blot fordi det er højt eller kan markere en ”ankomst”. Tværtimod. Kommunen bør fastholde, at udvikling også skal være rimelig over for de mennesker, der allerede bor i området, og over for den planmæssige forudsigelighed, som gældende planer skal sikre.
Vi opfordrer derfor Aarhus Kommune til at afvise et højhus på denne grund i den skitserede form. Hvis kommunen alligevel vælger at arbejde videre med projektet, bør den som minimum kræve en langt mere robust dokumentation end den foreliggende skitse. Dette bør som minimum omfatte:
• En samlet trafik- og parkeringsanalyse for hele Katrinebjerg-området, der inkluderer konsekvenserne af både igangværende og kommende byggeprojekter.
• Skygge- og indbliksstudier fra reelle nabostandpunkter .
• En kumulativ vurdering af de tidligere etaper i områdets udvikling.
• En tydelig planmæssig begrundelse for, hvorfor et højhus er nødvendigt netop på denne grund.
Uden denne dokumentation bør projektet afvises både fagligt og politisk.
Bestyrelsen vejforeningen, Myggenæsvej
Peter Moe Astrup
Michael Winkel
Asger Lunde
Knud Lehmann Jensen
Søren Stilling
Tilføj ny kommentar
Hilsen beboer på Thorshavnsgade
Hilsen endnu en beboer på Thorshavnsgade