vision HÅRUP - MEJLBY
- Byvækst
VISION FOR FREMTIDENS HÅRUP OG MEJLBY
Der findes vel ikke en objektiv standard for livskvalitet, som deles af alle mennesker i landet. Derfor kan man godt have gavn af at vide, hvad der virker for andre og måske kan vi som samfund tænke livskvalitet ind i vores beslutninger?
Din hverdag påvirkes i høj grad af, hvor og hvordan du bor. Din adfærd og dit aktivitetsniveau afhænger af, om du bor i en lejlighed på femte sal, i et villakvarter eller omgivet af marker. Det påvirker hvor meget du taler med dine naboer, om du vælger cyklen, bilen eller går. Samtidig har ejerformen betydning for din mulighed for at forme dit hjem efter dine ønsker. Undersøgelser viser, at vi danskere opholder os 80 – 90% af tiden indendørs, så det er ikke mærkeligt, at vi påvirkes af de fysiske rammer.
Mange forestiller sig livet på landet som præget af nærhed, omsorg og et trygt fællesskab, hvor alle kender alle. Der er lokale ildsjæle, et aktivt foreningsliv, vejfester, naboskab og virkelyst.
Så med det i mente må den fælles vision være at bidrage til et samfund, hvor det bebyggede miljø understøtter ”Det gode liv”, skaber sammenhængskraft og danner rammer for naboskab.
Og det er sikkert lettere sagt end gjort!
Men mine ønsker til en udvikling her vil være at bevare landsbystrukturen - selv om landsbyerne kan blive temmelig store. Udvid mod vest og øst og mindre mod syd og nord. Byerne bør ikke bygges sammen langs vejene!
Definer nogle bycentre eller torve (lidt væk fra Mejlbyvej) til butikker, forsamlingshus, liberale erhverv og parkering.
Tætte bebyggelser og flere etagers boliger placeres centralt. Villaer og større parceller (f.eks erhverv) placeres længere ude. Ved at tilbyde forskellige størrelser og priser på boenhederne tiltrækkes ressourcestærke borgere og erhvervsliv. Og den socialt kapital fastholdes.
Skab åbenhed i bebyggelsen med transekter ud til det åbne land, hvor man kan få naturen langt ind i byen og grønne oaser og aktiviteter langs disse. Dette gælder især ved område 1 og 2, hvor man kan få udkik til Balshøj og engen mod Todbjerg. I forlængelse af disse transekter kan udsigten forlænges med golfbane eller andre sports - og fritidsaktiviteter.
De ubebyggede transekter kan stadig være en del af infrastrukturen med stier, veje og legepladser. Den passerer måske hen over torvet . Det er måske også her, der er plads til det store partytelt til byfesten under de høje opstammede træer! Meget er muligt - bare ideen tidligt er fastlagt i lokalplanen.
Adgangsmulighederne til naturen bør altså fastholdes - naturen er en oplevelsesvare!
Landsbyens kulturhistoriske værdier skal bevares for at tilbyde nye, identitets-bærende bosætningsmuligheder. Funktionstømte landbrugsbygninger bør få ny anvendelse, og de overflødige rives ned. Udtjente avlsbygninger kan f.eks. omdannes til kontorfællesskaber, hvor små virksomheder kan blive kolleger med hinanden og sidde sammen med fælles sekretær og frokostordning. Kulturarven tilfører netop den historiske kontinuitet og ægthed til landsbyen.
Skal landsbyerne ikke afvikles, må vi udvikle dem og gøre en aktiv indsats, både lokalt og kommunalt. Livet på landet skal kunne leves på det moderne samfunds præmisser. Arbejder vi målrettet og tænker os om, har landsbyen også sin berettigelse i de næste 100 år.
Der findes vel ikke en objektiv standard for livskvalitet, som deles af alle mennesker i landet. Derfor kan man godt have gavn af at vide, hvad der virker for andre og måske kan vi som samfund tænke livskvalitet ind i vores beslutninger?
Din hverdag påvirkes i høj grad af, hvor og hvordan du bor. Din adfærd og dit aktivitetsniveau afhænger af, om du bor i en lejlighed på femte sal, i et villakvarter eller omgivet af marker. Det påvirker hvor meget du taler med dine naboer, om du vælger cyklen, bilen eller går. Samtidig har ejerformen betydning for din mulighed for at forme dit hjem efter dine ønsker. Undersøgelser viser, at vi danskere opholder os 80 – 90% af tiden indendørs, så det er ikke mærkeligt, at vi påvirkes af de fysiske rammer.
Mange forestiller sig livet på landet som præget af nærhed, omsorg og et trygt fællesskab, hvor alle kender alle. Der er lokale ildsjæle, et aktivt foreningsliv, vejfester, naboskab og virkelyst.
Så med det i mente må den fælles vision være at bidrage til et samfund, hvor det bebyggede miljø understøtter ”Det gode liv”, skaber sammenhængskraft og danner rammer for naboskab.
Og det er sikkert lettere sagt end gjort!
Men mine ønsker til en udvikling her vil være at bevare landsbystrukturen - selv om landsbyerne kan blive temmelig store. Udvid mod vest og øst og mindre mod syd og nord. Byerne bør ikke bygges sammen langs vejene!
Definer nogle bycentre eller torve (lidt væk fra Mejlbyvej) til butikker, forsamlingshus, liberale erhverv og parkering.
Tætte bebyggelser og flere etagers boliger placeres centralt. Villaer og større parceller (f.eks erhverv) placeres længere ude. Ved at tilbyde forskellige størrelser og priser på boenhederne tiltrækkes ressourcestærke borgere og erhvervsliv. Og den socialt kapital fastholdes.
Skab åbenhed i bebyggelsen med transekter ud til det åbne land, hvor man kan få naturen langt ind i byen og grønne oaser og aktiviteter langs disse. Dette gælder især ved område 1 og 2, hvor man kan få udkik til Balshøj og engen mod Todbjerg. I forlængelse af disse transekter kan udsigten forlænges med golfbane eller andre sports - og fritidsaktiviteter.
De ubebyggede transekter kan stadig være en del af infrastrukturen med stier, veje og legepladser. Den passerer måske hen over torvet . Det er måske også her, der er plads til det store partytelt til byfesten under de høje opstammede træer! Meget er muligt - bare ideen tidligt er fastlagt i lokalplanen.
Adgangsmulighederne til naturen bør altså fastholdes - naturen er en oplevelsesvare!
Landsbyens kulturhistoriske værdier skal bevares for at tilbyde nye, identitets-bærende bosætningsmuligheder. Funktionstømte landbrugsbygninger bør få ny anvendelse, og de overflødige rives ned. Udtjente avlsbygninger kan f.eks. omdannes til kontorfællesskaber, hvor små virksomheder kan blive kolleger med hinanden og sidde sammen med fælles sekretær og frokostordning. Kulturarven tilfører netop den historiske kontinuitet og ægthed til landsbyen.
Skal landsbyerne ikke afvikles, må vi udvikle dem og gøre en aktiv indsats, både lokalt og kommunalt. Livet på landet skal kunne leves på det moderne samfunds præmisser. Arbejder vi målrettet og tænker os om, har landsbyen også sin berettigelse i de næste 100 år.
Tilføj ny kommentar