Solcelleanlæg kilet ind i bevaringsværdigt ådalslandskab - projektet bør ikke fremmes
- Projekt
Vi bor i Hertha ved Herskind i Skanderborg Kommune, på nordsiden af Lyngbygård Ådal, med udsigt mod syd ned over ådalen mod projektområdet nord for Hørslevbol. Vi bakker op om den grønne omstilling, men mener, at placeringen her er helt forkert, og at projektet strider direkte mod Aarhus Kommunes egne landskabsudpegninger. Vi mener derfor primært, at projektet ikke bør fremmes. Fremmes det alligevel, skal en række forhold belyses grundigt i miljøkonsekvensvurderingen (VVM) og miljøvurderingen, før der tages stilling.
1. LANDSKAB — anlægget er kilet ind i det bevaringsværdige landskab
Projektområdet ligger op til og kilet ind i Lyngbygård Ådal, som i Aarhus Kommuneplan 2025 er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Retningslinje 6.4.1 fastslår, at bevaringsværdige landskaber skal "bevares, beskyttes og styrkes" og "som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg" - og bemærkningen præciserer, at "byggeri og anlæg" udtrykkeligt omfatter tekniske anlæg. Indledningen til retningslinje 6.4 fastslår desuden, at målet er, at "ådalene og kysten friholdes for byggeri og anlæg".
På ansøgers (Hørslev Solar Park ApS) eget kortbilag er byggefelt 1 og 2 tegnet helt op til grænsen for det vedtagne bevaringsværdige landskab. Grænsen for udpegningen virker med andre ord til, at være brugt som en streg, man har fyldt arealet helt op til — i stedet for at lade landskabshensynet bestemme, hvor og hvor meget der placeres.
Et anlæg på ca. 42,5 ha kilet ind i selve ådalsrummet forringer væsentligt oplevelsen af det bevaringsværdige landskab som helhed. En grænselinje på et kort standser ikke den visuelle påvirkning på tværs af dalen.
Retningslinje 6.4.4 er også relevant: ved anlæg med "visuel påvirkning i en større skala" skal der tages særligt hensyn til de større sammenhængende landskaber, som "typisk går på tværs af kommunegrænserne".
Ansøgers kortbilag viser afskærmende beplantningsbælter langs anlægget. Sådan beplantning kan sløre anlægget set vandret fra veje og naboer i samme niveau, men den er uden effekt set fra den modstående, højere dalside ved fx Herskind/Hertha, hvorfra man ser hen over beplantningen og ned på panelfladerne i dalrummet. Vi anmoder om, at den visuelle vurdering - og genskinsvurderingen, jf. punkt 2 — udtrykkeligt tager højde for terrænforskellen og ikke lægger til grund, at beplantningsbælter afskærmer anlægget fra de højereliggende omgivelser.
Kilder:
- Aarhus Kommuneplan 2025, retningslinje 6.4 Landskabernes bevaringsværdier (særligt 6.4.1 og 6.4.4): https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/30#/136597
- Projektets kortbilag (byggefelter og udpegninger): https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Kort%20til%20projektside_opdateret_A3.pdf
2. GENSKIN / BLÆNDING
Genskin fra solpaneler skal vurderes konkret i miljøvurderingen. Den mest kritiske geometri opstår, når observatøren ligger højere og ser hen over panelerne fra den modsatte dalside, som det er tilfældet fra vores side af ådalen. Vi anmoder om, at der udføres en egentlig genskinsanalyse med observationspunkter ved Herskind/Hertha på den højere, nordlige dalside.
3. NATUR OG DYRELIV
Den genoprettede Lyngbygård Ådal med å, søer, våde enge, levende hegn og skovbryn er et oplagt levested og fourageringsområde for dyreliv, herunder flagermus, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 29 a. Miljøstyrelsens og DCE/Aarhus Universitets forvaltningsgrundlag anbefaler, at store solcelleanlæg ikke placeres i eller tæt på gode levesteder for flagermus, herunder skove samt tørre og våde naturområder og lavbundsområder - som findes netop her.
Vi anmoder om, at der gennemføres en standardiseret undersøgelse af flagermus og øvrigt beskyttet dyreliv efter DCE's/Miljøstyrelsens anbefalinger, samt en vurdering af påvirkningen af de udpegede økologiske forbindelser, før planen vedtages.
Kilder:
- DCE/Aarhus Universitet om flagermus og solceller (interview med seniorrådgiver Morten Elmeros), TV2 Østjylland: https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/flagermus-er-ikke-vilde-med-solceller
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, notat om flagermus og solceller (bilag IV-håndbogen): https://sgavmst.dk/nyheder/2025/februar/notat-om-vindmoeller-flagermus-og-solceller
4. SAMLET OG KUMULATIV PÅVIRKNING
Projektet omfatter ud over solpanelerne også batterianlæg og transformerstation. Den samlede tekniske belastning skal indgå i vurderingen af anlæggets påvirkning af landskabet. Dertil kommer, at Energinets kommende 400 kV-anlæg (trace og arealreservation) berører samme dalrum. Vi anmoder om, at miljøvurderingen belyser de samlede kumulative effekter af solcelleanlæg, batteri/transformer og Energinets anlæg i ét og samme ådalslandskab, frem for at vurdere solcelleanlægget isoleret.
Kilde:
- Energinet, 400 kV-forbindelse Aarhus–Aabenraa: https://energinet.dk/aarhus-aabenraa/
5. PÅVIRKNING PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSEN
De landskabelige og visuelle påvirkninger rammer i høj grad også borgere i Skanderborg Kommune på den modsatte, nordlige dalside. Som naboer er vi berettigede til at deltage, og påvirkninger, der krydser kommunegrænsen, skal indgå i vurderingen.
Det er værd at bemærke, at landskabet på Skanderborg-siden - fra vores bebyggelse og ned mod ådalen - er udpeget som område af særlig landskabelig interesse i Skanderborg Kommuneplan 2025-2036 (retningslinje 4.4.1). Retningslinjen fastslår, at sådanne landskaber "som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg, der forringer eller forstyrrer landskabets karakter og oplevelsesværdier". Det samme ådalslandskab, som én kommune således beskytter mod tekniske anlæg, risikerer at blive markant visuelt forringet af et stort teknisk anlæg placeret på den anden side af kommunegrænsen.
Vi retter herfra henvendelse til Skanderborg Kommune for at høre kommunens vurdering af den tværkommunale landskabspåvirkning, og vi anmoder Aarhus Kommune om, at denne påvirkning — og sammenhængen med Skanderborgs egen landskabsudpegning - vurderes udtrykkeligt.
Kilder:
- Skanderborg Kommuneplan 2025-2036, retningslinje 4.4 Landskab (særligt 4.4.1 Landskabelige interesser): https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/60#/26764
SAMLET
Anlægget placeres op til og kilet ind i et bevaringsværdigt ådalslandskab, som efter Aarhus Kommunes egne retningslinjer som udgangspunkt skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Projektet fremstår drevet af, hvor mange solceller man kan placere op til de beskyttede grænser, snarere end af de landskabs- og naturhensyn, som Aarhus Kommuneplan 2025 lægger op til. Vi anmoder derfor primært om, at Aarhus Kommune ikke fremmer projektet - med henvisning til kommunens egne udpegninger for området og til den tværkommunale landskabspåvirkning.
Fremmes projektet alligevel, anmoder vi om, at ovenstående forhold — landskab, genskin, natur og dyreliv, kumulative effekter og den tværkommunale påvirkning — belyses grundigt i VVM og miljøvurdering. Vi vil naturligvis også fremsætte og uddybe disse forhold i en offentlig høringsperiode, såfremt projektet fremmes og et plangrundlag med miljørapport fremlægges.
Med venlig hilsen
Rudi Bragt
1. LANDSKAB — anlægget er kilet ind i det bevaringsværdige landskab
Projektområdet ligger op til og kilet ind i Lyngbygård Ådal, som i Aarhus Kommuneplan 2025 er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Retningslinje 6.4.1 fastslår, at bevaringsværdige landskaber skal "bevares, beskyttes og styrkes" og "som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg" - og bemærkningen præciserer, at "byggeri og anlæg" udtrykkeligt omfatter tekniske anlæg. Indledningen til retningslinje 6.4 fastslår desuden, at målet er, at "ådalene og kysten friholdes for byggeri og anlæg".
På ansøgers (Hørslev Solar Park ApS) eget kortbilag er byggefelt 1 og 2 tegnet helt op til grænsen for det vedtagne bevaringsværdige landskab. Grænsen for udpegningen virker med andre ord til, at være brugt som en streg, man har fyldt arealet helt op til — i stedet for at lade landskabshensynet bestemme, hvor og hvor meget der placeres.
Et anlæg på ca. 42,5 ha kilet ind i selve ådalsrummet forringer væsentligt oplevelsen af det bevaringsværdige landskab som helhed. En grænselinje på et kort standser ikke den visuelle påvirkning på tværs af dalen.
Retningslinje 6.4.4 er også relevant: ved anlæg med "visuel påvirkning i en større skala" skal der tages særligt hensyn til de større sammenhængende landskaber, som "typisk går på tværs af kommunegrænserne".
Ansøgers kortbilag viser afskærmende beplantningsbælter langs anlægget. Sådan beplantning kan sløre anlægget set vandret fra veje og naboer i samme niveau, men den er uden effekt set fra den modstående, højere dalside ved fx Herskind/Hertha, hvorfra man ser hen over beplantningen og ned på panelfladerne i dalrummet. Vi anmoder om, at den visuelle vurdering - og genskinsvurderingen, jf. punkt 2 — udtrykkeligt tager højde for terrænforskellen og ikke lægger til grund, at beplantningsbælter afskærmer anlægget fra de højereliggende omgivelser.
Kilder:
- Aarhus Kommuneplan 2025, retningslinje 6.4 Landskabernes bevaringsværdier (særligt 6.4.1 og 6.4.4): https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/30#/136597
- Projektets kortbilag (byggefelter og udpegninger): https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Kort%20til%20projektside_opdateret_A3.pdf
2. GENSKIN / BLÆNDING
Genskin fra solpaneler skal vurderes konkret i miljøvurderingen. Den mest kritiske geometri opstår, når observatøren ligger højere og ser hen over panelerne fra den modsatte dalside, som det er tilfældet fra vores side af ådalen. Vi anmoder om, at der udføres en egentlig genskinsanalyse med observationspunkter ved Herskind/Hertha på den højere, nordlige dalside.
3. NATUR OG DYRELIV
Den genoprettede Lyngbygård Ådal med å, søer, våde enge, levende hegn og skovbryn er et oplagt levested og fourageringsområde for dyreliv, herunder flagermus, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 29 a. Miljøstyrelsens og DCE/Aarhus Universitets forvaltningsgrundlag anbefaler, at store solcelleanlæg ikke placeres i eller tæt på gode levesteder for flagermus, herunder skove samt tørre og våde naturområder og lavbundsområder - som findes netop her.
Vi anmoder om, at der gennemføres en standardiseret undersøgelse af flagermus og øvrigt beskyttet dyreliv efter DCE's/Miljøstyrelsens anbefalinger, samt en vurdering af påvirkningen af de udpegede økologiske forbindelser, før planen vedtages.
Kilder:
- DCE/Aarhus Universitet om flagermus og solceller (interview med seniorrådgiver Morten Elmeros), TV2 Østjylland: https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/flagermus-er-ikke-vilde-med-solceller
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, notat om flagermus og solceller (bilag IV-håndbogen): https://sgavmst.dk/nyheder/2025/februar/notat-om-vindmoeller-flagermus-og-solceller
4. SAMLET OG KUMULATIV PÅVIRKNING
Projektet omfatter ud over solpanelerne også batterianlæg og transformerstation. Den samlede tekniske belastning skal indgå i vurderingen af anlæggets påvirkning af landskabet. Dertil kommer, at Energinets kommende 400 kV-anlæg (trace og arealreservation) berører samme dalrum. Vi anmoder om, at miljøvurderingen belyser de samlede kumulative effekter af solcelleanlæg, batteri/transformer og Energinets anlæg i ét og samme ådalslandskab, frem for at vurdere solcelleanlægget isoleret.
Kilde:
- Energinet, 400 kV-forbindelse Aarhus–Aabenraa: https://energinet.dk/aarhus-aabenraa/
5. PÅVIRKNING PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSEN
De landskabelige og visuelle påvirkninger rammer i høj grad også borgere i Skanderborg Kommune på den modsatte, nordlige dalside. Som naboer er vi berettigede til at deltage, og påvirkninger, der krydser kommunegrænsen, skal indgå i vurderingen.
Det er værd at bemærke, at landskabet på Skanderborg-siden - fra vores bebyggelse og ned mod ådalen - er udpeget som område af særlig landskabelig interesse i Skanderborg Kommuneplan 2025-2036 (retningslinje 4.4.1). Retningslinjen fastslår, at sådanne landskaber "som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg, der forringer eller forstyrrer landskabets karakter og oplevelsesværdier". Det samme ådalslandskab, som én kommune således beskytter mod tekniske anlæg, risikerer at blive markant visuelt forringet af et stort teknisk anlæg placeret på den anden side af kommunegrænsen.
Vi retter herfra henvendelse til Skanderborg Kommune for at høre kommunens vurdering af den tværkommunale landskabspåvirkning, og vi anmoder Aarhus Kommune om, at denne påvirkning — og sammenhængen med Skanderborgs egen landskabsudpegning - vurderes udtrykkeligt.
Kilder:
- Skanderborg Kommuneplan 2025-2036, retningslinje 4.4 Landskab (særligt 4.4.1 Landskabelige interesser): https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/60#/26764
SAMLET
Anlægget placeres op til og kilet ind i et bevaringsværdigt ådalslandskab, som efter Aarhus Kommunes egne retningslinjer som udgangspunkt skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Projektet fremstår drevet af, hvor mange solceller man kan placere op til de beskyttede grænser, snarere end af de landskabs- og naturhensyn, som Aarhus Kommuneplan 2025 lægger op til. Vi anmoder derfor primært om, at Aarhus Kommune ikke fremmer projektet - med henvisning til kommunens egne udpegninger for området og til den tværkommunale landskabspåvirkning.
Fremmes projektet alligevel, anmoder vi om, at ovenstående forhold — landskab, genskin, natur og dyreliv, kumulative effekter og den tværkommunale påvirkning — belyses grundigt i VVM og miljøvurdering. Vi vil naturligvis også fremsætte og uddybe disse forhold i en offentlig høringsperiode, såfremt projektet fremmes og et plangrundlag med miljørapport fremlægges.
Med venlig hilsen
Rudi Bragt
Tilføj ny kommentar
De bedste hilsner claus