Spring til hovedindhold
Dialog

Hvad synes du om solcelleanlæg ved Hørslevbol?

Obs. dialogforummet lukker for input d. 2. september 2026. kl. 00:00.

VELKOMMEN!

Her på siden kan du deltage i den digitale dialog om solceller ved Hørslev. 

Du kan:

  • stille spørgsmål
  • dele viden om lokale forhold 
  • komme med forslag til proces, projektforslag og Grøn Pulje

Inspirationsspørgsmål: 

  • Hvilke forventninger har du til dialogen mellem naboer, lokale, udvikler og kommune gennem lokalplanprocessen?
  • Hvilke muligheder og udfordringer ser du ved etableringen af solceller ved Hørslev? Hvordan kan projektforslaget bedst tage hensyn til både lokalsamfund, natur og klima?
  • Hvordan kan Grøn Pulje skabe mest mulig værdi for lokalområdet? Hvilke lokale initiativer eller ønsker skal prioriteres i forbindelse med projektforslaget?
     

HVORDAN GØR JEG?

  1. Tryk på ”deltag med dit forslag”
  2. Udfyld formularen
  3. Tryk på ”Send dit forslag” 

Herefter kan andre læse, kommentere og like dit bidrag.

Bidragene bliver brugt til at kvalificere projektforslaget. 

Obs. Dialogforummet er ikke en officiel høring, men én af dine muligheder for at påvirke projektet tidligt i lokalplanprocessen. Der vil blive foretaget officielle høringer senere. 
 

HAR DU BRUG FOR MERE VIDEN?

På projektsiden for ”Solceller ved Hørslev” kan du følge arbejdet og se, hvor, hvornår og hvordan du kan deltage.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Jeppe fra Medborgerskab!

Læs mere: Solcelleanlæg ved Hørslevbol

Teknik og Miljø, Medborgerskab
Jeppe Andersen

Telefonnummer: 24256804

E-mail: jegra@aarhus.dk

Forslag

Når Aarhus Kommune selv tilsidesætter sine egne principper, mister borgerne tilliden

Jeg bakker op om den grønne omstilling. Men den grønne omstilling må aldrig blive et argument for at tilsidesætte de værdier, som Aarhus Kommune selv har besluttet at beskytte.

Det er præcis det, der er ved at ske med planerne om et solcelleanlæg ved Hørslev.

Projektområdet grænser op til og kiler sig ind i Lyngbygård Ådal – et landskab, som Aarhus Kommune i Kommuneplan 2025 har udpeget som bevaringsværdigt. Kommunens egne retningslinjer er klare: Bevaringsværdige landskaber skal bevares, beskyttes og styrkes og som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Alligevel ønsker kommunen nu at etablere et mere end 40 hektar stort teknisk anlæg netop her.

Det rejser et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan byrådet forvente, at borgere og virksomheder har tillid til kommuneplanen, hvis kommunen selv vælger at fravige den, når det bliver politisk belejligt?

Denne sag handler om langt mere end placeringen af nogle solceller. Den handler om troværdighed, retssikkerhed og respekt for de mennesker, der vælger at bosætte sig i området.

Vi var selv tæt på at opgive at købe hus i Herskind alene på grund af dette projekt. Derudover kender vi personligt flere familier, som har fravalgt både huse og byggegrunde i Herskind på grund af usikkerheden om solcelleanlægget. Projektet påvirker altså allerede områdets attraktivitet. Hvor mange kommende børnefamilier vil vælge Herskind og Hørslev fra, hvis planerne gennemføres? Og hvor mange nuværende boligejere risikerer at stå med boliger, der bliver vanskeligere at sælge eller falder i værdi?

Et lokalsamfund er ikke kun huse og veje. Det er mennesker, fællesskaber og familier, som aktivt vælger området til – eller fra. Hvis kommunen ønsker levende landsbyer, bør man ikke gennemføre projekter, der gør det sværere at tiltrække nye borgere.

Samtidig er placeringen bemærkelsesværdig. Anlægget ønskes placeret helt op ad kommunegrænsen, så en stor del af den landskabelige og visuelle påvirkning rammer borgere i Skanderborg Kommune, mens beslutningen træffes af Aarhus Kommune. Det er svært ikke at få den opfattelse, at generne placeres dér, hvor de politiske konsekvenser er mindst.

Kommunen omtaler projektet som et bidrag til den grønne omstilling. Men bæredygtighed handler ikke kun om CO₂. Den handler også om at beskytte natur, biodiversitet, landskaber, kulturhistorie og attraktive lokalsamfund. En grøn omstilling, der ser bort fra disse hensyn, er ikke en helhedsorienteret løsning.

Det mest bekymrende er dog den præcedens, som dette projekt vil skabe.

Hvis Aarhus Kommune accepterer et stort teknisk anlæg i et område, som kommunen selv har udpeget som bevaringsværdigt og som udgangspunkt friholdt for tekniske anlæg, hvad er den udpegning så egentlig værd? Hvilket signal sender det til borgerne – og til fremtidige projekter andre steder i kommunen? Hvis disse retningslinjer kan tilsidesættes her, hvorfor skulle de så ikke kunne tilsidesættes næste gang?

En kommuneplan skal være et styringsredskab, som borgere kan stole på. Ellers mister den sin værdi.

Der findes alternativer. Før man inddrager et af kommunens mest værdifulde landskaber, bør alle muligheder for placering på erhvervstage, industriområder, parkeringsarealer og andre teknisk prægede arealer være udtømte.

Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre Aarhus Byråd til at afvise dette projekt og i stedet finde en placering, hvor hensynet til klima, natur og lokalsamfund går hånd i hånd.

For mig er dette ikke kun en sag om en solcellepark. Det er en prøve på, om Aarhus Kommune står ved sine egne værdier. For lige nu er det svært at se projektet som andet end symbolpolitik: Aarhus Kommune kan forbedre sit klimaregnskab, mens regningen betales af naturen, landskabet og de familier, der har valgt – eller overvejer at vælge – livet i Herskind og Hørslev. Det er ikke en grøn omstilling, der samler. Det er en grøn omstilling, der skubber byrderne over på et lokalsamfund, som burde beskyttes – ikke ofres.
0Kommentarer
  • Proces

Vedrørende planerne om solcelleanlæg i Hørslev

Jeg ønsker hermed at fremsætte min indsigelse mod etableringen af solcelleanlæg ved Hørslev.

Mit primære hensyn vedrører påvirkningen af naturen samt den samlede belastning af landsbyen. Området omkring Hørslev udgør et værdifuldt naturområde med åbne landskaber, rigt dyreliv og rekreative kvaliteter, som efter min vurdering vil blive væsentligt påvirket af større tekniske anlæg såsom solcelleparker.

Derudover foreligger der allerede planer og drøftelser vedrørende en påtænkt tørhavn, hvilket samlet set vil medføre et betydeligt pres på et mindre lokalsamfund som Hørslev. Kombinationen af tung trafik, ændringer i landskabet, støj, lysgener samt øget industriel aktivitet risikerer at ændre områdets karakter markant og forringe livskvaliteten for områdets nuværende beboere.

Jeg er særligt bekymret for, at udviklingen sker uden tilstrækkelig hensyntagen til:

• Natur og biodiversitet
• Landskabets visuelle værdier
• Trafikale konsekvenser
• Belastningen af lokalsamfundet
• Ejendomsværdier og bosætning

Som beboer på Tandrupvej 10 giver projektet anledning til betydelig usikkerhed vedrørende fremtidige gener samt værdien af min ejendom.

Jeg er blandt andet bekymret for:

• Øget tung trafik i området
• Støj og forstyrrelser fra både anlægsarbejde og drift
• Forringelse af udsigt og landskab
• Risiko for faldende ejendomsværdi
• En generel industrialisering af nærområdet

Jeg finder derfor, at kommunen bør revurdere projektet og i højere grad sikre beskyttelsen af landsbyen samt naturområderne omkring Hørslev mod yderligere belastning.

Jeg ønsker desuden, at kommunen forholder sig konkret til de økonomiske konsekvenser for de nærmeste naboer, herunder risikoen for værditab på boliger i området.

Som ejer af ejendommen på Tandrupvej 10 er jeg bekymret for, at etableringen af et større solcelleanlæg — særligt i kombination med planerne om tørhavn og øget trafik — vil kunne påvirke både områdets attraktivitet og værdien af min ejendom negativt.

Jeg forventer derfor, at der sikres en grundig og retvisende vurdering af de samlede nabogener, samt at berørte borgere informeres tydeligt om mulighederne for kompensation og erstatning efter reglerne i VE-loven.

Med venlig hilsen
Mads Vedel Andersen
Tandrupvej 10
8462 Hørslev
1Kommentarer
  • Proces
  • Projekt

Indsigelse mod planlægning for solcelleanlæg ved Hørslevbol

Jeg fremsætter hermed indsigelse mod den videre planlægning for det foreslåede solcelleanlæg ved Hørslevbol.
Jeg anerkender behovet for den grønne omstilling og etablering af vedvarende energi. Det fritager imidlertid ikke kommunen fra at sikre, at planlægningen sker på et fyldestgørende og lovligt grundlag, hvor hensynet til landskab, natur, naboer og lokalsamfund afvejes korrekt mod de samfundsmæssige gevinster.
Aarhus Kommune oplyser, at projektet tidligere omfattede ca. 80 ha solceller, men nu er reduceret til ca. 42,5 ha inden for lokalplanområdet. Kommunen er aktuelt ved at vurdere, om planlægningen skal fortsætte.

På det foreliggende grundlag finder jeg ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at projektet kan gennemføres uden væsentlige negative konsekvenser for området.

1. Mangelfuld vurdering af kumulative effekter
Min primære indsigelse vedrører manglende dokumentation af de kumulative effekter.
Efter min opfattelse vil det være utilstrækkeligt alene at vurdere solcelleanlæggets direkte påvirkninger. Projektet skal ses i sammenhæng med øvrige eksisterende, planlagte og forventelige projekter og infrastrukturanlæg i området. Miljøvurderinger skal netop belyse de samlede miljøpåvirkninger og ikke alene konsekvenserne af hvert enkelt projekt isoleret.

Jeg anmoder derfor om, at Aarhus Kommune udarbejder en særskilt vurdering af følgende kumulative effekter:

Landskabelige kumulative effekter
Kommunen bør dokumentere:
Den samlede visuelle påvirkning af landskabet, når solcelleanlægget vurderes sammen med øvrige tekniske anlæg.
Påvirkningen af udsigter fra boliger, veje, stier og rekreative områder.
Om den samlede udvikling medfører en gradvis industrialisering af det åbne land.
Om landskabets karakter ændres væsentligt og permanent.

Trafikale kumulative effekter
Kommunen bør dokumentere:
Den samlede belastning af vejnettet som følge af anlægsfasen.
Samspillet mellem trafik fra solcelleanlægget og øvrige større projekter i området.
Konsekvenserne for trafiksikkerheden for beboere, cyklister, gående og ryttere.
Konsekvenserne for mindre lokalveje omkring Hørslev.

Natur- og biodiversitetseffekter
Kommunen bør dokumentere:
Den samlede påvirkning af dyre- og planteliv.
Om flere tekniske anlæg tilsammen reducerer biodiversiteten.
Om grønne korridorer og dyrenes spredningsmuligheder påvirkes negativt.
Om påvirkningen af naturværdier bliver større end vurderingen af hvert enkelt projekt isoleret viser.

Kumulative effekter på lokalsamfundet
Kommunen bør dokumentere:
Hvordan flere samtidige projekter påvirker bosætning og tilflytning.
Om områdets attraktivitet som boligområde reduceres.
Om lokale borgere pålægges en uforholdsmæssig stor del af byrderne ved den grønne omstilling.
De samlede konsekvenser for ejendomsværdier og lokalsamfundets udviklingsmuligheder.

2. Uforholdsmæssig påvirkning af landskabet
Området omkring Hørslev udgør et karakteristisk åbent landbrugslandskab med væsentlige landskabelige kvaliteter.
Et større teknisk energianlæg bestående af solcellefelter, hegn, teknikbygninger, serviceveje og øvrige installationer vil ændre landskabets karakter markant. Kommunen bør derfor dokumentere:
Hvorledes anlægget påvirker oplevelsen af det åbne land.
Om anlægget er foreneligt med områdets landskabelige kvaliteter.
Om der findes alternative placeringer med færre landskabelige konflikter.
Om projektet harmonerer med kommunens øvrige landskabelige hensyn.

3. Natur- og miljøhensyn
Området udgør en del af et større sammenhængende landskab, og det bør dokumenteres, at projektet ikke medfører:
Forringelse af eksisterende naturværdier.
Fragmentering af levesteder.
Negative konsekvenser for beskyttede arter.
Væsentlige tab af biodiversitet.
Ved tvivl om påvirkningerne bør kommunen anvende et forsigtighedsprincip og sikre, at usikkerheder ikke kommer naturen til skade.

4. Nabo- og bosætningshensyn
Mange borgere har valgt at bosætte sig i området på grund af naturen, udsigterne og landsbyens særlige karakter.
Jeg finder derfor, at kommunen bør belyse:
Visuelle konsekvenser for de nærmeste naboer.
Omfanget af gener i anlægsfasen.
Projektets betydning for områdets attraktivitet som bosætningsområde.
Risikoen for værdiforringelse af ejendomme.
Jeg anmoder samtidig om, at kommunen redegør konkret for påvirkningen af ejendomme i nærområdet.

5. Manglende proportionalitet mellem projektets størrelse og konsekvenser
Jeg finder det relevant, at Aarhus Kommune redegør for projektets samfundsmæssige nytte sammenholdt med de betydelige lokale konsekvenser.
Projektet er reduceret til ca. 42,5 ha. Samtidig har Skanderborg Kommune vedtaget planlægningskriterier, hvor nye solcelleprojekter som udgangspunkt skal omfatte mindst 100 ha for at bidrage væsentligt til kommunens energimål. Skanderborg Kommune har samtidig valgt en strategi med færre, men større VE-anlæg.

Jeg anmoder derfor Aarhus Kommune om at redegøre for:
Hvorfor et anlæg på ca. 42,5 ha vurderes at have en tilstrækkelig samfundsmæssig nytteværdi.
Om alternative placeringer er undersøgt.
Om større og mere samlede energiområder er blevet vurderet.
Om projektets klima- og energigevinst står i rimeligt forhold til påvirkningen af landskab, natur og lokalsamfund.

6. Krav om dokumentation af alternativer
Før planlægningen fortsættes, bør kommunen dokumentere:
Hvilke alternative placeringer der er undersøgt.
Hvorfor netop Hørslev vurderes som den bedste placering.
Hvorfor placering tættere på større infrastrukturanlæg eller eksisterende tekniske anlæg ikke er valgt.
Hvordan kommunens samlede klima- og energimål påvirkes, hvis projektet gennemføres andre steder.

Konklusion
På baggrund af ovenstående finder jeg, at der mangler væsentlig dokumentation for projektets samlede konsekvenser.
Jeg anmoder derfor Aarhus Kommune om:
At gennemføre en udvidet vurdering af de kumulative effekter.
At udarbejde en grundig landskabelig og miljømæssig konsekvensvurdering.
At dokumentere projektets proportionalitet i forhold til de lokale konsekvenser.
At redegøre for reelle alternative placeringer.
At tillægge hensynet til lokalsamfund, natur, landskab og bosætning væsentlig vægt.
At undlade at vedtage lokalplan eller anden planlægning, før ovenstående forhold er tilstrækkeligt belyst.

Med venlig hilsen
Emilie Larsen

Hørslevvej 105

8462 Harlev J
0Kommentarer
  • Proces
  • Projekt

Solcelleanlæg kilet ind i bevaringsværdigt ådalslandskab - projektet bør ikke fremmes

Vi bor i Hertha ved Herskind i Skanderborg Kommune, på nordsiden af Lyngbygård Ådal, med udsigt mod syd ned over ådalen mod projektområdet nord for Hørslevbol. Vi bakker op om den grønne omstilling, men mener, at placeringen her er helt forkert, og at projektet strider direkte mod Aarhus Kommunes egne landskabsudpegninger. Vi mener derfor primært, at projektet ikke bør fremmes. Fremmes det alligevel, skal en række forhold belyses grundigt i miljøkonsekvensvurderingen (VVM) og miljøvurderingen, før der tages stilling.

1. LANDSKAB — anlægget er kilet ind i det bevaringsværdige landskab

Projektområdet ligger op til og kilet ind i Lyngbygård Ådal, som i Aarhus Kommuneplan 2025 er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Retningslinje 6.4.1 fastslår, at bevaringsværdige landskaber skal "bevares, beskyttes og styrkes" og "som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg" - og bemærkningen præciserer, at "byggeri og anlæg" udtrykkeligt omfatter tekniske anlæg. Indledningen til retningslinje 6.4 fastslår desuden, at målet er, at "ådalene og kysten friholdes for byggeri og anlæg".

På ansøgers (Hørslev Solar Park ApS) eget kortbilag er byggefelt 1 og 2 tegnet helt op til grænsen for det vedtagne bevaringsværdige landskab. Grænsen for udpegningen virker med andre ord til, at være brugt som en streg, man har fyldt arealet helt op til — i stedet for at lade landskabshensynet bestemme, hvor og hvor meget der placeres.

Et anlæg på ca. 42,5 ha kilet ind i selve ådalsrummet forringer væsentligt oplevelsen af det bevaringsværdige landskab som helhed. En grænselinje på et kort standser ikke den visuelle påvirkning på tværs af dalen.

Retningslinje 6.4.4 er også relevant: ved anlæg med "visuel påvirkning i en større skala" skal der tages særligt hensyn til de større sammenhængende landskaber, som "typisk går på tværs af kommunegrænserne".

Ansøgers kortbilag viser afskærmende beplantningsbælter langs anlægget. Sådan beplantning kan sløre anlægget set vandret fra veje og naboer i samme niveau, men den er uden effekt set fra den modstående, højere dalside ved fx Herskind/Hertha, hvorfra man ser hen over beplantningen og ned på panelfladerne i dalrummet. Vi anmoder om, at den visuelle vurdering - og genskinsvurderingen, jf. punkt 2 — udtrykkeligt tager højde for terrænforskellen og ikke lægger til grund, at beplantningsbælter afskærmer anlægget fra de højereliggende omgivelser.

Kilder:
- Aarhus Kommuneplan 2025, retningslinje 6.4 Landskabernes bevaringsværdier (særligt 6.4.1 og 6.4.4): https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/30#/136597
- Projektets kortbilag (byggefelter og udpegninger): https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Kort%20til%20projektside_opdateret_A3.pdf

2. GENSKIN / BLÆNDING

Genskin fra solpaneler skal vurderes konkret i miljøvurderingen. Den mest kritiske geometri opstår, når observatøren ligger højere og ser hen over panelerne fra den modsatte dalside, som det er tilfældet fra vores side af ådalen. Vi anmoder om, at der udføres en egentlig genskinsanalyse med observationspunkter ved Herskind/Hertha på den højere, nordlige dalside.

3. NATUR OG DYRELIV

Den genoprettede Lyngbygård Ådal med å, søer, våde enge, levende hegn og skovbryn er et oplagt levested og fourageringsområde for dyreliv, herunder flagermus, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 29 a. Miljøstyrelsens og DCE/Aarhus Universitets forvaltningsgrundlag anbefaler, at store solcelleanlæg ikke placeres i eller tæt på gode levesteder for flagermus, herunder skove samt tørre og våde naturområder og lavbundsområder - som findes netop her.

Vi anmoder om, at der gennemføres en standardiseret undersøgelse af flagermus og øvrigt beskyttet dyreliv efter DCE's/Miljøstyrelsens anbefalinger, samt en vurdering af påvirkningen af de udpegede økologiske forbindelser, før planen vedtages.

Kilder:
- DCE/Aarhus Universitet om flagermus og solceller (interview med seniorrådgiver Morten Elmeros), TV2 Østjylland: https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/flagermus-er-ikke-vilde-med-solceller
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, notat om flagermus og solceller (bilag IV-håndbogen): https://sgavmst.dk/nyheder/2025/februar/notat-om-vindmoeller-flagermus-og-solceller

4. SAMLET OG KUMULATIV PÅVIRKNING

Projektet omfatter ud over solpanelerne også batterianlæg og transformerstation. Den samlede tekniske belastning skal indgå i vurderingen af anlæggets påvirkning af landskabet. Dertil kommer, at Energinets kommende 400 kV-anlæg (trace og arealreservation) berører samme dalrum. Vi anmoder om, at miljøvurderingen belyser de samlede kumulative effekter af solcelleanlæg, batteri/transformer og Energinets anlæg i ét og samme ådalslandskab, frem for at vurdere solcelleanlægget isoleret.

Kilde:
- Energinet, 400 kV-forbindelse Aarhus–Aabenraa: https://energinet.dk/aarhus-aabenraa/

5. PÅVIRKNING PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSEN

De landskabelige og visuelle påvirkninger rammer i høj grad også borgere i Skanderborg Kommune på den modsatte, nordlige dalside. Som naboer er vi berettigede til at deltage, og påvirkninger, der krydser kommunegrænsen, skal indgå i vurderingen.

Det er værd at bemærke, at landskabet på Skanderborg-siden - fra vores bebyggelse og ned mod ådalen - er udpeget som område af særlig landskabelig interesse i Skanderborg Kommuneplan 2025-2036 (retningslinje 4.4.1). Retningslinjen fastslår, at sådanne landskaber "som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg, der forringer eller forstyrrer landskabets karakter og oplevelsesværdier". Det samme ådalslandskab, som én kommune således beskytter mod tekniske anlæg, risikerer at blive markant visuelt forringet af et stort teknisk anlæg placeret på den anden side af kommunegrænsen.

Vi retter herfra henvendelse til Skanderborg Kommune for at høre kommunens vurdering af den tværkommunale landskabspåvirkning, og vi anmoder Aarhus Kommune om, at denne påvirkning — og sammenhængen med Skanderborgs egen landskabsudpegning - vurderes udtrykkeligt.

Kilder:
- Skanderborg Kommuneplan 2025-2036, retningslinje 4.4 Landskab (særligt 4.4.1 Landskabelige interesser): https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/60#/26764

SAMLET

Anlægget placeres op til og kilet ind i et bevaringsværdigt ådalslandskab, som efter Aarhus Kommunes egne retningslinjer som udgangspunkt skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Projektet fremstår drevet af, hvor mange solceller man kan placere op til de beskyttede grænser, snarere end af de landskabs- og naturhensyn, som Aarhus Kommuneplan 2025 lægger op til. Vi anmoder derfor primært om, at Aarhus Kommune ikke fremmer projektet - med henvisning til kommunens egne udpegninger for området og til den tværkommunale landskabspåvirkning.

Fremmes projektet alligevel, anmoder vi om, at ovenstående forhold — landskab, genskin, natur og dyreliv, kumulative effekter og den tværkommunale påvirkning — belyses grundigt i VVM og miljøvurdering. Vi vil naturligvis også fremsætte og uddybe disse forhold i en offentlig høringsperiode, såfremt projektet fremmes og et plangrundlag med miljørapport fremlægges.

Med venlig hilsen
Rudi Bragt
3Kommentarer
  • Projekt

Indsigelse mod det forstående solcelleanlæg ved Hørslevbol

Vi er kommende grundejere i det nye boligområde omfattet af Lokalplan 1194 ved Engvej i Herskind, og vi ønsker hermed at gøre indsigelse mod den videre planlægning af det foreslåede solcelleanlæg ved Hørslevbol.
Vores indsigelse skyldes ikke modstand mod vedvarende energi eller den grønne omstilling. Vi anerkender behovet for at udbygge produktionen af grøn energi. Men store tekniske energianlæg bør placeres med størst muligt hensyn til landskab, natur, naboer og de mennesker, der skal bo i området i mange år fremover.

Vi er kommende grundejere på Svalevænget. Lokalplan 1194. 25 boliger vest for Engvej i Herskind.
Vores bekymring er særlig konkret, fordi vi står foran at købe en grund og opføre vores fremtidige hjem jævnfør Lokalplan 1194.
Vi har valgt at se nærmere på netop denne grund, fordi området giver mulighed for at bo tæt på naturen og det åbne landskab. Den åbne udsigt og oplevelsen af at have et smukt, sammenhængende landskab tæt på boligen er en væsentlig del af områdets attraktivitet og dermed også en væsentlig del af vores beslutning om at investere i en bolig her.
Vi er derfor meget bekymrede over, at der samtidig planlægges et stort solcelleanlæg i kort afstand fra det nye boligområde.
Efter de oplysninger, vi har fået, vil der være ca. 750 meter fra den grund, vi overvejer at købe, til det foreslåede solcelleområde.
Det er efter vores opfattelse en afstand, hvor et solcelleanlæg på ca. 42,5 hektar potentielt vil kunne blive et tydeligt og permanent element i udsigten, især da boligområdet ligger væsentligt højere og med frit udsyn til anlægget.

Risikoen for tab af udsigt og værdiforringelse:
Som kommende grundejere er vi naturligvis også bekymrede for, hvilken betydning projektet kan få for værdien af vores kommende bolig.
Når man køber en grund i et nyt boligområde, vurderer man ikke kun selve grunden og huset. Man vurderer også beliggenheden, udsigten, landskabet og de omkringliggende omgivelser.
Hvis der efterfølgende etableres et solcelleanlæg på ca. 42,5 hektar blot ca. 750 meter fra boligen, kan det efter vores opfattelse ændre nogle af de kvaliteter, som har været afgørende for vores valg af området.
Vi kan naturligvis ikke på forhånd fastslå størrelsen på et eventuelt værditab. Men vi mener, at det er en reel og relevant bekymring, som bør indgå i kommunens samlede vurdering.

Vi mener derfor, at kommunen bør undersøge, om etableringen af et så stort teknisk anlæg i denne afstand fra et nyt boligområde kan påvirke:
• boligers attraktivitet,
• efterspørgslen på boliger og grunde i området,
• udsigtsforhold,
• områdets rekreative kvaliteter,
• og dermed også ejendomsværdierne.

Det forekommer os ikke rimeligt, at mennesker, der investerer betydelige beløb i nye boliger på baggrund af områdets attraktive beliggenhed, efterfølgende skal risikere en væsentlig forringelse af udsigten og områdets karakter som følge af et nyt teknisk anlæg.

Et stort teknisk anlæg i et værdifuldt landskab:
Det foreslåede anlæg omfatter efter den seneste tilpasning ca. 42,5 hektar solceller.
Der er dermed tale om et omfattende teknisk anlæg med panelrækker, hegn, transformere, adgangsveje og eventuelle beplantningsbælter.
Området omkring Hørslev, Herskind og Lyngbygård Ådal opleves i dag som et åbent, kuperet og sammenhængende landskab med betydelig visuel og rekreativ værdi.
Et anlæg af denne størrelse vil efter vores vurdering ændre landskabets karakter væsentligt – fra et åbent landbrugs- og naturområde til et område præget af tekniske installationer.

750 meter er ikke en ubetydelig afstand:
Vi mener ikke, at en afstand på ca. 750 meter bør betragtes som så stor, at den visuelle påvirkning kan afvises som uvæsentlig. Især ikke når grundene ligger væsentligt højere og med frit udsyn til den skrånene mark hvor anlægget ønskes opført.
Hvis der er frit udsyn, vil et anlæg på 42,5 hektar kunne opleves tydeligt fra en bolig og især fra en terrasse.
Det er netop derfor afgørende, at kommunen ikke alene vurderer anlæggets synlighed på et overordnet kortniveau, men undersøger den faktiske oplevelse fra de boliger, der ligger nærmest.
Vi mener, at der bør udarbejdes realistiske visualiseringer fra vores kommende grund, så man kan se, hvordan udsigten faktisk vil blive påvirket.

Risiko for genskin og refleksioner:
Vi er desuden bekymrede for, om et solcelleanlæg af denne størrelse og i en afstand på omkring 750 meter kan medføre genskin eller refleksioner, som vil kunne opleves fra de nærmeste boliger, terrasser og opholdsarealer.
Vi er opmærksomme på, at moderne solcellepaneler er konstrueret med henblik på at begrænse refleksion. Det ændrer dog ikke ved, at et anlæg på ca. 42,5 hektar vil bestå af et meget stort antal paneler, og at eventuelle refleksioner kan afhænge af blandt andet panelernes hældning og orientering, solens position, årstid og betragtningspunkt.
For os er det derfor vigtigt, at dette forhold undersøges konkret og ikke alene vurderes ud fra en generel antagelse om, at solcellepaneler ikke giver væsentlige refleksioner.
Vi anmoder om, at der som en del af den videre planlægning foretages en konkret vurdering af eventuelt genskin og refleksioner set fra de nærmeste boliger, terrasser og opholdsarealer, herunder fra de kommende grunde jævnfør Lokalplan 1194.
Vurderingen bør omfatte forskellige tidspunkter på dagen og året, herunder perioder med lavtstående morgensol og aftensol.
Det er for os særligt relevant, fordi terrassen og haven netop vil være steder, hvor vi forventer at opholde os meget og nyde udsigten over det omkringliggende landskab.

Beplantning kan ikke stå alene:
Det bør ikke være tilstrækkeligt at konstatere, at anlægget kan afskærmes med beplantning.
Ny beplantning kan tage mange år om at opnå den højde og tæthed, der reelt reducerer den visuelle påvirkning. Samtidig vil et anlæg på 42,5 hektar fortsat være et stort teknisk anlæg, selv om dele af det skjules.
Det kuperede terræn i området bør desuden indgå i vurderingen, da beplantning ikke nødvendigvis vil kunne skjule anlægget fra højere beliggende områder omkring Herskind.

Kommunen bør derfor dokumentere, hvordan anlægget vil opleves:
• umiddelbart efter etableringen,
• efter 5 år,
• efter 10 år,
• og når beplantningen er fuldt udvokset.

Landskabet skal vurderes som en helhed:
Vi mener, at kommunen bør vurdere projektets samlede påvirkning af landskabet og ikke alene se på selve lokalplanområdet.
Et teknisk anlæg på 42,5 hektar kan påvirke landskabet langt uden for lokalplanens grænser.
En ådal eller et åbent landskab stopper ikke ved en administrativ grænse på et kort.
Der bør derfor gennemføres en grundig landskabsanalyse fra relevante boliger, udsigtspunkter, veje, stier og rekreative områder omkring Herskind, Hørslev og Lyngbygård Ådal.

Er dette den rigtige placering?
Kommunen bør efter vores opfattelse stille det grundlæggende spørgsmål:
Er dette det rigtige sted at placere et solcelleanlæg på 42,5 hektar?
Store solcelleanlæg kan i højere grad placeres i områder, hvor de landskabelige konsekvenser er mindre, eksempelvis i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg, erhvervsområder, større infrastrukturanlæg eller arealer med mindre landskabelig værdi.
Hvis den samme mængde grøn energi kan produceres et andet sted med mindre påvirkning af landskab, natur, boliger og ejendomsværdier, bør sådanne alternativer undersøges seriøst.

Vores anmodning til Aarhus Kommune:
Hvis Aarhus Kommune vælger at arbejde videre med projektet, mener vi som minimum, at følgende bør undersøges:
• konkret visualisering fra den grund, vi overvejer at købe,
• visualisering både sommer og vinter,
• vurdering af synligheden ved ca. 750 meters afstand,
• vurdering af udsigtspåvirkningen før og efter etablering af beplantning,
• vurdering af hvordan anlægget vil opleves over tid, efterhånden som beplantningen vokser,
• vurdering af risikoen for genskin og refleksioner fra solcellepanelerne set fra vores kommende grund, terrasse og have, herunder på forskellige tidspunkter af dagen og året,
• visualisering af den samlede visuelle påvirkning, herunder både selve solcelleanlægget, eventuelt genskin/refleksioner og effekten af den planlagte afskærmende beplantning,
• vurdering af påvirkningen af Lyngbygård Ådals landskabelige og rekreative kvaliteter,
• vurdering af påvirkningen af attraktiviteten af det nye boligområde jævnfør Lokalplan 1194,
• vurdering af risikoen for påvirkning af ejendomsværdierne for eksisterende og kommende boligejere,
• vurdering af alternative placeringer med mindre påvirkning af boliger og landskab,
• samt en samlet vurdering af, om projektets placering er hensigtsmæssig i forhold til det nye boligområde.

Afslutning:
Vi ønsker at understrege, at vi ikke er imod grøn energi. Vi ønsker blot, at den grønne omstilling sker med omtanke og med respekt for både landskab og mennesker.
Vi står foran en stor investering i vores fremtidige hjem på Svalevænget i Herskind. En væsentlig del af områdets attraktivitet for os er netop det åbne og smukke landskab omkring Herskind.
Et solcelleanlæg på ca. 42,5 hektar blot omkring 750 meter fra vores kommende bolig giver os derfor en reel bekymring for, at den udsigt og landskabsoplevelse, som er en væsentlig del af grundens attraktivitet, kan blive væsentligt forringet.
Samtidig er vi bekymrede for, om en sådan ændring af omgivelserne kan påvirke boligens fremtidige attraktivitet og dermed også dens værdi.
Vi er desuden bekymrede for, om genskin eller refleksioner fra det store antal solcellepaneler kan påvirke oplevelsen af vores kommende bolig, terrasse og have.
Vi mener derfor, at Aarhus Kommune bør tage disse forhold meget alvorligt, inden projektet eventuelt føres videre.

Vi opfordrer på den baggrund Aarhus Kommune til at genoverveje placeringen af solcelleanlægget ved Hørslevbol og undersøge alternative placeringer, hvor den grønne energiproduktion kan etableres med væsentligt mindre påvirkning af landskab, udsigt, boliger og ejendomsværdier.

Med venlig hilsen
Rikke V. Hansen
0Kommentarer
  • Projekt

Tidlig inddragelse vedrørende etablering af solcellepark

Jeg ønsker at udtrykke min klare bekymring over planerne om at etablere en solcellepark i nærheden af flotte områder, natur og boliger.

Grundlæggende er jeg imod placeringen af store solcelleanlæg i åbne landskaber, særligt når der fortsat findes betydelige muligheder for at etablere solceller på eksisterende bygningsmasser såsom industrihaller, erhvervsbygninger, offentlige bygninger og større tagflader. Det forekommer uhensigtsmæssigt at inddrage værdifulde naturområder og landskaber, når alternative placeringsmuligheder fortsat er langt fra udnyttet.

Særligt problematisk er det, hvis anlægget placeres i eller tæt på et værdifuldt ådalslandskab. Ådale repræsenterer nogle af vores mest karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, og et stort teknisk anlæg vil kunne ændre områdets visuelle karakter markant og irreversibelt. Jeg finder det derfor nødvendigt, at der gennemføres en grundig og uvildig landskabsanalyse, som belyser de langsigtede konsekvenser for natur-, landskabs- og udsigtsværdier.

Derudover bør følgende forhold undersøges og dokumenteres grundigt:

Påvirkning af landskabet og de visuelle værdier i området.
Risiko for genskin og blænding for naboer, trafikanter og øvrige brugere af området.
Eventuelle støjgener fra invertere, transformerstationer og tekniske installationer.
Konsekvenser for dyre- og planteliv i området.
Indvirkning på de rekreative værdier og oplevelsen af det åbne landskab.
Konsekvenser for nærliggende ejendommes værdi.

Særligt spørgsmålet om ejendomsværdi bør belyses seriøst. Mange boligejere har investeret betydelige midler i deres ejendom blandt andet på baggrund af områdets naturkvaliteter, udsigter og landskabelige værdier. Hvis disse kvaliteter væsentligt forringes, kan det få direkte økonomiske konsekvenser for de berørte ejendomme.

Jeg opfordrer derfor til, at der udvises stor tilbageholdenhed med at placere solcelleanlæg i værdifulde landskaber, og at der i stedet arbejdes målrettet med løsninger på eksisterende tagflader og øvrige allerede bebyggede arealer. Den grønne omstilling må ikke ske på bekostning af uerstattelige natur- og landskabsværdier samt naboernes bolig- og livskvalitet.

Med venlig hilsen

Stephan Larsen
0Kommentarer
  • Proces
  • Projekt
  • +1

Grøn omstilling kræver også de rigtige placeringer

Grøn omstilling kræver også de rigtige placeringer

Jeg er ikke imod solenergi eller den grønne omstilling. Tværtimod. Men netop derfor mener jeg, at vi skal være kritiske over for, hvor vi placerer de store tekniske anlæg.

Jeg mener ikke, at solcelleparken ved Hørslevbol bør gennemføres.

Projektet er ganske vist reduceret fra de oprindelige ca. 80 hektar til ca. 42,5 hektar. Det er positivt, at der er lyttet til lokale input. Men 42,5 hektar er fortsat et meget stort teknisk anlæg, som vil ændre karakteren af det åbne landskab markant.

Det afgørende spørgsmål bør derfor være:

Hvorfor skal netop dette værdifulde landskab anvendes til et stort energianlæg, hvis den samme grønne energi kan produceres på arealer, hvor påvirkningen er mindre?

Området omkring Hørslevbol og Lyngbygård Å er et åbent og karakteristisk landskab med natur- og rekreative værdier. Når kommunen samtidig arbejder med at beskytte landskaber og natur, bør der være en meget høj tærskel for at placere et stort teknisk anlæg her.

Solceller på 42,5 hektar er ikke blot paneler på en mark. Det indebærer også hegn, adgangsveje, transformere, teknikinstallationer og afskærmende beplantning. Samlet ændrer det områdets karakter.

Jeg mener derfor, at kommunen bør anvende et princip om “først de mindst konfliktfyldte arealer”.

Undersøg først mulighederne på store tagflader, erhvervsområder, parkeringsarealer, arealer omkring eksisterende teknisk infrastruktur og andre allerede påvirkede arealer. Hvorfor skal værdifuldt åbent land være blandt de første arealer, vi tager i brug?

Jeg mener også, at naturpåvirkningen skal dokumenteres grundigt – herunder påvirkningen af dyreliv, økologiske forbindelser og området omkring Lyngbygård Å – før projektet eventuelt bringes videre.

Endelig bør Grøn Pulje og lokale økonomiske gevinster ikke bruges som argument for selve placeringen. Kompensation kan ikke ændre på, om en placering grundlæggende er hensigtsmæssig.

Vi skal have mere grøn energi. Men vi skal placere den klogt.

Min opfordring til Aarhus Kommune er derfor klar:

Stop arbejdet med solcelleparken ved Hørslevbol og undersøg i stedet alternative placeringer, hvor den grønne omstilling kan gennemføres med langt mindre påvirkning af landskab, natur og lokalsamfund.
0Kommentarer
  • Proces

Mange bekymringer vedrørende solcelleprojektet

Vi har mange bekymringer vedrørende solcelleprojektet som rammer os personligt og det lokalsamfund vi bor i.

Hvis vi kigger ud over egen matrikel, har vi meget svært ved at forstå hvis man vil godkende området til solceller, da hele engen er beskyttet naturområde paragraf 3. At opfører et solcelleanlæg lige op af, vil fuldstændig ødelægge helhedsindtrykket af denne perle af natur og dyreliv i området.
Udover skole og købmand, har netop denne natur så tæt på Herskind by haft stor betydning for hvorfor vi - som oprindelig kommer fra Vestjylland - netop valgte at blive bosiddende i Herskind frem for andre lignende byer. Derfor er vi også nervøse for hvad dette reelt kommer til at betyde for landsbylivet i Herskind.
Der er ofret mange penge og lokalenergi på at lave naturstier, fuglekiggetårn, gangbroer og å-projektet netop fordi naturen er værdsat af alle i området.
Levefællesskabet Hertha samt hele den sydlige del af Herskind kigger ned over naturen og mange vil derfor blive frataget dette eller ved deres gåture som altid gå i den retning.
Ligeledes er hele landskabet meget kuperet, således at det på ingen måde er muligt at afskærme for de marker hvor solcellerne er ansøgt på. Disse markers hældning gør at ingen træer eller buske kan skærme for dette.
Solcelleprojekt går langs kommunegrænsen mellem Århus og Skanderborg - og ved denne placering vil det komme til at påvirke borger i Hørslev - men mest af alt komme til at påvirke borger i Herskind (Skanderborg kommune) pga. byens placering. Vi synes det er meget beklageligt at hovedparten som vil blive berørt af sådanne projektet ikke vil blive orienteret.
Derudover er der kæmpet en stor kamp for at bevare vores skole, vuggestue samt børnehave. Landbyrådet arbejder hårdt på med at gøre området attraktiv så vi kan være med til at trække flere borger fra by til land og medvirke til at holde landsbylivet interessant for både børnefamilier og natur- og dyreelskere.
Vi håber virkeligt at de personer som træffer disse beslutninger vil køre ud til Herskind og gå en tur for at fornemme hvad dette kan koste landsbysamfundet.
0Kommentarer
  • Proces
  • Projekt

Solcellepark på landbrugsjord i naturområde er en katastrofe

Vi er en familie med 4 børn, som har valgt at bosætte os på landet, for at nyde naturen, stilheden og med stor natur panoramaudsigt. Vi havde ikke forestillet os, at den grønne omstilling gang på gang skulle få betydning for os. Da vi byggede hus i 2016/2017 gjorde vi indsigelse mod først vindmøller og derefter opstilling af solceller på markerne i Hørslev, efter at vi havde købt ejendommen og påbegyndt nybyg. Samme placering som nu er i spil igen. Sidste gang blev begge
projekter nedlagt med stor modstrid fra naboer. Det kommer derfor meget bag på os, at man igen bruger tid og ressourcer på, at vurdere om et lignende projekt er en mulighed på samme placering.

Vi har bygget drømmehuset med udsigt til marker, dyrevildt og rigt fugleliv. Den høje grad af herlighed har været afgørende i vores valg af placering. Roen og udsigten til ænder, gæs, svaner, råvildt mv. var en afgørende faktor, som klart opvejer, at vi kører vores børn når de skal mødes med kammerater eller til fritidsaktiviteter. At vi endnu engang skal kæmpe mod at blive naboer til en solcellepark, gør os bange og bekymrede for, hvilken fremtid vi har i vente. Værdien på vores ejendom vil uden tvivl falde markant, for hvem vil købe en ejendom på landet uden herlighedsværdi.

Solcelle placeringen kan på ingen måder afskærmes for os naboer, som bor nord for solcelleparken. Vi ligger højt, og vil kigge direkte ind i solcellerne, uanset hvad man vil forsøge at afskærme med af levende hegn. Vi vil derfor visuelt få stor påvirkning. Samtidig er vi bekymrede for gener som følge af enten skyggekast fra solcellerne eller at vi alternativt kommer til at se jernstativerne,
alt efter hvilken vinkel de kommer til at stå i. Da vi bor meget højt i Ådalen og solcellerne kommer til at ligge fra Ådalen og op ad bakken, vil man på ingen måde kunne afskærme herfor. Vi bor i en ådal og er meget bekymrede for gener fra lavfrekvent støj, som solcellerne afgiver. Vi kan fra solcelle projekter i andre kommuner læse, hvor plaget nogen naboer er af lavfrekvens støjen. Både
når der er vind eller når der er helt vindstille. Både om natten og om dagen. Solceller på landet i naturen gør det på ingen måder attraktivt at bosætte sig på landet længere. Man bør i stedet opsætte solceller langs motorveje, hvor naturen allerede er ødelagt og hvor gener fra støj i forvejen
er en realitet.

Vi kæmper imod solcellerne i Hørslev, da vi mener at opsætning af en solcellepark tæt op
ad landsbysamfundet i både Hørslev og Herskind på god landbrugsjord er alt andet end grøn omstilling. De mange rådyr, gæs og fuglevildt vil blive presset væk fra deres område. Et område hvor der er et rigt dyre og fugleliv samt trækfugle. Man har for år tilbage brugt mange penge på at genskabe å-løbet. Vi har fugletårn og stisystem, hvor mange mennesker hver dag nyder den skønne
udsigt, roen og naturen. Derudover har Herskind kæmpet for at bevare Herskindskolen fra 0-9 klasse. For at lokke borgere fra by til land skal vi netop kunne tilbyde dagpleje, vuggestue, børnehave, skole fra 0-9 klasse, Dagli Brugsen, et lokalt foreningsliv samt gåture i den lokale natur. Borgerne i Herskind samt Landsbyrådet kæmper for, at vi fortsat er attraktive for borgere og medvirker til at holde landsbylivet interessant for både børnefamilier og naturelskere.
0Kommentarer
  • Andet

Vi vil gerne flytte tættere på vores børn og børnebørn - men tør vi købe hus i Herskind?


Vi har gennem længere tid overvejet at flytte til Herskind for at komme tættere på vores børn og børnebørn. Vi holder af området, naturen og det mindre lokalsamfund, og tanken om at kunne være en større del af vores families hverdag tiltaler os meget.

Men planerne om et stort solcelleanlæg ved Hørslev gør os alvorligt i tvivl.
Når man som familie skal investere sine opsparede penge i en bolig, skal man kunne føle sig tryg ved, at det også er en investering, man kan komme ud af igen. Vi tør ganske enkelt ikke se bort fra risikoen for, at et stort teknisk anlæg i landskabet kan gøre boligerne i området mindre attraktive for fremtidige købere.

Det handler ikke om, at vi forventer at tjene penge på vores bolig. Det handler om noget helt grundlæggende: at vi skal kunne holde pengene hjemme i den bolig, vi køber.
Hvis vi en dag bliver nødt til at flytte igen, skal der være nogen, som ønsker at købe huset. Og vi er bekymrede for, om familier, der ligesom os søger et hus med natur, udsigt og et attraktivt landsbymiljø, vil vælge Herskind fra, hvis udsigten til et stort solcelleanlæg bliver en realitet.

Det er svært at forstå, at Aarhus Kommune på den ene side ønsker levende lokalsamfund og tilflytning, mens man på den anden side overvejer et projekt, der allerede nu får potentielle tilflyttere til at tøve.

Vi er ikke imod grøn energi. Men vi mener, at den skal placeres med omtanke. Man bør ikke gøre det vanskeligere for mennesker at investere i og bosætte sig i et område, blot fordi man har fundet en placering, der ser praktisk ud på et kort.

For os er spørgsmålet derfor meget enkelt:
Vil Aarhus Kommune være en kommune, hvor mennesker tør investere deres opsparing i at skabe et hjem – også uden for Aarhus by? For som sagen er lige nu, så tør vi simpelthen ikke at købe hus i Herskind. Og vi kan tilmed frygte for vores børns/svigerbørns økonomi, hvis de en dag vil vælge at sælge deres hus.

Vi håber, at byrådet vil tænke sig grundigt om, før det træffer en beslutning, som kan få konsekvenser for et helt lokalsamfund i årtier.
0Kommentarer
  • Proces
  • Projekt

Nej tak til solcellepark ved Hørslev

Jeg bakker grundlæggende op om den grønne omstilling og behovet for mere vedvarende energi, men jeg mener ikke, at den foreslåede placering ved Hørslev er den rigtige løsning. En stor solcellepark i det åbne landskab vil efter min vurdering få væsentlige negative konsekvenser for landskab, natur, dyreliv, lokalsamfund og de nærliggende boliger.

Området omkring Hørslev, Herskind og Lyngbygård Ådal opleves i dag som et værdifuldt, åbent og kuperet landskab med stor rekreativ og naturmæssig værdi. En solcellepark på ca. 42,5 ha vil ændre områdets karakter markant og gøre et grønt landskabsrum til et teknisk anlæg. Selv med beplantning og afskærmning vurderer jeg, at anlægget ikke reelt kan skjules, særligt fordi landskabet er kuperet, og fordi mange vil opleve anlægget fra højere beliggende områder.

Jeg finder det også problematisk, at projektet placeres tæt på kommunegrænsen, hvor en stor del af de visuelle og rekreative gener må forventes at ramme borgere uden for Aarhus Kommune. Det bør efter min opfattelse indgå tungt i kommunens vurdering, at projektets påvirkning ikke alene følger kommunegrænsen, men berører et samlet lokalområde på tværs af kommuner.

Derudover bør Aarhus Kommune i højere grad prioritere placeringer, hvor solcelleanlæg gør mindst mulig skade på landskab og lokalsamfund. Solceller bør først og fremmest placeres på allerede bebyggede eller teknisk prægede arealer, eksempelvis større tagflader på erhvervsbygninger, offentlige bygninger, parkeringsarealer, langs større vejanlæg, ved tekniske anlæg eller i erhvervsområder. Disse placeringer vil efter min mening være langt mere skånsomme end at inddrage åbent landskab og landbrugsarealer ved Hørslev.

Jeg er også bekymret for, hvad projektet vil betyde for bosætning og herlighedsværdi i området. Mange har netop valgt at bosætte sig i området på grund af naturen, landskabet og udsigten. En stor solcellepark kan forringe oplevelsen af området væsentligt og gøre det mindre attraktivt for nuværende og kommende beboere.

På den baggrund mener jeg, at Aarhus Kommune bør stoppe arbejdet med solcelleprojektet ved Hørslev og i stedet undersøge alternative placeringer, hvor solceller kan etableres med færre gener for landskab, natur, dyreliv og lokalsamfund.
4Kommentarer
  • Proces
  • Projekt
  • +1

Indsigelser/kommentar omkring det mulig kommende solcelleprojekt.

Vi bor lige syd for Herskind. Vi har lige bygget et nyt skønt ud som er optimeret til at nyde den fredede natur og udsigt som ligger for vores fødder fra øst til vest. Der er skudt ekstra ressourcer og timer i dette projekt da vi bor i et område hvor der ikke må bygges mere mod øst til vest pga. naturen. Derfor blev vi også meget overrasket og bekymret da vi så inde på jeres hjemmeside at der er snakke om solcelleparker ved Hørslev.

Marken ved Hørslev er vores nabo mod syd som vi nyder at kigge på hver dag. Vi er uforstående for, at der er begyndt at blive ansøgt om solcelleparker i sådan et naturrigt område, hvor der ikke må blive bebygget mere.

Vi er helt indforstået med at vi alle skal begynde at tænke mere grønt og finde vores ressourcer på en anden måde. Solcelleparker er store og ikke særlig flotte på nogen måde. Der er også en sandsynlighed for genskin fra dem af. Der har været andre sager omkring at solceller har genskin og generer folk når der bliver lavet solceller på jord og på tag. Hvorfor placere solcellepark i nærheden af hvor der er mange mennesker som bor og som er flyttet ud til disse steder for at nye naturen og alt hvad den kan byde på. Det vil virkelig ødelægge rigtig mange ting som menneskerne værner om.

Placering kunne godt være anderledes. Sådanne installationer skal placeres for mindst genere for natur og mennesker så tænker her det ville være meget bedre omkring motorveje og lign.
0Kommentarer
  • Projekt

Udvaskning af tungmetaller m.m.

Jeg er bekymret for, at projektet ikke har taget tilstrækkelig højde for udvaskning af skadelige stoffer til jord og vandløb gennem hele anlæggets levetid – og at denne belastning ikke er et engangsfænomen, men noget der kan opstå og akkumuleres løbende over de 25-30 år, anlægget forventes at stå, samt ved nedtagning.

Konkret er jeg bekymret for:

Beskadigede paneler og tungmetaller: Ved beskadigede eller knuste paneler har forsøg vist udvaskning af bl.a. antimon i koncentrationer langt over grundvandskvalitetskriteriet [1][2]. Over 25-30 år må man forvente en vis mængde skadede paneler som følge af vejrhændelser (f.eks. hagl, storm) eller dyr, samt håndtering ved vedligeholdelse og nedtagning. De risikovurderinger for solcelleanlæg, jeg har kunnet finde (herunder Miljøstyrelsens materiale om grundvandsbeskyttelse [3] samt en konkret risikovurdering ved en dansk kildeplads [2]), er lavet med henblik på beskyttelse af grundvand ved dybere indsivning – jeg har ikke kunnet finde tilsvarende vurderinger for et scenarie med direkte overfladeafstrømning til et vandløb, som er tilfældet ved Hørslev, hvor transportvejen og de økologiske konsekvenser (f.eks. sedimentakkumulering og optag hos vandlevende organismer) er anderledes.

PFAS-forbindelser: Miljøstyrelsen har tidligere krævet en produktspecifik vurdering af PFAS-udvaskning fra solpaneler i forbindelse med et projekt på Bornholm (2022) [4]. Jeg er bekymret for, at der ikke foreligger en tilsvarende vurdering for de paneler, der konkret påtænkes anvendt ved Hørslev, og beder om, at en sådan dokumentation indhentes og offentliggøres, uanset panelfabrikat.

Nærheden til Lyngbygård Å: Anlægget grænser direkte op til Lyngbygård Å og dens våde enge, hvilket giver en kort og direkte transportvej fra eventuel udvaskning til et naturområde med beskyttede arter som odder og flagermus. Jeg er bekymret for, at denne stedspecifikke sårbarhed ikke indgår tungt nok i vurderingen.

Jeg vil derfor bede om, at miljøvurderingen ikke kun forholder sig til anlæggets tilstand ved idriftsættelse, men eksplicit til risikoen for udvaskning ved skader, vedligeholdelse, komponentudskiftning og nedtagning gennem hele anlæggets levetid – med fokus på transportvejen til Lyngbygård Å. Jeg foreslår desuden, at der som vilkår for en eventuel godkendelse indføres periodisk jord- og vandprøvetagning i og omkring åen gennem hele driftsperioden.


Referencer:

[1] Forurener solcellemarker jorden under sig?, illvid.dk, https://illvid.dk/teknologi/forurener-solcellemarker-jorden-under-sig

[2] Risiko for grundvandsforurening ved solcellepark – Kildeplads ved Vittarp, https://vardekommune.dk/wp-content/uploads/2024/05/Rapport-Grundvandsrisiko-ved-solcelleanlaeg-rev.2021_03_18.pdf

[3] Solceller og grundvandsbeskyttelse, Miljøstyrelsen, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandsbeskyttelse/solceller-og-grundvandsbeskyttelse

[4] Mulig udvaskning af PFAS-stoffer fra solcellepaneler, https://mst.dk/media/brrl0vgx/europeanenergy-mulighed-udvaskning-af-pfas-stoffer-fra-solcellepaneler-2022.pdf
0Kommentarer
  • Proces