Når Aarhus Kommune selv tilsidesætter sine egne principper, mister borgerne tilliden
- Proces
Jeg bakker op om den grønne omstilling. Men den grønne omstilling må aldrig blive et argument for at tilsidesætte de værdier, som Aarhus Kommune selv har besluttet at beskytte.
Det er præcis det, der er ved at ske med planerne om et solcelleanlæg ved Hørslev.
Projektområdet grænser op til og kiler sig ind i Lyngbygård Ådal – et landskab, som Aarhus Kommune i Kommuneplan 2025 har udpeget som bevaringsværdigt. Kommunens egne retningslinjer er klare: Bevaringsværdige landskaber skal bevares, beskyttes og styrkes og som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Alligevel ønsker kommunen nu at etablere et mere end 40 hektar stort teknisk anlæg netop her.
Det rejser et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan byrådet forvente, at borgere og virksomheder har tillid til kommuneplanen, hvis kommunen selv vælger at fravige den, når det bliver politisk belejligt?
Denne sag handler om langt mere end placeringen af nogle solceller. Den handler om troværdighed, retssikkerhed og respekt for de mennesker, der vælger at bosætte sig i området.
Vi var selv tæt på at opgive at købe hus i Herskind alene på grund af dette projekt. Derudover kender vi personligt flere familier, som har fravalgt både huse og byggegrunde i Herskind på grund af usikkerheden om solcelleanlægget. Projektet påvirker altså allerede områdets attraktivitet. Hvor mange kommende børnefamilier vil vælge Herskind og Hørslev fra, hvis planerne gennemføres? Og hvor mange nuværende boligejere risikerer at stå med boliger, der bliver vanskeligere at sælge eller falder i værdi?
Et lokalsamfund er ikke kun huse og veje. Det er mennesker, fællesskaber og familier, som aktivt vælger området til – eller fra. Hvis kommunen ønsker levende landsbyer, bør man ikke gennemføre projekter, der gør det sværere at tiltrække nye borgere.
Samtidig er placeringen bemærkelsesværdig. Anlægget ønskes placeret helt op ad kommunegrænsen, så en stor del af den landskabelige og visuelle påvirkning rammer borgere i Skanderborg Kommune, mens beslutningen træffes af Aarhus Kommune. Det er svært ikke at få den opfattelse, at generne placeres dér, hvor de politiske konsekvenser er mindst.
Kommunen omtaler projektet som et bidrag til den grønne omstilling. Men bæredygtighed handler ikke kun om CO₂. Den handler også om at beskytte natur, biodiversitet, landskaber, kulturhistorie og attraktive lokalsamfund. En grøn omstilling, der ser bort fra disse hensyn, er ikke en helhedsorienteret løsning.
Det mest bekymrende er dog den præcedens, som dette projekt vil skabe.
Hvis Aarhus Kommune accepterer et stort teknisk anlæg i et område, som kommunen selv har udpeget som bevaringsværdigt og som udgangspunkt friholdt for tekniske anlæg, hvad er den udpegning så egentlig værd? Hvilket signal sender det til borgerne – og til fremtidige projekter andre steder i kommunen? Hvis disse retningslinjer kan tilsidesættes her, hvorfor skulle de så ikke kunne tilsidesættes næste gang?
En kommuneplan skal være et styringsredskab, som borgere kan stole på. Ellers mister den sin værdi.
Der findes alternativer. Før man inddrager et af kommunens mest værdifulde landskaber, bør alle muligheder for placering på erhvervstage, industriområder, parkeringsarealer og andre teknisk prægede arealer være udtømte.
Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre Aarhus Byråd til at afvise dette projekt og i stedet finde en placering, hvor hensynet til klima, natur og lokalsamfund går hånd i hånd.
For mig er dette ikke kun en sag om en solcellepark. Det er en prøve på, om Aarhus Kommune står ved sine egne værdier. For lige nu er det svært at se projektet som andet end symbolpolitik: Aarhus Kommune kan forbedre sit klimaregnskab, mens regningen betales af naturen, landskabet og de familier, der har valgt – eller overvejer at vælge – livet i Herskind og Hørslev. Det er ikke en grøn omstilling, der samler. Det er en grøn omstilling, der skubber byrderne over på et lokalsamfund, som burde beskyttes – ikke ofres.
Det er præcis det, der er ved at ske med planerne om et solcelleanlæg ved Hørslev.
Projektområdet grænser op til og kiler sig ind i Lyngbygård Ådal – et landskab, som Aarhus Kommune i Kommuneplan 2025 har udpeget som bevaringsværdigt. Kommunens egne retningslinjer er klare: Bevaringsværdige landskaber skal bevares, beskyttes og styrkes og som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Alligevel ønsker kommunen nu at etablere et mere end 40 hektar stort teknisk anlæg netop her.
Det rejser et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan byrådet forvente, at borgere og virksomheder har tillid til kommuneplanen, hvis kommunen selv vælger at fravige den, når det bliver politisk belejligt?
Denne sag handler om langt mere end placeringen af nogle solceller. Den handler om troværdighed, retssikkerhed og respekt for de mennesker, der vælger at bosætte sig i området.
Vi var selv tæt på at opgive at købe hus i Herskind alene på grund af dette projekt. Derudover kender vi personligt flere familier, som har fravalgt både huse og byggegrunde i Herskind på grund af usikkerheden om solcelleanlægget. Projektet påvirker altså allerede områdets attraktivitet. Hvor mange kommende børnefamilier vil vælge Herskind og Hørslev fra, hvis planerne gennemføres? Og hvor mange nuværende boligejere risikerer at stå med boliger, der bliver vanskeligere at sælge eller falder i værdi?
Et lokalsamfund er ikke kun huse og veje. Det er mennesker, fællesskaber og familier, som aktivt vælger området til – eller fra. Hvis kommunen ønsker levende landsbyer, bør man ikke gennemføre projekter, der gør det sværere at tiltrække nye borgere.
Samtidig er placeringen bemærkelsesværdig. Anlægget ønskes placeret helt op ad kommunegrænsen, så en stor del af den landskabelige og visuelle påvirkning rammer borgere i Skanderborg Kommune, mens beslutningen træffes af Aarhus Kommune. Det er svært ikke at få den opfattelse, at generne placeres dér, hvor de politiske konsekvenser er mindst.
Kommunen omtaler projektet som et bidrag til den grønne omstilling. Men bæredygtighed handler ikke kun om CO₂. Den handler også om at beskytte natur, biodiversitet, landskaber, kulturhistorie og attraktive lokalsamfund. En grøn omstilling, der ser bort fra disse hensyn, er ikke en helhedsorienteret løsning.
Det mest bekymrende er dog den præcedens, som dette projekt vil skabe.
Hvis Aarhus Kommune accepterer et stort teknisk anlæg i et område, som kommunen selv har udpeget som bevaringsværdigt og som udgangspunkt friholdt for tekniske anlæg, hvad er den udpegning så egentlig værd? Hvilket signal sender det til borgerne – og til fremtidige projekter andre steder i kommunen? Hvis disse retningslinjer kan tilsidesættes her, hvorfor skulle de så ikke kunne tilsidesættes næste gang?
En kommuneplan skal være et styringsredskab, som borgere kan stole på. Ellers mister den sin værdi.
Der findes alternativer. Før man inddrager et af kommunens mest værdifulde landskaber, bør alle muligheder for placering på erhvervstage, industriområder, parkeringsarealer og andre teknisk prægede arealer være udtømte.
Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre Aarhus Byråd til at afvise dette projekt og i stedet finde en placering, hvor hensynet til klima, natur og lokalsamfund går hånd i hånd.
For mig er dette ikke kun en sag om en solcellepark. Det er en prøve på, om Aarhus Kommune står ved sine egne værdier. For lige nu er det svært at se projektet som andet end symbolpolitik: Aarhus Kommune kan forbedre sit klimaregnskab, mens regningen betales af naturen, landskabet og de familier, der har valgt – eller overvejer at vælge – livet i Herskind og Hørslev. Det er ikke en grøn omstilling, der samler. Det er en grøn omstilling, der skubber byrderne over på et lokalsamfund, som burde beskyttes – ikke ofres.
Tilføj ny kommentar