Udvaskning af tungmetaller m.m.
- Proces
Jeg er bekymret for, at projektet ikke har taget tilstrækkelig højde for udvaskning af skadelige stoffer til jord og vandløb gennem hele anlæggets levetid – og at denne belastning ikke er et engangsfænomen, men noget der kan opstå og akkumuleres løbende over de 25-30 år, anlægget forventes at stå, samt ved nedtagning.
Konkret er jeg bekymret for:
Beskadigede paneler og tungmetaller: Ved beskadigede eller knuste paneler har forsøg vist udvaskning af bl.a. antimon i koncentrationer langt over grundvandskvalitetskriteriet [1][2]. Over 25-30 år må man forvente en vis mængde skadede paneler som følge af vejrhændelser (f.eks. hagl, storm) eller dyr, samt håndtering ved vedligeholdelse og nedtagning. De risikovurderinger for solcelleanlæg, jeg har kunnet finde (herunder Miljøstyrelsens materiale om grundvandsbeskyttelse [3] samt en konkret risikovurdering ved en dansk kildeplads [2]), er lavet med henblik på beskyttelse af grundvand ved dybere indsivning – jeg har ikke kunnet finde tilsvarende vurderinger for et scenarie med direkte overfladeafstrømning til et vandløb, som er tilfældet ved Hørslev, hvor transportvejen og de økologiske konsekvenser (f.eks. sedimentakkumulering og optag hos vandlevende organismer) er anderledes.
PFAS-forbindelser: Miljøstyrelsen har tidligere krævet en produktspecifik vurdering af PFAS-udvaskning fra solpaneler i forbindelse med et projekt på Bornholm (2022) [4]. Jeg er bekymret for, at der ikke foreligger en tilsvarende vurdering for de paneler, der konkret påtænkes anvendt ved Hørslev, og beder om, at en sådan dokumentation indhentes og offentliggøres, uanset panelfabrikat.
Nærheden til Lyngbygård Å: Anlægget grænser direkte op til Lyngbygård Å og dens våde enge, hvilket giver en kort og direkte transportvej fra eventuel udvaskning til et naturområde med beskyttede arter som odder og flagermus. Jeg er bekymret for, at denne stedspecifikke sårbarhed ikke indgår tungt nok i vurderingen.
Jeg vil derfor bede om, at miljøvurderingen ikke kun forholder sig til anlæggets tilstand ved idriftsættelse, men eksplicit til risikoen for udvaskning ved skader, vedligeholdelse, komponentudskiftning og nedtagning gennem hele anlæggets levetid – med fokus på transportvejen til Lyngbygård Å. Jeg foreslår desuden, at der som vilkår for en eventuel godkendelse indføres periodisk jord- og vandprøvetagning i og omkring åen gennem hele driftsperioden.
Referencer:
[1] Forurener solcellemarker jorden under sig?, illvid.dk, https://illvid.dk/teknologi/forurener-solcellemarker-jorden-under-sig
[2] Risiko for grundvandsforurening ved solcellepark – Kildeplads ved Vittarp, https://vardekommune.dk/wp-content/uploads/2024/05/Rapport-Grundvandsrisiko-ved-solcelleanlaeg-rev.2021_03_18.pdf
[3] Solceller og grundvandsbeskyttelse, Miljøstyrelsen, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandsbeskyttelse/solceller-og-grundvandsbeskyttelse
[4] Mulig udvaskning af PFAS-stoffer fra solcellepaneler, https://mst.dk/media/brrl0vgx/europeanenergy-mulighed-udvaskning-af-pfas-stoffer-fra-solcellepaneler-2022.pdf
Konkret er jeg bekymret for:
Beskadigede paneler og tungmetaller: Ved beskadigede eller knuste paneler har forsøg vist udvaskning af bl.a. antimon i koncentrationer langt over grundvandskvalitetskriteriet [1][2]. Over 25-30 år må man forvente en vis mængde skadede paneler som følge af vejrhændelser (f.eks. hagl, storm) eller dyr, samt håndtering ved vedligeholdelse og nedtagning. De risikovurderinger for solcelleanlæg, jeg har kunnet finde (herunder Miljøstyrelsens materiale om grundvandsbeskyttelse [3] samt en konkret risikovurdering ved en dansk kildeplads [2]), er lavet med henblik på beskyttelse af grundvand ved dybere indsivning – jeg har ikke kunnet finde tilsvarende vurderinger for et scenarie med direkte overfladeafstrømning til et vandløb, som er tilfældet ved Hørslev, hvor transportvejen og de økologiske konsekvenser (f.eks. sedimentakkumulering og optag hos vandlevende organismer) er anderledes.
PFAS-forbindelser: Miljøstyrelsen har tidligere krævet en produktspecifik vurdering af PFAS-udvaskning fra solpaneler i forbindelse med et projekt på Bornholm (2022) [4]. Jeg er bekymret for, at der ikke foreligger en tilsvarende vurdering for de paneler, der konkret påtænkes anvendt ved Hørslev, og beder om, at en sådan dokumentation indhentes og offentliggøres, uanset panelfabrikat.
Nærheden til Lyngbygård Å: Anlægget grænser direkte op til Lyngbygård Å og dens våde enge, hvilket giver en kort og direkte transportvej fra eventuel udvaskning til et naturområde med beskyttede arter som odder og flagermus. Jeg er bekymret for, at denne stedspecifikke sårbarhed ikke indgår tungt nok i vurderingen.
Jeg vil derfor bede om, at miljøvurderingen ikke kun forholder sig til anlæggets tilstand ved idriftsættelse, men eksplicit til risikoen for udvaskning ved skader, vedligeholdelse, komponentudskiftning og nedtagning gennem hele anlæggets levetid – med fokus på transportvejen til Lyngbygård Å. Jeg foreslår desuden, at der som vilkår for en eventuel godkendelse indføres periodisk jord- og vandprøvetagning i og omkring åen gennem hele driftsperioden.
Referencer:
[1] Forurener solcellemarker jorden under sig?, illvid.dk, https://illvid.dk/teknologi/forurener-solcellemarker-jorden-under-sig
[2] Risiko for grundvandsforurening ved solcellepark – Kildeplads ved Vittarp, https://vardekommune.dk/wp-content/uploads/2024/05/Rapport-Grundvandsrisiko-ved-solcelleanlaeg-rev.2021_03_18.pdf
[3] Solceller og grundvandsbeskyttelse, Miljøstyrelsen, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandsbeskyttelse/solceller-og-grundvandsbeskyttelse
[4] Mulig udvaskning af PFAS-stoffer fra solcellepaneler, https://mst.dk/media/brrl0vgx/europeanenergy-mulighed-udvaskning-af-pfas-stoffer-fra-solcellepaneler-2022.pdf
Tilføj ny kommentar