Aarhus Kommune påtænker at give mulighed for at skabe ny byudvikling på adressen Tordenskjoldsgade 31 A m.fl., ved opførelse af et antal boliger.
Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.
Har du spørgsmål til høringen, se informationer i debatoplægget.
Ejendommen udgør en del af gårdrummet, som omsluttes af bygningskarréen Tordenskjoldsgade, Otto Ruds Gade, Ivar Huitfeldts Gade og Niels Juels Gade på Trøjborg.
Udviklingen forudsætter en samlet planlægning for gårdrummet. Med denne høring ønskes en dialog om hele gårdrummet.
Allerede i november måned 2019 blev der gennemført den første workshop, som satte fokus på en række temaer om gårdrummets indretning og udvikling.
Nu er vi klar til at få konkretiseret disse temaer endnu mere.
Debatoplægget kan ses under "Materialer" på denne side.
På workshoppen vil der først være mulighed for at høre oplæg, stille spørgsmål til den mulige omdannelse og den videre planlægningsproces. Herefter vil der være gruppearbejde i form af en workshop om områdets videre udvikling.
Workshop afholdes digitalt som et Microsoft Teams mandag den 7. december kl. 17.00-18.30.
Invitationen kan ses på denne side under "Materialer" eller klik her. Heri kan du læse mere om mødet samt retningslinjerne for deltagelse.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H233
TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00