Jeg ser med positive øjne på temaplanen ”Et grønnere Aarhus med mere blåt”, tillæg nummer 105 til kommuneplanen 2017.
Dog bemærker jeg som beboer nær et udsat boligområde at den bevarelse af de grønne områder der er lagt op til har en væsentlig undtagelse.
På side 8 står der ” Derfor præciserer planen, at eksisterende parker/friluftsområder uanset placering skal fastholdes til rekreative formål – helt i tråd med målet i Et grønnere Aarhus – Aarhus Kommunes politik for naturen og det grønne om, at offentlige grønne områder skal bevares. Dog vil der fortsat være mulighed for at inddrage dele af de grønne områder i forbindelse med indsatser for udsatte boligområder”. Det er dette forbehold jeg ikke bakker op om.
Jeg har med interesse fulgt skiftende regeringers lister over ”hårde ghettoer”, ”ghettoer”, ”udsatte boligområder” samt senest efter aftalen d. 15/6 2021 også ”Forebyggelses-områder”, og ved at der er ganske stor udskiftning på disse lister. Derfor er det vigtigt at præcisere hvilke grønne områder der fremover står udenfor planens beskyttelse.
Min foretrukne løsning ville selvfølgelig være at fjerne forbeholdet helt.
Er det ikke muligt må jeg foreslå en tydelig tidsmæssig og geografisk begrænsning af forbeholdet.
De områder som betegnes ”hårde ghettoer” i Boligministeriets lister har haft betydelige udfordringer over en længere tidsmæssig periode, og er af en anden karakter end de ”svingdørsområder” der ryger ind og ud af listerne. Områderne på denne liste er udpeget som ”omdannelsesområder” og skal dermed have en udviklingsplan som beskriver omfattende tiltag for at ændre hele området. Disse områder er de eneste som har reelt behov for at kunne ændre grønne arealers anvendelse. Derfor vil ændring af det meget brede og omskiftelige ”udsatte områder” til ”omdannelsesområder” eller ”hårde ghettoer” gøre den tidsmæssige begrænsning mere klar og relevant.
Dernæst så er der brug for en geografisk begrænsning – det giver ikke mening at man med en udviklingsplan i hånden kan ”beslaglægge” parker og grønne områder i vilkårlig afstand fra et udsat område. Faktisk så er behovet så vidt jeg kan se at ændre de grønne områder inde i de ”hårde ghettoer”, og derfor bør ordvalget understrege denne geografiske afgrænsning.
En mulighed kunne være ” Dog vil der fortsat være mulighed for at inddrage dele af de grønne områder inde i en hård ghetto i forbindelse med udviklingsplanen for denne”.

Disse beskedne ændringer i forbeholdet vil lægge en dæmper på kreativiteten i forvaltningen og i praksis beskytte langt flere af byens grønne områder, områder hvor behovet for ændringer ikke er reelt.

Tak fordi I tager jer tid til at læse mit indlæg, jeg håber I kan se hvordan det giver mening med et mere klart sprogbrug i denne situation.