Gå til hovedindhold
Et grønnere Aarhus med mere blåt

Natur og bolig i stedet for Konventionelt landbrug

Et grønne Aarhus med mere blåt også en kommentar til høringssvar HS1568679 Anders og Fællesrådets Høringssvar HS1759634

Jeg synes høringssvar HS1568679 Anders Sørensen bør oplyse at han har særinteresser, da han er nabo - og sammen med 17 andre naboer, har etableret en protestgruppe mod projektet på Eskegården så ud over at være glad for naturen, er der også en særinteresse. Min egen særinteresse, er at jeg ejer Eskegården.
Der drives konventionelt landbrug på arealet med sprøjtning og gødskning. At en tidlig ejer – før 2015 i nogle år havde kvæg til at græsse på marken gør ikke området(22)til en Eng – eller til et eldorado for alle de dyr, som man til lejligheden oplister. Tidligere var det Odderen, som Anders og protestgruppen mente skulle stoppe projektet! Uanset hvad man forsøger at kalde området for at fremme egne interesser, er det et landbrugsareal hvor der i dag sprøjtes, gødskes og er lukket for borgerne i Mårslet. Ja - det kun da være skønt at ændre det til Mindeparken i Mårslet, hvis der er en sponsor. Hvis området bliver omdannet til bolig, har Danmarks Naturfredningsforening(DN) netop udtalt,(skriftlig rapport foreligger) at det vil være til gavn for naturen og biodiversiteten, da der er planlangt en grøn fredet stillezone på 30 m ned til Giber Å, og samtidig kan private små haver også styrke natur og drikkevand. Der hører også med, at der i dag ikke er offentlig adgang til området – selvom man forsøger at italesætte området som en Grøn Kile.
Jeg vil ikke ødelægge naturen – tværtimod – vil vi bevare flere gamle træer, tinglyse sprøjtefrit område, give alle borgere i Mårslet adgang til området ved Giber år m.m. De bevaringsværdige træer er/bliver registreret i området. Det bliver et pragtfuld område, som opfylder de fleste at Aarhus Kommune’s ønske om Boligtyper til alle, flere ejer/rækkehuse, flere almene boliger, udtagelse af landbrugsjord i sårbare området, stationsnært byggeri, mere tilgængelig natur, udbygning af stiforbindelser mm.
Aarhus Kommune har i denne sag været meget aktiv omkring Tidlig Borgerinddragelse og Orienteringsmøder og der har sammen med Fællesrådet været nedsat en Følgegruppe af naboer og lokale beboere, som sammen med Aarhus Kommune og Arkitekter fra CF Møller – og i det meste af 2020 blevet der arbejdet med ønsker og forslag fra gruppen og afholdt 4 møder Jeg må rose Aarhus Kommune for det store arbejde og mange ressourcer de har brugt på Tidlig Borgerinddragelse i dette projekt – herunder ikke mindst en behandling og besvarelser af de 100 spørgsmål, som de 18 personer/naboer i protestgruppen indsendte. Fællesrådets store engagement og interesse for Eskegården, har også været med til at opgradere det oprindelige projekt, så det bliver et endnu bedre område, som bliver tilgængelig for hele Mårslet.
Men uanset hvor mange hensyn, man forsøger at ta’ vil der altid være naboer, som bliver berørt når der by-udvikles. Jeg mener ikke, naboerne behøver at være bekymret for deres udsigt eller en ny blind villavej, som skal servicere en mindre bebyggelse på max 50 nye rækkehuse. Der vil også være rigtig mange, som vil få glæde af, at der nu bliver direkte stiforbindelse til Brugsen, Letbanen og daginstitutioner og til naturen. Lad os nu få en saglig debat, hvor man kigger på hele Mårslet og ikke kun ”min baghave” – hvor der i øvrigt er nogle som(på min jord) fælder træer, så udsigten fra deres pejsestue bliver bedre – ja måske er jeg en sur gammel mand – men jeg er overrasket over at man argumenterer for mere natur – og så selv fælder løs af træerne – og ikke kun på sit eget matrikelnr.
Jeg synes også, at Fællesrådet bør oplyse deres egne personlige interesser i udviklingsprojekter i Mårslet - især når et par medlemmer har en egen interesse i at få en Fredet Eng i deres egen baghave (Langballevænget) så udsigt og trafik ikke ændres. De er valgt til i helikopterperspektiv at varetage interesserne for hele Mårslet også den næste generation og har mig bekendt har personerne aldrig erklæret sig inhabil - selvom de har skrevet både dagsorden, referat og været mødeleder
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jørgen Jacobsen

Indsendt

01/12/2021 15:15

Sagsnummer

HS2976178

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H337

Kontakt

Lars Høeberg (Kommuneplanchef)

Tlf. 4185.9799

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

Vil du vide mere?

Se links til flere politikker og planer, som understøtter det grønne og det blå i Aarhus:

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.