Gå til hovedindhold
Note! Hørings tidsfristen er forbi.

Forslag til lokalplan nr. 1115 Boligområde ved Tranbjerggårdsvej i Mårslet

Lokalplanområdet udlægges til boligformål i form af rækkehuse, fritliggende parcelhuse samt enkelte etageboliger. Herudover udlægges grønne opholds- og aktivitetsarealer, færdsels- og parkeringsarealer og arealer til håndtering af regnvand.

Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Har du spørgsmål til høringen, se informationer i Lokalplanen.

Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 130 til Kommuneplan 2017. Lokalplanområdet udlægges til boligformål i form af rækkehuse, fritliggende parcelhuse samt enkelte etageboliger. Herudover udlægges grønne opholds- og aktivitetsarealer, færdsels- og parkeringsarealer og arealer til håndtering af regnvand.

Lokalplanen kan ses på Lokalplanportalen

Planen og klagevejledning kan også ses digitalt på Hovedbiblioteket - Dokk1 fra den 18. april 2023.

Byrådsbeslutning

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget er godkendt på byrådsmødet den 22. marts ​2023.

I referatet fra byrådsmødet kan du se indstillingen og alle bilag.

Borgermøde

Aarhus Kommune inviterer til borgermøde omkring lokalplanforslaget den 16. maj 2023, kl. 17:00 – 18:30. Adresse: Testrupvej 4, 8320 Mårslet.

Yderligere oplysninger om mødet kan ses på Høringsportalen under Begivenheder

Miljøvurdering

I henhold til § 8, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme perioden som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.

Dine muligheder

Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du indsende dit høringssvar - klik på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. Høringen slutter den 13. juni 2023. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.

Lokalplanens indhold

For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.       

Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde.

Materialer (1)

Høringssvar (15)

Aarhus Letbanes høringssvar til forslag til Lokalplan 1115 Boligområde ved Tranbjerggårdsvej i Mårslet

På vegne af Martin Moth, anlægschef, cc., fremsendes Aarhus Letbanes høringssvar til det fremlagte lokalplanforslag. Fristen for høringssvaret var 13. juni 2023, men Aarhus Let…

Høringssvar vedr. forslag til Lokalplan 1115: Boligområde ved Tranbjerggårdsvej i Mårslet

Aarhus Kommune Magistraten for Teknik og Miljø Planafdelingen Mårslet d. 12. juni 2023 Høringssvar vedr. forslag til Lokalplan 1115: Boligområde ved Tranbjerggårdsvej i Mårsl…

Høringssvar vedr. lokalplan nr. 1115 Boligområde ved Tranbjerggårdsvej i Mårslet

Se vedhæftede høringssvar.

Høringssvar_Lokalplan 1115_Boligområde ved Tranbjerggårdsvej i Mårslet

Høringssvar vedr. Lokalplan 1115 - Boligområde ved Tranbjerggårdsvej i Mårslet. Afgivet af Iben Dombernowsky og Svend Åge Christensen, Jelshøjvej 131, 8320 Mårslet INTRO: Håndte…

Vejadgang Natur

Lokalplan 1115 Som en meget god kender af området og boende tæt på Jelshøjvej har jeg et par kommentarer som kan være relevante – er de det ikke, kan I blot se bort fra dem. …

Vej tilgang til lokalplan 1115

Indsigelser mod tilblivelsen af omfartsvej. Vi vil gerne anfægte processen og beslutningsgrundlaget for tilblivelsen af omfartsvejen. Udvidelsen af Hørretløkken har ligget fast s…

Trafik til og fra bebyggelsen via Jelshøjvej og Ellemosevej

Høringssvar i forbindelse med lokalplan nr. 1115 Jeg vil bede jer om at indtænke de trafikale forhold som for kørsel til og fra den nye bebyggelse. Det gælder for Jelshøjvej og …

Høringssvar vedrørende Lokalplan nr. 1115, Boligområde ved Tranbjerggårdsvej i Mårslet

Det vedhæftede høringssvar er på vegne af Hørretløkken 451, 453, 455 og 461.

Høringssvar vedr. lokalplansforslag 1115 fra grundejerforeningerne Hørretløkken, Hørretløkken Nordøst og Søparken

Vedhæftede høringsvar er udarbejdet og indsendes af de tre grundejerforeninger omkring Hørretløkken i fællesskab: Hørretløkken har 121 kontingentbetalende medlemmer, Hørretløkken N…

Almene boliger

DOMI Bolig foreslår ændring af formuleringerne vedrørende de almene boliger, som det fremgår af vedhæftede dokument.

Natyrbeskyttelseslov EU-habitatsdirektiv

Det er egentlig med små forhåbninger, at jeg bringer emner som biodiversitet, og naturbeskyttelse inkl. klima ind i kommentatorsporet. Til trods for at både nationale og internati…

Lokalplan 1115

Høringssvar til lokalplan 1115

Høringssvar lokalplan 1115

Høringssvar til lokalplan 1115

Transport & Veje

Det er kritisk at byudvikling sker i områder med gode forbindelser til kollektiv transport, så det er attraktivt at lade bilen stå. I dette tilfælde er det nemt at forbinde til let…

En Mårslet Ringvej vil ødelægge byens DNA

Med boligudvidelsen ved Tranbjerggårdsvej tages første skridt mod en omfartsvej om Mårslet, som vil ændre byens sammenhæng og dna radikalt. En væsentlig del af det der karakteri…

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Mårslet
Hørings-id

H574

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00