Ud over den støj, der optræder som en nogenlunde jævn kurve i et diagram, der viser støjniveauet i dB(A) som en funktion af frekvensen, kan der forekomme toner, der i samme diagram viser sig som ’spidser’, der ved bestemte frekvenser stikker op gennem det jævne støjniveau. Dette fænomen kaldes som tonalitet.

I de tilfælde, hvor tonaliteten optræder ved lave frekvenser (mindre end ca. 250 Hz – dybe toner) kan det føre til udprægede gener for de omkringboende. Dette forstærkes af, at lavfrekvent støj kan høres på lang afstand, ofte op til mere end en kilometer fra vindmøllerne.

Der bør derfor som en del af planlægningsarbejdet fastsættes grænser for tonaliteten, for eksempel at tonalitet over 2 dB(A) forekommende ved de nærmeste naboer ikke kan godkendes.

Det skal understreges, at forekomsten af lavfrekvent tonalitet er et udtryk for en vindmølle, der ikke fungerer, som den skal. De gængse leverandører af vindmøller vil alle attestere, at deres produkt ikke udviser væsentlig tonalitet.

Vil kommunen sikre, at der som en del af planlægningen defineres grænser for tonaliteten ved de nærmeste beboelser, at overholdelsen af disse grænser vil blive valideret gennem uafhængige målinger, og at vindmøllerne ikke vil få en permanent tilladelse til drift, hvis ikke de definerede tonalitetsgrænser overholdes?

Vil kommunen desuden sikre, at de ovenfor nævnte tonalitetsgrænser bliver gældende for alle vindhastigheder fra 5 m/s til 20 m/s målt i vindmøllernes navhøjde? Det er ikke nok, hvis man som beskrevet i BEK nr. 135 af 07/02/2019 begrænser sig til at sætte grænser ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s.