Vosnæs – en mindre produktion af flagrende strøm med tvivlsom økonomi.
I forbindelse med Aarhus Kommunes forarbejde til en lokalplan, der omfatter opstilling af tre vindmøller på Vosnæs, skal jeg bede kommunen om de energimæssige og økonomiske argumenter, som ligger til grund for projektet med følgende motivation:

El-produktion.
Det er oplyst, at de tre vindmøllerne er af typen V136 4,2 MW.
Vindmøller når normalt deres nominelle effekt ved 12 m/sekund, kaldet kapacitetsydelsen. Ved en halvering af vindhastigheden til 6 m/sekund falder el-produktion grundet den aftagende ydelsestæthed i vinden til ½^3 = 1/8 del. Middelvinden ved Vosnæs opgives af www.windpower til 5,6 m/sekund. Det betyder, at hver af de tre møllers realydelse i bedste fald er 0,5 MW, eller samlet 1,5 MW. (For en sammenligning kan nævnes at Studstrupværket nominelle kapacitetsydelse er oplyst til 660 MW). Ved et gennemsnitlig strømforbrug pr. husstand på 4.000 KWH, så vil møllerne forventes at levere strøm til mellem 750 og i bedste fald 1850 husstande.
I projektmaterialet opgiver NRGI, at de tre vindmøller kan levere strøm til 12.000 husstande?

Flagrende strøm og omkostninger.
Vekselstrøm skal for at være stabil have en frekvens på 50 HZ. Hvis den producerede strøm ikke er stabil, opstår der strømudfald i mindre eller større områder og i kortere eller længere perioder. Med hvert nyt vindmølleanlæg (og solcelleanlæg) bliver el-nettet yderligere kompleks at drive stabilt. Ifølge professor i fysik og energi, Dr. Horst-Joachim Lüdecke, skyldes det, at vindmøllestrøm er såkaldt ”flatterstrom” eller på dansk flagrede strøm. Vinden konstans er jo som bekendt, at den varierer i styrke. For at stabilisere frekvensen på de 50 HZ er det derfor nødvendigt at foretage stabiliserende indgreb med basisstrøm. F.eks. kan Studstrupværket fungere som net stabilisering, når en mange tons tung el-turbine med 3.600 omdrejninger i minuttet producerer basisstrøm. I Tyskland er disse indgreb steget fra 10 om året til 50 pr. dag eller 20.000 om år, som en følge af omlægningen til et stigende antal decentrale vindemølleanlæg. Dr. Lüdecke anbefaler derfor få og store vindmølleanlæg. Følgeomkostningen ved strømstabilisering i Tyskland er over en mia. Euro om året. Hvad er og bliver den i Danmark og i Aarhus med udbygningen af landvindmøller?

Økonomi.
I perioden efter Corona-nedlukninger har vi som bekendt oplevet en kraftig inflation. Denne har selvfølgelig også ramt vindmølleindustrien med stigende priser på industrimetaller, øvrige materialer og højere renter. Herhjemme er prisstigningerne nu aftagende, lidt langsommere i den øvrige del af Europa. Imidlertid vil den forventede prisudvikling på specielt industrimetaller ikke flade ud, men tværtimod være stigende og endda tage til inden for et til to år. Årsagen ligger i det forhold, at lagrene på industrimetaller opgjort af London Metal Exchange er de laveste siden år 2000. Endvidere er verdensøkonomien i mellemtiden vokset til det dobbelte, herunder med øget fokus på elektrificering af energiproduktion og dens stigende efterspørgsel på metaller. Flere store vindenergiselskaber har i 2022 rapporterede om milliardtab, og vi har set aktierne i Ørsted falde kr. 350 mia. i værdi fra 2020/21 til september 2023. Det ser ikke meget bedre ud for Vestas, hvor aktierne det seneste halve år er faldet 20%.

Forretningscasen for de 3 vindmøller ved Vosnæs, hvis planlægning blev startet i 2013, må derfor her i 2023, og når de måtte blive etableret, være væsentligt ændret. Det er svært at se såvel en energimæssige som økonomiske bæredygtighed med henvisning til ovenstående, når DMI også kan oplyse, at middelvinden over land i Danmark de seneste årtier er faldet 23,3%.

Dilemmaet.
Forståeligt nok bestræber Aarhus Kommune sig for at levere på det regeringspolitiske pres for energiomstilling med landvindmøller. Og der er tænkeligt, at Vosnæs er kommet i spil igen, fordi NRGI har tilbudt at være kommunens problemløser i en strategisk alliance med Vestas. Vestas får etableret en vindmølle show-case i et smukt herregårdslandskab tæt på Vestas hovedkontor, NRGI får politisk goodwill hos kommunen og kommunalpolitikerne får leveret på regeringens energidagsorden. Men som skrevet, det er spekulation.

Løsning.
Personlig er jeg enig med Syddjurs tidligere borgmester Ole Bollesen (A), der ifølge en artikel i Adresseavisen Syddjurs, den 27. september 2023 side 34 (som jeg anbefaler alle at læse for artiklens beskrivelse af Kalø Vig-fredningen, der netop skal sikre de landskabelige kvaliteter), tog forbehold, da byrådet skrev vindmøller på land ind i kommuneplanen. Vindmøller bør placeres på havet i store parker, hvor der er frisk til hård vind med mere end 10 m/sekund over 80% af årets dage.

Jeg ser frem til den opfølgende argumentation på dette høringssvar fra Aarhus Kommune.

Med venlig hilsen
Lars Christian Lauridsen,
Erhvervsøkonom, MBA og fhv. adm. dir.