Forslag til Lokalplan nr. 1174 - Område til blandet bolig og erhverv ved Gammel Østergårdsvej, Holmskovtoften og Holmskovvej i Malling
lokalplan 1174
Jeg vil indledningsvis anerkende arbejdet med at byudvikle et område i Malling. Lokalplanforslaget giver anledning til flg. bemærkninger:
Banelængerne (delområde I). Max. byggehøjde i 2. tager for at bevare landsbypræget. Støj og vibrationer fra Letbanen vil formenlig være til stor gene for beboerne, dette begrunder en anden placering af boligerne, hvilket bør indgå i det endelige forslag. Såfremt Letbanens ønske om 4 afgange i timen fra Malling station indfries vil det skabe yderligere gener. Her skal nævnes de auditive gener ved sænkning og rejsning af bomme på Gammel Østergårdsvej og Holmskovvej, de vil stoppe trafikken og være hørlige for beboerne. Desuden vil vejtrafikstøj være en vedvarende gene.
Bebyggelsesprocenten bør ikke overstige 60%, der skal være plads til planter, dyr og mennesker. Med andre ord biodiversitet.
Almene boliger skal udgøre 25%.
Af hensyn til beskyttelse af drikkevand, skal brug af pesticider ikke være tilladt. Vand er en knap ressource der skal passes på. Ved nybyggeri skal der ikke anvendes drikkevand til toiletskyl, vask og vanding. Istedet bør regnvand opfanges og lagres til dette formål og en streng til "gråt vand" etableres.
Ved nedrivning/ombygning forventes lavet en plan for håndtering af skadelige stoffer.
Ved byggeri formodes anvendt genbrugsmaterialer/materialer med et lavt CO2 aftryk og der forudsættes LCA (LivsCyklueAnalyse). Desuden bør energieffektivisering være en del af det samlede projekt. Energiproduktion (solceller eller andet) skal være en naturlig led i byggeriet.
Skal siloen bevares (Malling har ikke behov for dette vartegn) bør den males og der skal laves en vedligeholdelsesplan for siloen.
Download høringssvar som pdf