Gå til hovedindhold
Note! Hørings tidsfristen er forbi.

Forslag til Lokalplan nr. 1082, Fælleshus, dagligvarebutik og boliger ved Rymarken i Hasle

Lokalplanen giver mulighed for at området må anvendes til et blandet byområde med mulighed for opførelse af et fælleshus, butik, boliger samt tilhørende vej- og opholdsarealer.

Udstilling og åbent hus

Aarhus Kommune afholder udstilling og åbent hus i forbindelse med den offentlige høring om forslag til Lokalplan nr. 1082.

Du kan se invitationen her

 

Udbygningsaftale

Der foreligger et udkast til to udbygningsaftaler i henhold til planlovens § 21b, stk. 2, nr. 3. mellem hhv. Aarhus Kommune og grundejerne, Østjysk Bolig og Preben Jensen.

Ved aftalen forpligter Østjysk Bolig sig til følgende infrastrukturanlæg:

• Omlægning af gaderummet på Rymarken fra Hasle Centervej til Ryhavevej i form af kørebane, opholdsarealer, fortov, belysning og beplantning.



Ved aftalen forpligter Preben Jensen sig til følgende infrastrukturanlæg:

• Etablering af ny overkørsel til Ryhavevej

• Omlægge spærreflade og midterrabat i forhold til overkørsel

• Etablering af venstresvingsbane på Ryhavevej mod overkørsel

 

Miljøvurdering

I henhold til § 10 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 3. Begrundelse for afgørelsen kan ses i lokalplanforslagets redegørelse – LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER.

Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder link til via siden naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Plan, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, planogmiljoe@mtm.aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelse.

 

Lokalplanens indhold

For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

                                                                                        

Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde.

 

Ophævelser

Del af Lokalplan nr. 133 (Plan-ID nr. 1121539), del af Lokalplan nr. 704 (Plan-ID nr. 1122069) og del af Lokalplan nr. 922 (Plan-ID nr. 1470851) vil blive ophævet ved den endelige godkendelse af lokalplanen.

 

Byrådsbeslutning

Lokalplanforslaget er godkendt på byrådsmødet den 16-01-2019. I referatet fra mødet kan du se indstillingen og alle bilag.

Læs referatet her

 

Materialer (1)

Høringssvar (6)

Høringssvar fra Hasle Fællesråd

Vi vil gerne støtte høringssvaret fremsendt af Freddy Wisler. Høringssvaret dækker mange interessante perspektiver i Hasle. For Fællesrådet er den væsentligste indsigelse den mar…

Høringsvar vedr. Lokalplan nr. 1082, Ryhavevej 28

Høringssvar fremsendt af parcelhusejerne på klokkerbakkens nordlige side.

Anvendelsen af byggefeltet i stueplan fastlagt til detailhandel ønskes udvidet til også at omfatte liberale erhverv.

Hermed fremsendes indsigelse til lokalplanforslag 1082, vedrørende delområde ll, idet anvendelsen af byggefeltet i stueplan fastlagt til detailhandel ønskes udvidet til også at omf…

Høringssvar lokalplan 1082

Vi ønsker at protestere mod etablering af 80 boliger i delområde II i forslag til lokalplan 1082. Vi vil gerne understrege, at vi er rigtig glade for tryghedsrenoveringen af Bis…

Min fysiske besværligheder

Hej, jeg har efter 3 ulykke i sidste 5 år, hvorved den anden ulykke fået stor fysisk begrænsninger, går med gangstativ I 56 mdr. Det er allerede svært for mig med at gå og bær…

Vedrørende forslag til lokale 1082

Til hvem dette måtte vedrøre, Jeg vil gerne bede jer og tænke en gang til vedrørende fjerne den område til butikområde . Fordi vi er meget glade for at bo her og vi vil ikke fl…

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Hasle
Hørings-id

H77

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ



Plan

Kalkværksvej 10

8000 Aarhus C

Vil du vide mere?

Kontakt os på telefon 89 40 23 60