Forslag til Lokalplan nr. 1206 - Bevarende lokalplan for Rosenvænget, Viby
Punkt 8.2 Bebyggelsesregulerings linje.
Lokal plan tekst: ”Der må indenfor de fastsatte bebyggelsesregulerende linjer på 5m fra vejskel, ikke opføres bygninger samt faste hegne og mure”.
Jeg finder, at det er en meget dramatisk indgreb med et 5 meter bredt areal, hvor vi ikke selv bestemmer over, hvad der må være på grunden – naturligvis indenfor de normale regler for bebyggelse.
Det blev nævnt på informationsmødet noget i retningen af at ’man jo må se på hver enkelt sag og finde en løsning’. Der er dog nok en stor sandsynlighed for at en så entydig regel i virkeligheden bliver administreret stramt i en anden afdeling.
Jeg er enig i at vejforløbet med hække skal bevares og fremmes, og også, at der så vidt muligt skal være indkik i haver og synlige, tilbagetrukne huse. Jeg mener dog ikke det udelukker mere pragmatiske regler for de 5 meter. Det kan eksempelvis være at småhuse reglementet gælder, så længe kravet om max. 4m bred indkørsel er overholdt. Det vil forhindre garager, men ikke eksempelvis cykel/redskabs skure og små havepavilloner. Når der er en hæk ud mod vejen, bevares helhedsindtrykket. Der kan også være charmerende med en havelåge med murede søjler o,lign. Det bør der være plads til.
Download høringssvar som pdf