Forslag til Støjhandlingsplan 2024
Støj fra Runevej
Jeg skriver som beboer på Runestenen i Hasle, Aarhus V. De sidste 6 år er trafikstøjen fra Runevej blevet højere og mere intens. Dette skyldes at der de seneste år er sket en stigning i trafikken, idet flere bilister bruger Runevej som genvej fra Jernaldervej til Viborgvej og omvendt.
Dette bl.a. fordi at der ligger to supermarkeder direkte op til Viborgvej og at Byporten med et stort antal arbejdspladser er blevet færdig. Desuden er Bredskiftevej blevet åbnet til Blomstervej, hvilket også har medført en stor stigning i trafikken på Runevej.
At trafikken i højere grad i dag består af ikke bosiddende i området har også medført en kraftig stigning i hastigheden på Runevej, med der af følgende stigning i vej støjen.
Alle villaer på Runestenen og Runehøjen, som ligger ud til Runevej, er meget generet af trafikstøjen og den øgede hastighed på Runevej, hvorfor der opfordres til at gennemføre tiltag i form af hastighedsbegrænsende foranstaltninger og opsætning af støjværn.
Download høringssvar som pdf